Salling Group

Dansk Supermarked Group har solgt det sidste buræg

Del
Så er det slut med at købe buræg i Dansk Supermarked Groups butikker. 27. november blev den sidste bakke buræg solgt i Netto og Bilka - og allerede sidste år blev salget stoppet i føtex og Salling. Samtidig sænker Dansk Supermarked Group prisen på skrabeæg

Danskerne må fremover spejde langt efter buræg i Dansk Supermarked Groups butikker. Sidste år stoppede føtex og Salling salget af buræg - og nu er de sidste buræg solgt i Netto og Bilka.

Dermed slår Dansk Supermarked Groups ambition om højere dyrevelfærd nu fuldt igennem på et væsentligt område, nemlig dansk ægproduktion. Det fortæller Jeppe Dahl Jeppesen, indkøbsdirektør i Dansk Supermarked Group.

- Bedre Dyrevelfærd er blandt hovedområderne i vores indkøbsstrategi. At vi i samarbejde med vores leverandører af æg nu har nået vores mål allerede inden udgangen af 2017 er en vigtig milepæl for os og for vores kunder, siger Jeppe Dahl Jeppesen.

Bilka, føtex, Netto og Salling har gennem flere år målrettet arbejdet på at fremme salget af skrabeæg, æg fra fritgående høns og økologiske æg - og har siden 2015 slet ikke markedsført buræg. Det har taget flere år at omlægge produktionen for ægproducenterne, og udfasningen af buræg er derfor sket i et tæt samarbejde mellem Dansk Supermarked Group og Dava Foods, der er landets største leverandør af æg.

- Vi følger både forbrugernes og Dansk Supermarked Groups ønsker om øget dyrevelfærd, og vores danske leverandører af æg har investeret i nye produktionssystemer med forbedret dyrevelfærd til følge - hvilket den aktuelle udfasning af buræg i butikkerne er et glimrende eksempel på, siger Ivan Noes Jørgensen, direktør i Dava Foods.

Dansk Supermarked Group og Dyrenes Beskyttelse indledte sidste år et samarbejde om at højne velfærden blandt landbrugsdyr. Hos Dyrenes Beskyttelse betegner direktør Britta Riis udfasningen af buræg som en vigtig milepæl i arbejdet for bedre dyrevelfærd.

- Udfasningen af buræggene fra Dansk Supermarked Group betyder, at flere danske høns får mærkbart bedre dyrevelfærd. Dyr skal ikke holdes i bur, og jeg er meget glad for, at den sidste bakke buræg nu er solgt i Dansk Supermarked Groups butikker, siger direktør Britta Riis fra Dyrenes Beskyttelse.

Salgsstoppet for buræg gælder skalæg, pasteuriserede æg og vagtelæg. Derudover indgår buræg som ingrediens i en lang række varer, og udfasningen af disse æg er også i gang i samarbejde med producenterne.

Det er Dansk Supermarked Groups ambition at udfase buræg som ingrediens, de såkaldte skjulte buræg, fra egen produktion og egne varemærker inden udgangen af 2019.

- Skjulte buræg indgår i rigtigt mange fødevarer. Også mange som man som forbruger ikke lige umiddelbart tænker over. Derfor er det særdeles flot og ambitiøst, at Dansk Supermarked Group nu også forventer at være i mål med udfasning af de skjulte buræg i fødevarer produceret og solgt under eget mærke inden 2019, siger Britta Riis fra Dyrenes Beskyttelse.

- - - - - -

Tidslinje

2008: Dansk Supermarked Group er de første i Danmark til at ændre navnet på æg fra burhøns - fra "friske æg" til "buræg".

2010: Salget af buræg stopper i Netto Tyskland.

2014: Dansk Supermarked Group indleder dialog med producenter om udfasning af buræg.

2014: Markedsføring af buræg ophører i føtex.

2014: føtex food stopper salget af buræg.

2015: Markedsføring af buræg ophører i Bilka og Netto.

2016: føtex og Salling stopper salget af buræg 1. september.

2017: Netto og Bilka stopper salget af buræg.

2019: Buræg som ingrediens fjernes fra Dansk Supermarked Groups egen produktion og egne varer.

Om dyrevelfærdssamarbejdet

  • Dansk Supermarked Group og Dyrenes Beskyttelse indledte i 2016 et samarbejde om at højne velfærden blandt landbrugsdyr.
  • Allerede det første år steg salget af æg, pålæg, kød- og mejeriprodukter, der er produceret med højeste grad af dyrevelfærd, med 111 millioner kroner i Dansk Supermarked Groups butikker.
  • Dansk Supermarkeds Groups mål er, at salget af dyrevelfærd på højeste niveau (frilandsproduktion og økologi) skal øges med 500 mio. kr. i føtex, Bilka og Netto frem mod 2020.
  • Målet betyder, at Dansk Supermarked Group har stærkt fokus på at finde, købe, oplyse om og markedsføre dyrevelfærdsprodukter.
  • Senest er Dansk Supermarked Group gået i partnerskab om det statslige dyrevelfærdsmærke, som blev lanceret på svinekød i maj - halvdelen af alt svinekød i kæderne er allerede produceret med større omtanke for grisene.




Kontaktinformation

Dyrenes Beskyttelse: Britta Riis - via Medievagten - på 40 84 15 12

Dansk Supermarked Group: Jeppe Dahl Jeppesen - via Group Communication - på 87 78 50 02 el. press@dsg.dk

Kontakter

Billeder

Information om Salling Group

Salling Group
Salling Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00https://sallinggroup.com/

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

Paris 2024: Store danske virksomheder og topatleter: "Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene!"17.4.2024 13:15:09 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

Nyt samarbejde skal forebygge stroke i danskernes hverdag28.2.2024 08:20:00 CET | Pressemeddelelse

Alt for mange danskere rammes hvert år af stroke, og derfor vil Hjernesagen sammen med Salling Group og Salling Fondene over de kommende år bringe hjernesundhed og forebyggelse af stroke længst muligt ud til danskerne. Det sker ved at tilbyde nem og gratis blodtryksmåling i butikker landet over som del af et nyt, flerårigt strategisk samarbejde med ambition om at løfte danskernes generelle sundhedsniveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye