WWF Verdensnaturfonden

Carlsberg Group og WWF Verdensnaturfonden vil sammen beskytte vådområder i Kina og Laos

Del

Op mod to milliarder mennesker lever i områder, der er i fare for alvorlig vandmangel. Med udgangspunkt i en risikoanalyse af vandressourcerne omkring Carlsberg Groups lokale bryggerifaciliteter sigter et nyt partnerskab mod at genoprette ferskvandsøkosystemer og øge vandforsyningen i fire udsatte områder i Kina og Laos.

Projektområde, Kunming. Foto: Xundian provincial nature reserve for black-necked crane
Projektområde, Kunming. Foto: Xundian provincial nature reserve for black-necked crane

Verdens vandressourcer er under stigende pres fra overforbrug, forurening, klimaforandringer og det fortsatte hurtige tab af ferskvandsøkosystemer og biodiversitet. Situationen er alvorlig: 83 procent af verdens ferskvandsbestande er gået tilbage siden 1970, hvilket er væsentligt mere end arter på land og i hav.

Carlsberg Group og WWF Verdensnaturfonden indgik i 2023 et partnerskab med et formål om at genoprette vitale økosystemer i vådområder og samtidig sikre vandforsyningen i fire vådområder i Kina og Laos.

”Vand er en essentiel del af vores produkter, og det er afgørende for os som virksomhed at engagere os i en bredere sammenhæng som en del af vores rejse mod at sikre vandressourcer. Udfordringerne med at genopbygge lokale vandressourcer bliver mere og mere fremtrædende som klimaforandringerne træder i kraft. Dette partnerskab kommer til at spille en afgørende rolle i at beskytte og genoprette vandressourcer, sårbare økosystemer samt at bevare biodiversiteten,” siger Simon Boas Hoffmeyer, Head of Sustainability & ESG ved Carlsberg Group.

De udvalgte projektområder er strategisk vigtige for Carlsberg Group, da de fire bryggerier i områderne er udfordrede af faldende vandkvalitet og forringede økosystemer. Samtidigt er projektområderne af særlig interesse for WWF, da de befinder sig i to af organisationens prioritetsområder i henholdsvis Yangtze- og Mekongfloden, der er hjem for hundredvis af millioner af mennesker og har en rig biodiversitet.

“Økosystemerne omkring Yangtze- og Mekong-floderne har enorm betydning for lokalbefolkningen og dyre- og plantelivet i området. Presset på vandressourcerne stiger. Ved at genskabe naturen i området, er det muligt at sikre mere vand til lokalbefolkningen, den truede natur og virksomhederne. Situationen er kritisk lige nu. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne støtter op om naturens egne løsninger,” siger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg.

Et partnerskab med fokus på vådområder og vandressourcer
Partnerskabets tre første projekter implementeres omkring Yangtze-floden i Kina. Et af projekterne skal forbedre landskabet i et vådområde, der er hjemsted for den sorthalsede trane (Grus nigricollis), verdens eneste traneart, der lever i højtliggende (alpine) vådområder. Et andet projekt skal etablere et nyt vådområde for at fjerne nærigstoffeer fra spildevand og det tredje projekt skal forbedre biodiversitet og rense spildevand fra akuakultur omkring vådområdet. Partnerskabets fjerde projekt implementeres nær Mekongfloden omkring hovedstaden i Laos, Vientiane. Projektet skal forbedre vandstanden og forholdet for flora i det bynære vådområde Nong Kham Sen.

Partnerskabet baseres på resultaterne fra WWF’s Water Risk Filter, et online redskab, der giver virksomheder mulighed for at udforske, analysere og imødegå vandrelaterede risici i deres produktion og forsyningskæder.

”Naturen er i problemer. Derfor bør alle virksomheder kortlægge og mindske deres påvirkning på naturen. Vi er meget glade for, at Carlsberg Group går foran med genopretningen af unikke vådområder i Kina og Laos. Partnerskabet vil beskytte og genoprette floder og vådområder til gavn for både lokalbefolkning og naturen,” siger Bo Øksnebjerg. 

De fire ferskvandsprojekter vil også bidrage til at tilbageføre 100 procent af vandforbruget på de fire Carlsberg Group-bryggerier, der er omfattet af partnerskabet. Dette følger også Carlsberg Groups overordnede strategi om at opnå 100 procent genopfyldning af vandforbruget på bryggerierne i højrisikoområder inden 2030.

“Vi er glade for at have indgået et partnerskab med WWF Verdensnaturfonden, da vi er opsatte på at håndtere de udfordringer, der er med at beskytte dyrebare ferskvandsressourcer internationalt. Hos Carlsberg Group har vi forpligtet os til at opnå zero vandspild, som en del af vores Together Towards ZERO and Beyond program,” siger Simon Boas Hoffmeyer.

Partnerskabet startede med et helt års arbejde for at udvælge de mest relevante projektområder og designe de mest virkningsfulde interventioner. Projektet løber frem til udgangen af 2025, og i de kommende to år vil Carlsberg Group og WWF Verdensnaturfonden implementere aktiviteter på den fire projektsteder i Laos og Kina. Implementeringen vil ske i tæt samarbejde med WWF-Kina og WWF-Laos, der er ansvarlige for at udføre projekterne med støtte fra lokale regeringssamarbejdspartnere og andre interessenter. 

Om Carlsberg Group
Carlsberg Group blev grundlagt i 1847 af brygger J.C. Jacobsen, og er i dag et af verdens førende bryggerier med en attraktiv portefølje af øl og andre drikkevaremærker. Med over 30.000 ansatte og en tilstedeværelse på mere end 125 markeder har Carlsberg Group et formål om at brygge for en bedre nutid og fremtid. At drive forretning på en ansvarlig og bæredygtig måde understøtter dette formål – og driver indsatsen for at levere værdi for aktionærer og samfund. For mere information, besøg www.carlsberggroup.com

Om WWF
WWF (World Wide Fund for Nature) er en af verdens største og mest indflydelsesrige organisationer med mere end fem millioner støtter globalt. WWF har kontorer i flere end 80 lande og mere end 1.200 projekter over hele verden. WWF’s mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. Den danske afdeling, WWF Verdensnaturfonden, blev grundlagt i 1972 af Hans Kongelige Højhed Prins Henrik. Læs mere på www.wwf.dk.

null

Kontakter

Mai-Britt Noe
Head of PR & Media
WWF Verdensnaturfonden
+45 28 93 63 28
mai-britt.noe@wwf.dk


Pauline Nordahl Laudrup
Communications Advisor
Carlsberg Breweries A/S
Group Corporate Affairs
J.C. Jacobsens Gade 1
DK-1799 Copenhagen V Denmark
Tel +45 3177 4263
Pauline.nordahllaudrup@carlsberggroup.com

Billeder

Den sorthalsede trane (Grus nigricollis), verdens eneste traneart, der lever i højtliggende (alpine) vådområder. Foto: Xundian provincial nature reserve for black-necked crane
Den sorthalsede trane (Grus nigricollis), verdens eneste traneart, der lever i højtliggende (alpine) vådområder. Foto: Xundian provincial nature reserve for black-necked crane
Download
Projektområde, Tianmuhu. Foto: WWF-China
Projektområde, Tianmuhu. Foto: WWF-China
Download

Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden

Pindsvinets levesteder forsvinder, men danskerne kan hjælpe dem25.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Danmarks pindsvin mangler levesteder, og det får dem til at søge ind i den bynære natur og i danskernes haver. I april og maj vågner pindsvinene fra vinterdvale, men med fem gode råd kan danskerne hjælpe de fredede dyr i egne haver. Bag rådene står WWF Verdensnaturfonden og pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen, der med støtte fra Nordea-fonden står bag Danmarks pindsvinetælling i august.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye