DIBS Payment Services A/S

Danskernes digitale indkøbskurv for 2019 bugner: Onlineshopping vokser med mere end 7 mia. kr.

Del
Danskernes forbrug på internettet når nye højder i 2019, hvor salget af alt fra byggematerialer og købmandsvarer til rejser vokser med 5 procent og runder 140 mia. kr. I samme ombæring kan de danske webshops notere, at den udenlandske nethandel til en forveksling falder i 2019.
For mange danskere har det længe været naturligt at købe hotelophold, flyrejser, elektronik og tøj online, men ny DIBS-rapport viser, at der i 2019 også er en voksende appetit på nye varegrupper.
For mange danskere har det længe været naturligt at købe hotelophold, flyrejser, elektronik og tøj online, men ny DIBS-rapport viser, at der i 2019 også er en voksende appetit på nye varegrupper.

Der er især to grunde til, at den danske e-handel i 2019 vokser med over 5 pct. fra 133,5 mia. kr. i 2018 til i alt 140,7 mia. kr. i 2019: Bekvemmelighed og pris.

Det konkluderer DIBS, en del af Nets, som leverer onlinebetalingsløsninger til mere end 35.000 nordiske webshops, i rapporten Dansk e-handel 2019, hvor betalingsformidleren tager pulsen på e-handlen. Rapporten er baseret på en YouGov-rundspørge blandt 7.000 nordiske respondenter – heraf 2.000 danskere – og i den kortlægger DIBS danskernes onlinehandel.

Det står dog klart, at e-handlen spænder vidt, og hvor det for mange danskere længe har været normalt at købe hotelophold, flyrejser, elektronik og tøj online, er der i 2019 også en voksende appetit på nye varegrupper.

– Vi ser i disse år, at unge, som er flasket op med e-handel fra barnsben, begynder at flytte hjemmefra, købe egen bolig og stifte familie. For dem vil e-handel i stigende grad udfylde flere af deres shoppingbehov, hvilket mange butikker også har fået øjnene op for. Det er derfor ikke overraskende, at andelen af danskere som for eksempel køber dagligvarer online stiger med 11 pct. fra sidste år, og at det marked alene udgør 7,7 mia. kr., forklarer Head of Sales i DIBS, Henriette Høyer og uddyber, at det især er småbørnsfamilierne, som har taget den digitale dagligvarehandel til sig.

– I undersøgelsen svarer 32 procent af småbørnsfamilierne, at de bestiller dagligvarer hjem til døren, hvilket er et positivt nik til de dagligvarebutikker, som har formået at skabe et brugbart alternativ til de fysiske butikker, lyder det fra Henriette Høyer.

Vækst over hele linjen

I rapporten inddeler DIBS danskernes onlinehandel i tre kategorier, som alle vokser i 2019. Rejser indtager førstepladsen med 70 mia. kr., varer andenpladsen med 49 mia. kr., mens services lander på tredjepladsen med en samlet værdi af 22 mia. kr.

Med halvdelen af det samlede onlineforbrug tegner rejse-kategorien de største linjer i rapporten, men det er samtidig interessant at se, hvor danskerne lægger deres køb.

– Det er lidt paradoksalt, at andelen af danskere, som køber flybilletter online, vokser fra 25 procent i 2018 til 28 procent i år, men at det samlede forbrug til flybilletter falder med 300 mio. kr., lyder det fra Henriette Høyer, som peget på klimadebatten som en mulig årsag.

– Det vidner i hvert fald om hård konkurrence i flybranchen. Omvendt har tog- og busselskaber generelt været dygtige til at digitalisere deres forretning, så forbrugerne har fået nemmere ved at købe denne type rejse. Kombineret med øget klimafokus hos forbrugerne har dét sandsynligvis en del af æren for stigningen på 34 procent blandt danskere, som køber digitale tog- eller busbilletter i 2019 sammenlignet med sidste år.

Besværlig returnering og usikre rettigheder holder e-handlen i Danmark

Når det kommer til konkurrencen med udlandet, så vinder de danske butikker faktisk land tilbage i 2019, hvor især handlen med kinesiske webshops er gået markant tilbage sammenlignet med tidligere år.

I alt handler 46 procent af de danske forbrugere i udenlandske webshops, og mens 37 procent i 2018 lagde en ordre hos en kinesisk webshop, så er det tal i år faldet til 28 procent. Også de svenske og britiske webshops kan notere en tilbagegang i ordrer fra danske forbrugere, mens tyske og amerikanske butikker går frem.

– Når det kommer til handlen i udlandet, så får de kinesiske webshops lidt af en lussing, som måske skyldes diskussioner om farlig kemi og forkerte størrelser, hvilket ikke opvejes af den lavere pris, lyder det fra Henriette Høyer, som også noterer, at forbrugerne i højere grad lægger vægt på nogle værdier, som bedst imødekommes af lokale eller nationale webshops.

– Der er ingen tvivl om, at du ofte kan opnå bedre priser i udlandet. Men omvendt, så vægter danskerne ting som nem returnering, sikker betaling, klarhed omkring forbrugerrettigheder og told meget højt. Så pris er måske ikke så kraftfuld en parameter som tidligere, slutter hun.

Hvis du vil vide mere om danskernes digitale shoppingvaner, kan rapporten Dansk e-handel 2019 hentes her.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

For mange danskere har det længe været naturligt at købe hotelophold, flyrejser, elektronik og tøj online, men ny DIBS-rapport viser, at der i 2019 også er en voksende appetit på nye varegrupper.
For mange danskere har det længe været naturligt at købe hotelophold, flyrejser, elektronik og tøj online, men ny DIBS-rapport viser, at der i 2019 også er en voksende appetit på nye varegrupper.
Download
Danskerne er især glade for at bruge internettet til at shoppe tøj, sko og accesories. Det gør hele 60% af danskerne i 2019.
Danskerne er især glade for at bruge internettet til at shoppe tøj, sko og accesories. Det gør hele 60% af danskerne i 2019.
Download
I 2019 bruger danskerne 140,7 mia. kroner på nettet. Halvdelen af forbruget går til rejser, herunder taxaer, billeje, tog-og busrejser, hoteller m.fl.
I 2019 bruger danskerne 140,7 mia. kroner på nettet. Halvdelen af forbruget går til rejser, herunder taxaer, billeje, tog-og busrejser, hoteller m.fl.
Download

Links

Information om DIBS Payment Services A/S

DIBS Payment Services A/S
DIBS Payment Services A/S
Arne Jacobsens Allé 13, 1. tv.
2300 København S

70 20 30 77https://www.dibs.dk/

DANSK E-HANDEL

Dansk e-handel er en årlig rapport med statistikker, der giver et detaljeret billede af e-handlen og dens udvikling i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Dette års rapport over dansk e-handel 2019 er den 13. udgivelse i rækken. Rapporten er baseret på en undersøgelse foretaget af YouGov i 2. kvartal 2019, hvor ca. 7.000 respondenter har deltaget. Respondenterne er mellem 15 og 74 år og er bosiddende i Danmark, Sverige, Norge og Finland. 2.000 af de adspurgte bor i Danmark.

DIBS Payment Services

DIBS er en af de førende leverandører inden for online betalinger i Norden med mere end 35.000 kunder. DIBS blev grundlagt i 1998 og var pionerer inden for online betalinger og har i dag håndteret mere end 3 milliarder online transaktioner.

I 2014 blev DIBS en del af Nets med en vision om at blive den bedste leverandør af online betalinger, der tilbyder enklere løsninger som grundlag for udvikling og vækst. Fra 2020 bliver DIBS fuldt integreret i Nets og DIBS-brandet vil derfor blive udfaset.

Det betyder, at fra januar 2020 kan Nets tilbyde en komplet pakke af avancerede betalingsløsninger til både online og fysiske forretninger og dermed går DIBS fra et være en nordisk betalingsleder til, som Nets, at blive en af Europas største betalingsleverandører.

 

Hvis du har spørgsmål til indholdet i denne pressemeddelelse, er du velkommen til at kontakte Marketing Manager i DIBS Payment Services, Tanja Oda Sørensen, per mail taos@dibs.dk eller på telefon 5372 7530.

Følg pressemeddelelser fra DIBS Payment Services A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DIBS Payment Services A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye