Krüger A/S

Danmarks første Carix blødgøringsanlæg installeres på Solrød Vandværk

Del
3D modellering af CARIX anlægget, der skal installeres på Solrød Vandværk
3D modellering af CARIX anlægget, der skal installeres på Solrød Vandværk

Den 30. oktober skrev Krüger under på en kontrakt med det forbrugerejede Solrød Vandværk a.m.b.a. om levering af et CARIX® anlæg til blødgøring af vandet på deres eksisterende vandværk. Det er det første CARIX®-anlæg, der er solgt uden for Tyskland, og det skal nu være med til at levere blødgjort, rent og sundt drikkevand til borgerne i Solrød. Det nyder miljøet også godt af.

I Solrød har de en ambition om at levere drikkevand, der skal være blandt det bedste i Danmark. Den ambition vil Krüger gerne være med til at indfri og har netop indgået en aftale om at levere et moderne blødgøringsteknologi til vandværket. CARIX® teknologien er velkendt i Tyskland men ny i Danmark, hvilket gør Solrød Vandværk til det første sted i Danmark, der får installeret et CARIX® anlæg.

Projektet er udarbejdet i tæt samarbejde med Krügers søsterselskab Veolia Water Technologies Tyskland, der leverer procesdesignet og procesmæssige nøglekomponenter, mens Krüger står for overordnet projekt- og projekteringsledelse, indkøb, montage, tilsyn og idriftsættelse.

CARIX®-teknologien er simpel i sin opbygning, bruger ikke kemikalier og er baseret på ion-bytning med forbrug af CO2. Den er væsentligt nemmere at vedligeholde og drifte end mange andre metoder, hvilket gør den specielt velegnet til mindre og større vandværker, der ikke har mulighed for at have folk gående fast på vandværket.

Blødt vand i hanerne er også godt for miljøet

Vandet i Solrød Kommune har en hårdhedsgrad på 21°dH, hvilket betyder, at vandet i kommunen går under betegnelsen “hårdt vand”. En undersøgelse fra 2020, hvor 46% af forbrugerne deltog, viste at 8 ud af 10 af de adspurgte forbrugere ønskede, at Solrød Vandværk fik installeret et centralt blødgøringsanlæg som alternativ til private husinstallationer, der giver stor og skadelig saltudledning til kloak.

Med udsigten til blødt vand på 10 dH i hanerne kan de 20.000 borgere, der forsynes med vand fra vandværket i Solrød også se frem til besparelser på rengøringsprodukter og afkalkning af maskiner, installationer og fliser. Det betyder et reduceret energiforbrug, når vandet sendes ud til brugerne, ligesom der vil være færre reparationer. Det er en god investering i bæredygtighed, ligesom skyllevandet fra CARIX® anlægget ikke har en negativ påvirkning på vandmiljøet, da det ikke indeholder kemikalierester.

Større drikkevandssikkerhed for forbrugerne

Undersøgelsen fra Solrød viste også, at næsten halvdelen af forbrugerne i Solrød var villige til at investere i et privat blødgøringsanlæg af vandet. Selvom det er forståeligt, at forbrugerne ønsker blødt vand, er der en række udfordringer ved decentral blødgøring. I april i år bragte DANVA en artikel om en dansk-hollandsk undersøgelse, der sammenlignede tre teknologier til central blødgøring (bl.a. CARIX®) med tre teknologier til decentral blødgøring. Det viste, at decentrale blødgøringsteknologier var 8-10 gange dyrere end de centrale teknologier.

Derudover peger artiklen på tre bekymrende forhold, som er velkendte blandt procesfolk i vandbranchen. De decentrale anlæg kan have negative konsekvenser for drikkevandskvaliteten og vandforbruget, ligesom der er en øget risiko for at vandet bliver aggressivt og kan medføre korrosion. Det skal de ikke tænke på i Solrød, hvor de nu får central blødgøring af deres drikkevand. 


FORDELE VED CARIX®

• Høj kvalitet af det blødgjorte vand, der opfylder alle drikkevandskrav
• Forbrugerne sparer energi og bruger mindre opvaskemidler, vaskepulver og rengøringsmidler
• Kræver kun energi og CO2 og har det lavest CO2-udslip/m3 blødgjort vand (“grøn teknologi”)
• Fuldt automatiseret blødgøringsanlæg og regenerering
• Robust drift og ikke følsom for ændringer i kvaliteten af ikke-blødgjort drikkevand 
• Spildevandet er kulsyreholdigt “mineralvand” uden partikler 
• Leverandøren udvikler hele tiden teknologien (bl.a. med energibesparende CO2-genindvinding og reduktion af vandspildet)


Anlægget forventes at være i drift fra maj 2023.

Faktaboks om CARIX®

  • CARIX® står for Carbon Dioxide Regenerated Ion Exchanger
  • Udviklet af Krügers søsterselskab Veolia Water Technologies Tyskland
  • Ionbytningsanlæg der forbruger kuldioxid til blødgøring af vand i stedet for salt (NaCl)

Læs mere om teknologien her: https://www.kruger.dk/carix

Nøgleord

Kontakter

Anne Abraham
Pressekontakt
ana@kruger.dk
39690222

Billeder

3D modellering af CARIX anlægget, der skal installeres på Solrød Vandværk
3D modellering af CARIX anlægget, der skal installeres på Solrød Vandværk
Download

Information om Krüger A/S

Krüger A/S
Krüger A/S
Gladsaxevej 363
2860 Søborg

39 69 02 22https://www.kruger.dk/

Krüger A/S er en internationalt orienteret miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling. Vi arbejder som rådgivere, entreprenører og leverandører af teknisk udstyr inden for drikkevand, procesvand og spildevand og bidrager herigennem sammen med vores kunder til at bevare, udvikle og genvinde ressourcer, som er afgørende for menneskers liv. Mange af vores løsninger er patenterede teknologier udviklet i tæt samarbejde med forsyninger og universiteter. 

Krüger er et datterselskab i Veolia Water Technologies, en del af den verdensomspændende Veolia-koncern med mere end 163.000 medarbejdere. Veolia leverer løsninger indenfor Vand, Energi og Genanvendelse, og arbejder målrettet på at genvinde, genanvende og bevare verdens ressourcer.

Følg pressemeddelelser fra Krüger A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Krüger A/S

Indvielse af Thorsbro Vandværk med storstilet blødgøringsprojekt18.3.2024 11:33:53 CET | Pressemeddelelse

Et af Danmarks største vandværker, Thorsbro Vandværk, blev indviet d. 15. marts 2024. Krüger Veolia har stået for at implementere blødgøringen i en skala, der ikke er set før i Danmark. Værket ved Thorsbro producerer snart 1000 m³/blødgjort vand i timen til 200.000 kunder i hovedstadsområdet i et projekt, der er blevet realiseret i et storstilet samarbejde med HOFOR og flere rådgivere.

VUDP-projekt vil reducere lattergas fra renseanlæg med 50% med helstøbt AI styring21.2.2024 09:56:46 CET | Pressemeddelelse

Ganske unikt er otte forsyninger på tværs af Danmark gået sammen om at løse en af de helt store klimaudfordringer i branchen: lattergas fra renseanlæg. Den viden og data, der indsamles i dette projekt, vil udgøre et kæmpe bidrag på området. Projektet udvikler desuden en ny helstøbt styring til minimering af lattergas, demonstrerer den i fuldskala på 8 renseanlæg og dokumenterer effekten. Produktet er skalerbart og kan meget nemt implementeres på andre anlæg i Danmark og i udlandet.

Svaneke Bryghus implementerer endnu et bæredygtigt initiativ: Omdanner bryggeri spildevand til grøn energi1.2.2024 09:08:29 CET | Nyhed

Svaneke Bryghus har taget et proaktivt skridt for at løse udfordringerne omkring det forhøjede svovlbrinteindhold i Svanekes kloakker. Efter Bornholms Regionskommunes mistanke om at spildevandet fra bryggeriet kunne være årsagen, har Svaneke Bryghus i samarbejde med miljøvirksomheden Krüger og Bornholms Bioenergi udviklet en innovativ og miljøvenlig løsning til behandling af procesvandspildevandet fra ølbrygning og tapning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye