Elis Danmark A/S

Elis sender nu 100 % af klude og mopper fra SmartMop-konceptet til genanvendelse

Del

Elis’ (tidl. Berendsen) nye mikrofiberklude indeholder 65 % genbrugspolyester – og fremover vil Elis sende alle kasserede klude og moppetekstiler fra SmartMop-konceptet til genanvendelse hos NewRetex.

Til den daglige rengøring bruger mange danske offentlige og private arbejdspladser SmartMop-konceptet, hvor de lejer mikrofiberklude og -mopper hos Elis, som er skabt til at være skånsomme for kroppen og kan klare rengøringsopgaver uden brug af kemikalier og med et minimalt forbrug af vand. De beskidte mopper og klude bliver året rundt afhentet af Elis’ servicechauffører og vasket på Elis’ svanemærkede vaskerier, hvor forbruget af vand, energi og kemi i vaskeprocessen opfylder svanemærkets krav. Og nu har Elis indgået et nyt partnerskab, som sikrer, at SmartMop-konceptet fremover bliver endnu mere miljøvenligt. Elis’ CSR-specialist Mille Kyvsgaard fortæller:

”Alle vores tekstiler er produceret til at holde til mange vaske, men når de mikrofiberklude og -mopper, som vores kunder lejer hos os, med tiden bliver for slidte, sørger vi for at udskifte dem – og fremover vil vores vaskerier sende 100 % af de kasserede klude og moppetekstiler fra SmartMop-konceptet til genanvendelse hos NewRetex, som sorterer tekstilerne automatisk og giver dem et nyt liv via deres partnere. Vi er rigtig glade for, at vi nu samarbejder med NewRetex om både vores klude, mopper og beklædningstekstiler, da de kan sikre os fuld sporbarhed og dokumentation for, hvordan vores tekstilfraktioner genanvendes. Og gennem tests ved vi, at en stor del af de tekstiler, som vi sender til NewRetex, bliver genanvendt til nye tekstilfibre og på den måde får det bedste nye liv”.

Nye mikrofiberklude med genbrugspolyester

Elis har også lanceret nye, mere miljøvenlige mikrofiberklude, som indeholder 65 % genbrugspolyester. De nye klude fra SmartMop-konceptet er certificeret ud fra Global Recycled Standard  (GRS), der bl.a. sikrer sporing og verificering af produkternes genanvendte materiale. Elis’ produktchef Ida Illum Ingerslev siger: 

”De nye klude er ikke kun mere miljøvenlige pga. deres høje andel af genbrugspolyester – men også fordi vi i designprocessen har gjort kludene lidt mindre, så de kan vaskes på vores svanemærkede vaskerier med et lavere forbrug af energi og vand. Mange af vores kunder har efterspurgt en mindre mikrofiberklud, og vi har naturligvis testet de nye klude på vores kunder, ligesom vi selv har vasketestet dem for at sikre, at de har en god holdbarhed. Så vores nye klude til SmartMop-konceptet er skabt ud fra et ønske om, at de både skal være mere miljøvenlige og opfylde vores kunders behov under rengøringen.”

Du kan læse mere om NewRetex her. 

Nøgleord

Kontakter

Om Elis Danmark

Elis Danmark (tidligere Berendsen Textile Service) tilbyder bæredygtige tekstil- og hygiejneløsninger og svanemærket vaskeriservice, hvor forbruget af vand, energi og vaskemidler ligger under Svanemærkets krav. Elis var én af de 10 første virksomheder i Danmark, der blev CSR-certificeret, og i 2019 blev Elis verdensmålcertificeret af Bureau Veritas som den første virksomhed i verden.
Elis koncernen er en international multiservice-leverandør, der tilbyder løsninger indenfor tekstil-, hygiejne- og facility services. Elis er til stede i Europa og Latinamerika og er førende i de fleste af de 29 lande, hvor virksomheden har aktiviteter, og arbejder for den offentlige sektor og private virksomheder i alle størrelser og på tværs af alle brancher. Koncernen tilbyder skræddersyede løsninger indenfor fladt linned, arbejdstøj, toiletmiljøer, måtter, drikkevarer, renrum, skadedyrsbekæmpelse og medicinsk affaldshåndtering. Læs mere på www.elis.com

Følg pressemeddelelser fra Elis Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Elis Danmark A/S

Elis lancerer nu deres mest miljøvenlige måtte til dato – og når den ikke længere kan repareres, sender de den til genanvendelse21.11.2023 11:25:15 CET | Pressemeddelelse

For Elis (tidl. Berendsen) har det længe været et mål at finde en mere bæredygtig måtte der er mindst lige så effektiv som deres mest effektive måtter, uden at gå på kompromis med holdbarheden. Nu er virksomheden endelig lykkedes i et produktudviklingsprojekt som har varet i flere år. Den nye måtte hedder re:Tech. Navnet kommer af genanvendte materialer som med avanceret teknologi gør, at de nu kan lancere deres mest bæredygtige og effektive måtte til dato. Salli Lea König, Produktchef for måtter i Elis Danmark, fortæller: ”Sammen med vores måtteleverandør, har vi længe arbejdet på at finde frem til en måtte der har en tekstiltop som består primært af genbrugspolyester, men også genbrugsbomuld. Det er blandt andet den store mængde genbrugspolyester der gør måtten slidstærk, og så kræver den mindre vand og energi at vaske på vores svanemærkede vaskerier, da polyesteren kræver mindre vaskevand at vaske bakteriologisk ren end f.eks. bomuld da det er en glat fiber. Bomuld i måtten giver de

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye