Haderslev Kommune

Enighed om lærernes undervisningstid

Del
Haderslev Kommune og Haderslev Lærerkreds har i fællesskab set på tallene for lærernes undervisningstid. Parterne er enige om undervisningsprocenten og har således et fælles udgangspunkt i forhold til at bringe antallet af undervisningstimer ned.

Undervisningsprocenten for lærere i Haderslev Kommune er på 46,5 procent. Haderslev Kommune og Haderslev Lærerkreds har i fællesskab dykket ned i tallene og kigget på, hvor meget en folkeskolelærer i kommunen arbejder.

Baggrunden er en pressemeddelelse Haderslev Kommune sendte ud i efteråret. I den fremgik det, at det gennemsnitlige timetal for en lærer var 747. Der var imidlertidig nogle fejl i talmaterialet, og det har fået serviceområdet til igen at kigge på tallene.

Der er nu enighed om, at undervisningsprocenten gennemsnitligt er på 46,5 % af en lærers arbejdstid. Det planlagte gennemsnitlige undervisningstimetal i indeværende skoleår er således 788 undervisningstimer, når der ses på den konkrete årsnorm.

KLs metode, der bruges til at sammenligne kommuner på tværs af landet, ender på et gennemsnitligt undervisningstimetal på 767 timer, men det skyldes, at KL bruger en model, hvor der blandt andet tages højde for 6. ferieuge og aldersreduktion.

”Det kan godt opfattes som et regnestykke, der har to resultater. For os er der egentligt ikke ét af tallene, der er forkert. Derimod er det vigtigt, at vi kan blive enige med lærerkredsen om, at undervisningsprocenten er 46,5 procent, så vi har et fælles udgangspunkt”, siger borgmester H.P. Geil.

Haderslev Kommune vil i fortsat konstruktiv dialog med Haderslev Lærerkreds fremadrettet arbejde på at undervisningstimetallet kan nedsættes uden at det går ud over kvaliteten, så der kan frigives tid til øvrige opgaver, forberedelse og efterbehandling.

Kontakter

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Økonomiudvalg indstiller, at direktør stopper i Haderslev Kommune23.4.2024 20:07:28 CEST | Pressemeddelelse

Økonomiudvalget i Haderslev Kommune har i dag besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at samarbejdet med direktør for Børn og Kultur, Charlotte Veilskov, skal ophøre. Begrundelsen er, at økonomiudvalget ikke længere har den fornødne tillid til, at direktør Charlotte Veilskov kan lykkes med opgaven. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige beslutning i sagen. Charlotte Veilskov er fritaget for tjeneste, indtil kommunalbestyrelsen træffer beslutning på kommunalbestyrelsesmødet. Det er hensigten, at dette kan ske den 30. april 2024, idet en fratrædelsesaftale på det tidspunkt forhåbentlig er på plads. I perioden fra direktør Charlotte Veilskovs fritagelse for tjeneste og frem til, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning i sagen, varetager kommunaldirektøren funktionen som direktør for Børn og Kultur.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye