Elis Danmark A/S

Overskudsvarme sendes fra Elis’ industrivaskeri til beboere i Kjellerup

Del

Hos Elis’ (tidl. Berendsen) vaskeri i Kjellerup bliver overskudsvarmen ikke ledt ud til gråspurvene, men derimod spredt til lokalområdet via fjernvarmen. Dét er både en fordel for miljøet og vaskeriets økonomi.

Overskydende varme fra vaskeriets maskiner sælges videre til Kjellerup Fjernvarme, så nærområdet kan få gavn af den mere miljøvenlige varmekilde
Overskydende varme fra vaskeriets maskiner sælges videre til Kjellerup Fjernvarme, så nærområdet kan få gavn af den mere miljøvenlige varmekilde

Hele 77 % af toplederne svarer i en ny undersøgelse*, at de regner med at øge ESG-budgettet inden for de næste 2 år. Og i mange virksomheder har bl.a. miljøindsatsen været i gang så længe, at den nu giver et værdifuldt afkast i form af lavere forbrug og økonomiske besparelser. I Elis’ industrivaskeri i Kjellerup er der en stor kedel med vand, som kan producere op til 8.000 kg damp i timen, der bl.a. bruges som energi til vaskeriets maskiner – f.eks. vaske- og rullemaskiner og ventilation. En del af maskinerne afgiver kondensat, som indfanges og bliver brugt til vaskeriets eget varmeanlæg – mens den overskydende varme sælges videre til Kjellerup Fjernvarme, så nærområdet kan få gavn af den mere miljøvenlige varmekilde. I 2023 blev der solgt 68 Megawatt videre, hvilket svarer til det årligestrømforbrug for ca. 15 husstande for familier på 4 personer. Dét er der ifølge Kim Zielke, der er Teknisk Chef i Kjellerup-vaskeriet, flere fordele ved:

”Vi har udviklet en løsning, så al overskudsvarmen kan bruges direkte i fjernvarmeanlægget. Miljømæssigt har det den fordel, at intet varme sendes ud til gråspurvene og spildes – og da fjernvarme er mere miljøvenligt end gas, har løsningen også bidraget til et lavere CO2-aftryk lokalt. Derudover har det for vores vaskeri været en økonomisk fordel – for siden opstarten af løsningen i 2012 har vi opnået en besparelse på omkring 600.000 kr. ved at sælge vores overskudsvarme videre til fjernvarmeanlægget.”

Med en ny CO2-beregner kan Elis’ kunder se CO2-tal for deres vasketøj og måtter – læs mere her

Forpligtet til klimaagendaen

Løsningen kører hele året rundt, og særligt i sommerhalvåret bliver en stor del af vaskeriets overskudsvarme sendt ud i fjernvarmeanlægget. Som Elis’ CSR-chef Christina Saxkjær fortæller, har den slags grønne initiativer stor betydning for virksomheden:

”I Elis-koncernen har vi forpligtet os til klimaagendaen ved at tilslutte os Science Based Targets initiative (SBTi) og stræbe efter at nedbringe CO2-udledningen i tråd med Paris-aftalen. Og i vores danske, svanemærkede vaskerier har vi i årevis haft et målrettet fokus på bl.a. at genindvinde, recirkulere og nedbringe forbruget af energi samt reducere CO2-udledningen fra vores egen produktion. Derfor sætter vi stor pris på lokale initiativer som disse, der kan fremme ansvarlig brug af energi.”                                                                                                                                                                                                               

Elis’ CO2-udledningsmål er nu godkendt af Science Based Targets initiative – læs mere her

* Kilde: Undersøgelse gennemført af Bloomberg Intelligence.

Kontakter

Om Elis Danmark

Elis Danmark (tidligere Berendsen Textile Service) tilbyder bæredygtige tekstil- og hygiejneløsninger og svanemærket vaskeriservice, hvor forbruget af vand, energi og vaskemidler ligger under Svanemærkets krav. Elis var én af de 10 første virksomheder i Danmark, der blev CSR-certificeret, og i 2019 blev Elis verdensmålcertificeret af Bureau Veritas som den første virksomhed i verden.
Elis koncernen er en international multiservice-leverandør, der tilbyder løsninger indenfor tekstil-, hygiejne- og facility services. Elis er til stede i Europa og Latinamerika og er førende i de fleste af de 29 lande, hvor virksomheden har aktiviteter, og arbejder for den offentlige sektor og private virksomheder i alle størrelser og på tværs af alle brancher. Koncernen tilbyder skræddersyede løsninger indenfor fladt linned, arbejdstøj, toiletmiljøer, måtter, drikkevarer, renrum, skadedyrsbekæmpelse og medicinsk affaldshåndtering. Læs mere på www.elis.com

Følg pressemeddelelser fra Elis Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Elis Danmark A/S

Elis lancerer nu deres mest miljøvenlige måtte til dato – og når den ikke længere kan repareres, sender de den til genanvendelse21.11.2023 11:25:15 CET | Pressemeddelelse

For Elis (tidl. Berendsen) har det længe været et mål at finde en mere bæredygtig måtte der er mindst lige så effektiv som deres mest effektive måtter, uden at gå på kompromis med holdbarheden. Nu er virksomheden endelig lykkedes i et produktudviklingsprojekt som har varet i flere år. Den nye måtte hedder re:Tech. Navnet kommer af genanvendte materialer som med avanceret teknologi gør, at de nu kan lancere deres mest bæredygtige og effektive måtte til dato. Salli Lea König, Produktchef for måtter i Elis Danmark, fortæller: ”Sammen med vores måtteleverandør, har vi længe arbejdet på at finde frem til en måtte der har en tekstiltop som består primært af genbrugspolyester, men også genbrugsbomuld. Det er blandt andet den store mængde genbrugspolyester der gør måtten slidstærk, og så kræver den mindre vand og energi at vaske på vores svanemærkede vaskerier, da polyesteren kræver mindre vaskevand at vaske bakteriologisk ren end f.eks. bomuld da det er en glat fiber. Bomuld i måtten giver de

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye