WWF Verdensnaturfonden

De første plastikposer med pant er landet i de danske butikker

Del
For første gang nogensinde kommer der pant på plastikposer. Det sker i dag i Netto, hvor de første butikker på Fyn sætter pant-poserne i handlen. Pant-poserne er første skridt i et samarbejde mellem Dansk Supermarked Group og WWF Verdensnaturfonden om at fjerne plastik fra naturen.
Fra i dag kommer pant-posen i Netto-butikkerne på Fyn. Foto: Netto
Fra i dag kommer pant-posen i Netto-butikkerne på Fyn. Foto: Netto

Når man køber ind i Nettos fynske butikker, vil det være plastikposer med pant, man kan købe. Netto indfører i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden pant på plastikposer, og den nye pantordning begynder i dag, mandag den 16. april.

Hvert år produceres mere end 300 mio. tons plastik i verden, og en alt for stor del af det ender i naturen, hvor det har fatale konsekvenser for verdens sårbare natur og vilde dyreliv. Det skal det nye samarbejde ændre på ved at mindske omfanget af plastik i naturen og fjerne unødvendig plastik fra butikkerne.

Alle kunder i de 56 fynske butikker kan derfor fremover betale 50 øre ekstra for deres plastikposer i Netto, men når de kommer retur med dem i butikken, vil Netto give 1 krone tilbage. Netto betaler differencen, og overskuddet fra de poser, der ikke returneres, går til WWF Verdensnaturfonden, der hver dag kæmper aktivt imod plastik i naturen - både i Danmark og resten af verden

– Plastik kvæler naturen og de vilde dyr. Omfanget er desværre enormt, så der er ingen tid at spilde. Derfor er jeg glad for, at vi nu starter Danmarks mest ambitiøse samarbejde om at fjerne plastik i naturen sammen med Netto og Dansk Supermarked Group. Med panten på plastikposerne er danskerne med til at løse verdens plastikproblemer – fra kassen i Netto til verdens sårbare natur, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, om initiativet, der er det første spadestik i et ambitiøst og nødvendigt projekt.

Nettos og WWF Verdensnaturfondens samarbejde er kun første del af en længere rejse, der både skal eliminere al unødvendig plastik fra Nettos butikker og fjerne den livsfarlige plastik fra naturen. Håbet er, at forbrugere vil levere poserne tilbage til genanvendelse i Netto, så de ikke risikerer at ende i naturen eller på forbrændingen.

– Vi er meget overvældede over den modtagelse, som vores nye pantordning er blevet mødt med af engagerede kunder, som har glædet sig til den. Det er samtidig kun det første af mange skridt mod vores klare og langsigtede mål: Nemlig, at intet af den plast, der anvendes i Netto, ender i naturen, fortæller Michael Løve, der er direktør i Netto International.

Hvis initiativet fungerer, forventes pantordningen udbredt til samtlige Nettos næsten 500 butikker i Danmark samt i udlandet, hvor Netto driver flere end 800 butikker fordelt over Sverige, Polen og Tyskland.

Et globalt problem med lokale løsninger

Plastik er et problem i hele verden, men selvom Danmark er et lille land, kan vi skabe store forandringer. Med det nye samarbejde bliver Netto og WWF Verdensnaturfonden førende inden for nye, bæredygtige plastløsninger herhjemme og globalt. Ud over pantordningen vil parterne også finde nye og mere bæredygtige plastmaterialer, udfase engangsplastik som for eksempel plastikbestik, gøre plast-emballage, der forlænger madens holdbarhed, mere bæredygtig og genanvende al den plastik, der beskytter varerne under transport. Den overskydende pant fra poserne går til WWF Verdensnaturfondens arbejde med at fjerne plastik fra naturen og sikre, at meget mindre plastik fremover belaster vores klode.

FAKTA: Pant på plastikposer

  • Netto tester fra den 16. april pant på specialdesignede plastikposer. Det sker i alle de fynske Netto-butikker.
  • I testperioden vil kunderne betale en pant på 50 øre for hver købt pose.
  • Poserne kan returneres til kasseassistenten, hvorefter kunden får 1 kr. retur. Forskellen betales af Netto.
  • Poser, der bliver afleveret, vil blive indsamlet og afleveret til genanvendelse.
  • Vælger man ikke at pante posen, vil pantoverskuddet gå fra Netto til WWF Verdensnaturfonden, som Dansk Supermarked Group og Netto samarbejder med gennem et fælles partnerskab om plast.
  • Netto ser den nye pantordning som en investering, hvor udgifterne går til et godt formål – nemlig at mindske plastforurening.
  • Overskydende pant fra samarbejdet vil blandt andet blive brugt til at fjerne plastik fra naturen i Danmark og udlandet samt at sætte mere fokus på at finde nye bæredygtige plastløsninger.

Nøgleord

Kontakter

Bo Øksnebjerg, generaldirektør WWF Verdensnaturfonden, træffes via pressechef Cecilie Weinholt på +45 3176 1200 eller c.weinholt@wwf.dk


Michael Løve, direktør i Netto International, træffes via Group Communication på +45 87 78 50 02 eller press@dsg.dk

Billeder

Fra i dag kommer pant-posen i Netto-butikkerne på Fyn. Foto: Netto
Fra i dag kommer pant-posen i Netto-butikkerne på Fyn. Foto: Netto
Download

Information om WWF Verdensnaturfonden

WWF Verdensnaturfonden
WWF Verdensnaturfonden



Om Netto

Netto er Danmarks foretrukne dagligvarekæde og største leverandør af økologi til de danske husstande. Det er vi stolte af. Lige siden Netto slog dørene op til den første butik i 1981, har danskerne taget godt imod idéen om, at alle skal have råd til kvalitet i hverdagen. Det betyder, at Netto er vokset og nu dækker hele Danmark med 492 butikker. I 1990 åbnede Netto sin første butik i udlandet, og i dag er der 1.300 Netto-butikker fordelt i Sverige, Tyskland og Polen. Netto er en del af Dansk Supermarked Group. Læs mere om Netto på www.netto.dk.

Som den største dagligvarekæde har Netto et ansvar for at sætte et særligt aftryk i fødevareindustrien. Det betyder bl.a., at Netto er de første i detailvarehandlen, der har introduceret en mejeriserie med fokus på dyrevelfærd. Derudover har Netto et tæt samarbejde med lokale producenter af økologiske varer.

 

Om WWF Verdensnaturfonden

WWF har kontorer i 80 lande og mere end 1.200 projekter over hele verden. WWF er en af verdens største og mest indflydelsesrige organisationer med mere end fem millioner støtter globalt. WWF’s stærke position gør, at vi spiller en væsentlig rolle, når beslutninger skal tages globalt som nationalt. WWF’s mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling af World Wide Fund for Nature.

Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden

Pindsvinets levesteder forsvinder, men danskerne kan hjælpe dem25.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Danmarks pindsvin mangler levesteder, og det får dem til at søge ind i den bynære natur og i danskernes haver. I april og maj vågner pindsvinene fra vinterdvale, men med fem gode råd kan danskerne hjælpe de fredede dyr i egne haver. Bag rådene står WWF Verdensnaturfonden og pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen, der med støtte fra Nordea-fonden står bag Danmarks pindsvinetælling i august.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye