DIBS Payment Services A/S

DIBS & Nets: Her er de fem Black Friday bud

Del
Betalingsformidlerne DIBS Payment Services og Nets forbereder sig på årets Black Friday-brag med en guide til, hvordan du undgår svindel på nettet.

Når man natten til fredag bevæger sig ud på nettet for at gøre brug af de mange gode tilbud, så er det vigtigt at bruge sin kritiske sans og sunde fornuft for at undgå svindel, melder betalingsformidlerne DIBS Payment Services og Nets, der har udfærdiget en guide til en sikker Black Friday på nettet:

»Black Friday kan være super sjov og give anledning til gode købsoplevelser, omend vi år på år ser, at forbrugernes øgede købelyst bliver udnyttet til svindel«, beretter Henriette Høyer, talsperson for DIBS Payment Services, der sammen med modervirksomheden Nets har udfærdiget 5 Black Friday bud, der skal sikre forbrugerne, når årets største handelsdag løber af stablen.

Black Friday på vej online

En rundspørge foretaget af YouGov blandt 1.022 danskere for DIBS Payment Services, del af Nets, viser nemlig, at størstedelen af brugerne har tænkt sig at shoppe over nettet til årets Black Friday, og derfor er der ifølge Henriette Høyer i år et øget fokus fra DIBS og Nets på Black Friday-svindel:

»Undersøgelsen viser, at andelen af dem, der alene har tænkt sig at handle over nettet (18%) er faktisk 50% (6 procentpoint) større end andelen af dem, der alene har tænkt sig at handle i butikkerne (12%). Det viser med al tydelighed, at Black Friday-festen er på vej online, og at der derfor er grund til at være ekstra opmærksom«, udtaler Henriette Høyer.

De 5 Black Friday Bud:

  1. Hvis et tilbud er for godt til at være sandt, så vær ekstra opmærksom. Det kan typisk være kendte mærkevarer, der sælges langt under den normale pris – hvilket kan være svært at vurdere på Black Friday og andre udsalgsdage, hvor autentiske forretninger også kommer med lignende gode tilbud.
  2. Tjek altid, at der kommer en hængelås frem (hold øje med, om det er en https-URL og ikke blot normal http-URL), når du går ind i betalingsbilledet. Ellers lad være med at indtaste dine kortoplysninger.
  3. Vær ekstra opmærksom, når du handler i forretninger, du ikke har besøgt før. Er du i tvivl, om siden er ægte, så kan du evt. læse på »om os«-siden, der på svindelbutikker ofte vil være formuleret på dårligt dansk og med en masse stavefejl.
  4. Hold øje med kendte, aktuelle misbrugsforsøg hos troværdige medier og anerkendte review-sider.
  5. Og husk nu: Oplys aldrig dit kortnummer, udløbsdato, kontrolcifre eller andre personlige koder til andre.

Billeder

Information om DIBS Payment Services A/S

DIBS Payment Services A/S
DIBS Payment Services A/S
Arne Jacobsens Allé 13, 1. tv.
2300 København S

70 20 30 77https://www.dibs.dk/

DIBS startede helt tilbage i 1998 og er i dag repræsenteret i 20 lande med over 15.000 kunder og over 1,7 milliarder gennemførte betalinger. Med 18 års erfaring er vi de ledende eksperter inden for online betaling.

Vi er altid klar med de mest innovative løsninger -især på mobilen - og vi håndterer hver dag op imod en halv million danske online betalinger. Blandt vore kunder tæller nogle af de største virksomheder i e-handelsbranchen. På vores kontorer i hele Norden arbejder flere end 100 medarbejdere på at gøre online betaling endnu nemmere. Vi tilbyder alle populære betalingsmetoder, har den bedste lokale support og vi skræddersyr vores løsninger efter kundens behov.

 

Følg pressemeddelelser fra DIBS Payment Services A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DIBS Payment Services A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye