
Erfaren byggeleder til Dansk Boligbygs Roskildeafdeling

32-årige Helene Lau Adrian er ansat som byggeleder hos Dansk Boligbygs Roskildeafdeling. Helene er blevet tilknyttet byggepladsen på Kvægtorvet i Slagelse, hvor Dansk Boligbyg i totalentreprise for OK Fonden opføre friplejehjem og seniorbofællesskab.
Hun kommer til Dansk Boligbyg med en god portion erfaring og har tidligere været ansat som byggeleder hos JCN Bolig A/S og senest hos CG Jensen A/S. Hun er uddannet bygningskonstruktør fra Zealand – Sjællands Erhvervsakademi i 2020.
Helene Lau Adrian har set frem til at starte som byggeleder hos Dansk Boligbyg, og det er der særligt to gode grunde til:
”For det første er jeg vild med hverdagen på byggepladsen. Jeg bryder mig ikke om at sidde ved computeren, jeg vil meget hellere ud at bygge. Luk mig ud af skuret og send mig ud på byggepladsen, hvor jeg kan se, hvad vi bygger,” siger hun grinende og fortsætter:
”For det andet er der et godt sammenhold i projektteamet. Allerede til jobsamtalen fik jeg at vide, at Dansk Boligbyg har stort fokus på, at holdene sammensættes rigtigt – både fagligt og personligt. Det var én af de ting, der gjorde jobbet attraktivt for mig, og indtil videre er mine forventninger blevet 100 procent indfriet.”
Helene Lau Adrian er 32 år og bor i en lejlighed i Næstved. Hun drømmer om at finde et landsted i nær fremtid, da hun har hesten Desco, som hun bruger størstedelen af sin fritid sammen med. Hun nyder dog også at rejse på storbyferie i Europa, når der er tid til det.
Nøgleord
Kontakter
Flere informationer hos:
Executive Assistant Lilli-Anne Mastellone, Dansk Boligbyg, på 3060 3492 eller lam@dbb.as
Kommunikationsrådgiver Susanne Lindø, Grønbech PR og kommunikation, på 4033 0555 eller sl@groenbech.com
Billeder
Information om Dansk Boligbyg
DANSK BOLIGBYG
Dansk Boligbyg a/s er blandt de 10 største hoved- og totalentreprenører i Danmark.
Virksomheden, der har speciale i bolig- og institutionsbyggerier, har som styrings-entreprenør mere end 50 bygge- og renoveringsprojekter i gang over hele landet.
Virksomheden beskæftiger over 100 medarbejdere og har en årsomsætning på ca. 2 mia. kr.
Virksomheden blev etableret i 1998 af Ole Rasmussen og Kristen Laursen og er i dag landsdækkende med syv afdelinger fordelt på kontorerne i Horsens, Aalborg, Odense og Roskilde.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Boligbyg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Boligbyg
Erfaren projektleder i Aalborg4.1.2024 11:05:15 CET | Pressemeddelelse
Simon Grønhøj Hørbye Jensen er ny projektleder hos Dansk Boligbyg. Han skal de kommende tre år arbejde på moderniseringen af en større boligforening, som både omfatter nybyggeri og renovering. Når projektet afleveres, vil det omfatte mere end 200 topmoderne lejeboliger i bebyggelsen i Aalborg.
Fra bygningsmaler til byggeleder21.12.2023 11:08:00 CET | Pressemeddelelse
René Fabricius Mortensen er tiltrådt stillingen som byggeleder hos Dansk Boligbyg i Aalborg. Hans første opgaver bliver at medvirke ved færdiggørelsen af et boligbyggeri i Gug nær Aalborg og at bidrage til et andet boligbyggeri på Banegårdspladsen i Brønderslev.
Erfaren projektleder ansat til spændende byggeri i Holbæk11.12.2023 12:56:21 CET | Pressemeddelelse
Lasse Furbo er ansat som projektleder hos Dansk Boligbyg i Roskilde. Han har mere end 30 års erfaring med byggebranchen og skal hos Dansk Boligbyg stå for opførelsen af et nyt børnehus i Holbæk.
Ny projektleder til Dansk Boligbygs kommunikation20.11.2023 11:42:06 CET | Pressemeddelelse
Victoria Tvorup Andersen er netop ansat som ny projektleder for kommunikation hos Dansk Boligbyg. Hun har en baggrund som cand.ling.merc. fra Aarhus Universitet og erfaring med virksomhedskommunikation i forskellige brancher. Hendes tidligere erfaring inkluderer roller hos Sinful Group og YO STUDIOS, hvor hun bidrog til øget synlighed og vækst.
Ny projektleder til boligbyggeri i Gilleleje8.11.2023 12:58:10 CET | Pressemeddelelse
Dansk Boligbyg har ansat Michael Thygesen som projektleder i Roskilde-afdelingen fra 1. september. Hans første opgave bliver at arbejde med færdiggørelsen af et stort projekt i Gilleleje, hvor Dansk Boligbyg opfører 42 seniorboliger i totalentreprise for OK Fonden.