Elis Danmark A/S

Elis’ flådestyringssystem baner vej for mere ansvarlig transport

Del
Elis (tidl. Berendsen) stræber efter at opnå mere ansvarlig transport. Og Elis’ flådestyringssystem giver viden om, hvor Elis kan sætte optimalt ind for at mindske CO2-udledningen, køre mere sikkert på vejene og konvertere til grønne køretøjer.

Når landets førende tekstilserviceleverandør Elis distribuerer tekstiler til og fra danske arbejdspladser, følger chaufførerne ruter, som er nøje planlagt ud fra både kundernes leveringsbehov og Elis’ ønske om at skåne klimaet ved at minimere antallet af kørte kilometer. Og ved hjælp af et intelligent Webfleet-flådestyringssystem kan Elis spore og via computeren få overblik over chaufførernes reelle kørselsadfærd ude på vejene. Elis’ distributionsudviklingschef, Dan Rueløkke, fortæller:

”Det er vigtigt for os, at vores chauffører passer godt på sig selv og andre mennesker i trafikken, og at de kører med omtanke for klimaet. Derfor får vi nu et flådestyringssystem i alle vores distributionslastbiler og mindre varevogne, som ikke kun giver os overblik over, hvor vores køretøjer befinder sig hvornår – men også opsamler historiske og realtidsdata om bl.a. chaufførernes kørehastigheder, acceleration, opbremsninger, kørsel i højre- og venstresving, om de husker at slippe speederen og lade bilen trille langsomt hen til krydset og undgår at holde i tomgang og bruge unødigt brændstof på det. Vi kan også få overblik over køretøjernes reelle brændstofforbrug og CO2-udledning på tværs af Danmark og for den enkelte vogn eller tur – og fremover vil vi i højere grad begynde at monitorere CO2-udledningen og samarbejde tættere med vores chauffører om at nedbringe den”.

Elis’ vaskerier er svanemærkede – og en ny analyse fra Nordisk Miljømærkning dokumenterer, at man kan spare mindst 27 % CO2 ved at vælge svanemærket tekstilservice til vask af arbejdstøj. Læs artiklen her

Sikker og CO2-besparende kørsel

Michael Gotfredsen er Sales Manager Danmark for Webfleet Solutions – og som han forklarer her, er der en sammenhæng mellem dét at køre sikkert og at køre med omtanke for klimaet:

”I Webfleet-systemet er der indlagt fartgrænserne for vejstrækninger over hele Danmark, så Elis kan få overblik over, at chaufførerne overholder dem – og stræbe efter, at der køres ved lavere hastigheder end fartgrænserne, da det både reducerer brændstofforbruget og risikoen for ulykker. Køreadfærden måles også ved, at der i Elis’ distributionsvogne er installeret en sort boks med et gyroskop, der kan mærke rystelser, som f.eks. når der trædes hårdt på speederen – og faktorer som hurtig acceleration og opbremsning har både indvirkning på sikkerheden og CO2-udledningen. Så Elis får konkrete data, som de kan bruge til at tage en dialog med chaufførerne om, hvordan de kan forbedre kørevaner for at køre endnu mere ansvarligt generelt eller på konkrete strækninger”.

Grøn strøm, solceller, elbiler og energioptimeringer af produktionen er bare nogle af de initiativer, som Elis fokuserer på for at støtte op om den grønne energiudvikling – læs mere her

Viden til at prioritere omstilling til grønne køretøjer

Elis har som ambition, at hele virksomhedens flåde af distributionsvogne og personfirmabiler skal være konverteret til grønne køretøjer i 2030. Som Dan Rueløkke fortæller her, kan flådestyringssystemet hjælpe Elis godt på vej med indsatsen indenfor distributionsvogne:

”Noget genialt ved flådestyringssystemet er, at vi kan trække rapporter, som viser os, hvor mange kilometer vores forskellige vogne typisk kører om dagen – og hvor mange dage vi kunne have kørt ruterne i en eldrevet vogn uden at stoppe for at oplade den undervejs. Det giver os et helt unikt dataindblik, som kan hjælpe os med at prioritere, hvor vi først og mest optimalt kan overgå til grønne distributionsvogne. Vi har allerede indkøbt flere eldrevne varevogne, som vi tog i brug i januar, og her vil vi også fremadrettet kunne bruge flådestyringssystemet til at monitorere elforbruget fra dem. Så det er et godt værktøj til at opsamle den viden, vi i Elis behøver på vores grønne rejse”.

Ifølge Michael Gotfredsen rummer flådestyringssystemet også flere funktioner, som kan være praktiske for virksomheder med eldrevne distributionsvogne.

”Med Webfleet kan du se, hvor meget strøm der er på den enkelte bil, og hvor lang rækkevidde den har tilbage – det kan f.eks. hjælpe Elis til at se, om en konkret distributionsvogn har strøm nok til at tage sig af en pludselig levering til en kunde. Samtidig kan systemet give overblik over, om alle eldrevne vogne efter dagens køreture er blevet sat til opladning – og det er jo afgørende for, at de er klar til at løse den næste dags opgaver”, siger Michael Gotfredsen.

Elis vil have fuldt overblik over, hvordan virksomheden bedst kan gøre en forskel for klimaet. Derfor har Elis nu fået kortlagt den samlede CO2-udledning for hele virksomhedens værdikæde. Læs mere her

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Elis Danmark A/S

Elis Danmark A/S
Elis Danmark A/S
Tobaksvejen 22
2860 Søborg

http://www.elis.com

Elis Danmark (tidligere Berendsen Textile Service) tilbyder bæredygtige tekstil- og hygiejneløsninger og svanemærket vaskeriservice, hvor forbruget af vand, energi og vaskemidler ligger under Svanemærkets krav. Elis var én af de 10 første virksomheder i Danmark, der blev CSR-certificeret, og i 2019 blev Elis verdensmålcertificeret af Bureau Veritas som den første virksomhed i verden. Koncernens CO2-udledningsmål blev i 2023 godkendt af Science Based Targets initiative.


Elis koncernen er en international multiservice-leverandør, der tilbyder løsninger indenfor tekstil-, hygiejne- og facility services. Elis er til stede i Europa og Latinamerika og er førende i de fleste af de 29 lande, hvor virksomheden har aktiviteter, og arbejder for den offentlige sektor og private virksomheder i alle størrelser og på tværs af alle brancher. Koncernen tilbyder skræddersyede løsninger indenfor fladt linned, arbejdstøj, toiletmiljøer, måtter, drikkevarer, renrum, skadedyrsbekæmpelse og medicinsk affaldshåndtering. Læs mere på www.elis.com

Følg pressemeddelelser fra Elis Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Elis Danmark A/S

Elis lancerer nu deres mest miljøvenlige måtte til dato – og når den ikke længere kan repareres, sender de den til genanvendelse21.11.2023 11:25:15 CET | Pressemeddelelse

For Elis (tidl. Berendsen) har det længe været et mål at finde en mere bæredygtig måtte der er mindst lige så effektiv som deres mest effektive måtter, uden at gå på kompromis med holdbarheden. Nu er virksomheden endelig lykkedes i et produktudviklingsprojekt som har varet i flere år. Den nye måtte hedder re:Tech. Navnet kommer af genanvendte materialer som med avanceret teknologi gør, at de nu kan lancere deres mest bæredygtige og effektive måtte til dato. Salli Lea König, Produktchef for måtter i Elis Danmark, fortæller: ”Sammen med vores måtteleverandør, har vi længe arbejdet på at finde frem til en måtte der har en tekstiltop som består primært af genbrugspolyester, men også genbrugsbomuld. Det er blandt andet den store mængde genbrugspolyester der gør måtten slidstærk, og så kræver den mindre vand og energi at vaske på vores svanemærkede vaskerier, da polyesteren kræver mindre vaskevand at vaske bakteriologisk ren end f.eks. bomuld da det er en glat fiber. Bomuld i måtten giver de

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye