Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

Erhvervsuddannelserne er en del af den aktuelle genåbning

Del
Eleverne kan vende tilbage til den fysiske undervisning på erhvervsskolerne fra den 18. maj.

Elever på landets erhvervsskoler, som er i gang med en erhvervsuddannelse, har her til aften modtaget den glædelige nyhed, at landets regering har prioriteret deres uddannelse som en del af den kommende genåbning. På et pressemøde foran Marienborg meddelte statsminister Mette Frederiksen, at der er indgået en aftale om anden fase af en gradvis, kontrolleret genåbning af det danske samfund, og at den indeholder en åbning for fysisk undervisning for alle elever på erhvervsuddannelserne fra den 18. maj.

”Det er overordentligt positivt, at regeringen ser dette behov og tager første skridt i forhold til at sikre, at fremtidens faglærte arbejdskraft ikke lades i stikken. Her vil vi gerne rose - ikke kun de partier i Folketinget, som har bakket denne dagsorden op - men også embedsværket, for at være lydhøre og samarbejdsvillige, siger Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.

”Nu kan eleverne komme tilbage og få den faglighed og de praktiske færdigheder de har brug for, for at kunne fortsætte og færdiggøre deres uddannelser”, siger Ole Heinager.

Erhvervsskolerne glæder sig til genåbning
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier meddeler, at det er en tiltrængt prioritering, at eleverne nu er omfattet af genåbningen. Skolerne glæder sig og er klar til at få eleverne ind i klasselokalerne og ud i værkstederne – også selvom alle vender tilbage til en hel ny virkelighed, hvor sundhedsmyndighedernes retningslinjer for erhvervsskolerne endnu er ukendte. Der har været stor frygt for, at eleverne ville miste motivationen og falde fra, eller at grundforløbseleverne ikke ville kunne nå at blive færdige til hovedforløbet.

”Det er en glædelig nyhed statsministeren har leveret her til aften. Vi har gennem nedlukningen oplevet en åben dialog med Børne- og Undervisningsministeriet, som har udvist stor forståelse for vores udfordringer. Dette samarbejde er nu kommet til gavn og glæde for eleverne, men i den grad også for erhvervslivet, som får brug for den faglærte arbejdskraft, når hjulene igen tager fat, og der skal fart på genopretningen af samfundet, siger Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne.

Udover åbning på erhvervsuddannelserne, så indebærer aftalen også, at der fjernes restriktioner på certifikatkurser i AMU. Børne- og Undervisningsministeriet har derudover meddelt, at de vil fortsætte dialogen med erhvervsskolerne over de næste par dage om den konkrete implementering.

Nøgleord

Kontakter

Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - tlf: 20 72 03 21
Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - tlf: 21 72 95 88

Information om Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Ny Vestergade 17, 2. sal
1471 København K

33377888https://deg.dk/

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er sekretariat for to organisationer: Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne.


Foreningerne arbejder mod det fælles mål: At skabe bedst mulige forhold for de erhvervsrettede uddannelser

Følg pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

Politisk aftale om opkvalificering på plads17.6.2020 16:35:49 CEST | Pressemeddelelse

Den 10. juni præsenterede beskæftigelsesministeren et nyt opkvalificeringsudspil, som nu er udmøntet i en politisk aftale. Formålet med aftalen er at styrke opkvalificeringen af ufaglærte med 340 mio. kr. i 2020-2023, samt på længere sigt at sikre uddannelsesløft af ledige. Erhvervsskolerne melder sig klar til at løfte deres del af opgaven og ser frem til de nye initiativer og samarbejder, som indgår i aftalen.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye