Campen Auktioner A/S

Dinosaurer søger nyt hjem – Netauktion ved Givskud Zoo

Del
Trænger din baghave til en ny skulptur, eller mangler du et husdyr, der skræmmer livet fra ubudne gæster? Måske har du altid drømt om din helt egen Jurassic Park? Lige nu kan du finde netop dette på Campen Auktioners nye netauktion hos Givskud Zoo, hvor intet mindre end 3 lifesize dinosaurer søger nyt hjem. Før auktionen slutter er det muligt at komme til eftersyn søndag den 2. maj kl. 12-14.

Efter mange år hos Givskuds Zoo Dinosaurpark er det tid til noget nyt. 3 kæmpe forhistoriske dinosaurer har udtjent sin værnepligt, og de skal nu godt videre til nye ejere. Derfor bliver de nu solgt på netauktion hos Campen Auktioner.

- På auktionen kan du enten vælge mellem den frygtindgydende Tyrannosaurus Rex, den skrækindjagende Allosaurus eller den planteædende Parasaurolophus. Det er alle kendte dinosaurer, som man kender og har set på TV, Fortæller Finn Campen, direktør ved Campen Auktioner. Han fortsætter:

- Auktionen er en unik mulighed for at lave et enestående køb, som uden tvivl også vil give stor værdi, uanset om du er en virksomhed, der søger noget blikfang, eller en privatperson, der vil lave sin egen dinosaurpark til store og små, fortæller Finn Campen, direktør ved Campen Auktioner.

Skab din egen dinosaurpark
Dinosaurerne ankom i sin tid fra det fjerne østen i 40 fods containere. De blev specialbestilt, nøje udvalgt og den kendte biolog og Givskud Zoo’s direktør Richard Østerballe står personligt inde for, at de både er renlige og meget velopdragne. Dinosaurerne var engang unge og bevægelige, men mekanikken er i dag ude af drift.

Det er dog ikke kun dinosaurer, som du kan finde på auktionen. Går du og drømmer om din egen komplette forlystelsespark, så er der på auktionen også legepladsudstyr, pølsevogn, bænke, toiletvogn, rutsjebane, bålplads og meget mere. Find dit indre legebarn frem og bliv byens nye trækplaster.

Gør livet lidt mere eventyrligt: Byd på de mange spændende effekter der er på auktion og så pøj pøj med dine nye husdyr.

Kom til eftersyn
Søndag den 2. maj er det muligt at komme til eftersyn på auktionen. Det foregår fra kl. 12-14 på adressen Vejlevej 29, 7323 Give. Bemærk, at det ikke er ved løveparkens hovedindgang.

- Vi opfordrer altid vores kunder til at komme til eftersyn. Det er nogle specielle effekter, der er til salg på auktionen, hvor flytningen af dem også kræver lidt planlægning. Derudover er det jo en unik mulighed for at se dinosaurerne og de andre effekter på auktionen, afslutter Finn Campen.

Auktionen slutter onsdag den 5. maj kl. 19.30.

Deltag i konkurrencen om 2 billetter til Givskud Zoo
På Campen Auktioners Facebook-side kan du lige nu deltage i konkurrencen om at vinde 2 billetter til Givskud Zoo. Her skal du blot gætte hvad hammerslag den fine Tyrannosaurus Rex fra auktionen ender på. Du kan læse mere på siden.

Kontakter

Billeder

Links

Information om Campen Auktioner A/S

Campen Auktioner A/S
Campen Auktioner A/S
Myntevej 2
8920 Randers NV

+45 22 71 55 55http://campenauktioner.dk

Campen Auktioner er et auktionshus, som sælger alt fra køretøjer, tøj og brugskunst til overskudslager og meget andet. Alt dette foregår via deres online og fysiske auktioner i deres auktionshuse, og du kan som privat og eller som virksomhed både sælge og købe på auktionerne. Der er mange fordele at hente, uanset om du kommer for at købe noget til eget hjem eller virksomhed, eller du kommer for at tjene penge på det, som du har stående. 

Følg pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S

Danfoss frigiver kvalitetsindustrimaskiner til auktion20.12.2023 12:10:01 CET | Pressemeddelelse

Danfoss har truffet beslutningen om at flytte produktionen af radiatortermostater fra Viby J til Silkeborg. I forbindelse med denne omfattende ændring har virksomheden valgt at sælge en række maskiner, som ikke følger med til den nye destination, til maskinforretning Lynderup Group. Disse maskiner har alle været i brug helt frem til den sidste dag på det nuværende sted. Nu får du chancen for at erhverve dig disse velholdte og driftssikre maskiner, da de sættes på auktion hos Campen Auktioner.

Eksklusiv whisky- og portvinsauktion for hardcore entusiaster7.12.2023 14:17:40 CET | Pressemeddelelse

Er der ledige pladser i whiskyskabet, bør du holde øje med auktionsnr. 9495 hos Campen Auktioner. Fra én privat samler sættes værdifulde flasker med whisky og portvin fra vikinge-kultproducent til salg. Værdien af hver enkelt flaske er særdeles høj, og både flasker samt emballage er i fineste stand. Det hele bortauktioneres til højestbydende. Alene fra den eftertragtede Highland Park-himmel er der syv flasker.

Enestående kunstskatte fra 86-årige Johannes’ gemmer dukker op på auktion4.12.2023 11:37:30 CET | Pressemeddelelse

Vi har alle hørt om skatte, der har gemt sig væk, men sjældent har en historie været så hjertevarm og personlig som den, der udfolder sig hos 86-årige Johannes Abildtrup. En ægte skattejæger i sit eget hjem har opdaget kunstværker gemt i årevis. Nu står han klar til at dele disse skatte og deres historier med verden gennem en kommende auktion. En historie om kærlighed til kunst, rejser og livets overraskelser, der ikke længere kan holdes hemmelig.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye