Dancann Pharma

DanCann Pharma: Lovforslag om medicinsk cannabis er et vigtigt skridt i den rigtige retning

Del
Sundhedsminister Magnus Heunicke har netop fremsat et lovforslag til fortsættelse af Forsøgsordningen for medicinsk cannabis. I maj blev hovedparten af folketingets partier blev enige om at forlænge ordningen med fire år fra den 1. januar 2022. Samtidig lægger lovforslaget op til at give virksomheder permanent mulighed for fremstilling af medicinske cannabis produkter.

Forsøgsordningen for medicinsk cannabis blev introduceret i januar 2018 og har mildt sagt levet en temmelig omtumlet tilværelse. Formålet med forsøgsordningen var at skabe et lovligt alternativ til de patienter, som købte medicinsk cannabis via illegale kanaler. De gode intentioner i Forsøgsordningen blev imidlertid hæmmet af høje produktpriser som følge af manglende mulighed for tilskud, for få produkter og ikke eksisterende vejledninger til lægerne, kombineret med en skævvridende ansvarsfordeling i udskrivningen af medicinsk cannabis.

I det nye lovforslag åbner sundhedsministeren for, at det skal være muligt at give tilskud til medicinsk cannabis efter en fleksibel model, hvor der tages højde for tilskuddets størrelse, beløbsgrænser og tilskudsprocenter. Ifølge ministeren betyder det, at tilskud kan op- eller nedjusteres, hvis der kan findes penge til det. DanCann Pharma indgik forleden en købsaftale med grossistvirksomheden CannGros, og vil fremadrettet være en betydelig aktør på markedet for medicinsk cannabis under Forsøgsordningen. Og administrerende direktør Jeppe Krog Rasmussen er glad for de nye tilskudsmuligheder:

- Vi har længe efterspurgt muligheden for at søge tilskud til medicinsk cannabis på lige fod med øvrig medicin, for behandlingen med ”vores” produkter er uforholdsmæssigt dyr for patienterne. Det mange glemmer er, at de patienter, som har gavn af behandling med medicinsk cannabis til reduktion af smerter og ubehag, formentlig vil have færre sygedage og flere dage på arbejdsmarkedet. I vores perspektiv er det samfundsmæssigt en rigtig god idé at få gjort op stigmatiseringen af de mange patienter, som kan få hjælp med medicinsk cannabis.

En anden udfordring, som adresseres i det nye lovforslag, er det faktum at der ikke findes nogen formaliseret vejledning i medicinering med cannabis. Lægemiddelstyrelsen har ikke ønsket at gå ind i en egentlig vejledning for behandlingen.

- Siden 2018 har lægerne lovligt kunne udskrive cannabisprodukter til smertebehandling ved visse indikationer, men har grundet fraværet af en formaliseret vejledning selv skullet stå med ansvaret for behandlingen. I det nye lovforslag er der et forslag om, at cannabisvirksomhederne forpligtes til at vedlægge et egnet medicinmål og en behandlingsvejledning i pakningerne. Det vil forhåbentlig medvirke til, at flere læger vil være mere indstillede på at udskrive medicinen, pointerer Jeppe Krog Rasmussen.

DanCann Pharma A/S, der blev børsnoteret sidste år, blev dannet for at skabe et reelt og legalt medicinsk alternativ for alle de patienter, som ikke har fået den ønskede effekt af deres tidligere medicin. Med en ambition om at kunne levere et kvalificeret, standardiseret og rent produkt - udarbejdet efter standarder, som er gældende ved fremstilling af konventionel medicin.

Jeppe Krog Rasmussen håber, at det større politiske fokus kan få indflydelse på hastigheden i sagsbehandlingen hos Lægemiddelstyrelsen, så patienterne snart kan få adgang til flere godkendte produkter.

- Lige nu er patienterne de store tabere i debatten om eksport, standarder og lønsomhed, hvilket efter vores mening er både uværdigt og uholdbart. Hvis producenter, politikere og styrelser kan samarbejde om at få sat skub i tingene, så er jeg meget fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden – også på patienternes vegne, slutter han.

For yderligere information:
Jeppe Krog Rasmussen, adm. direktør hos DanCann Pharma, tlf. 2963 6920

Kontakter

Billeder

Download
Jeppe Krog Rasmussen, CEO
Jeppe Krog Rasmussen, CEO
Download

Information om Dancann Pharma

Dancann Pharma
Dancann Pharma
Rugvænget 5
6823 Ansager

+45 6916 0393https://www.dancann.com/

DanCann Pharma A/S er en dansk bio-pharma virksomhed, som blev etableret i 2018. DanCann Pharma er en vertikalt integreret, licenseret produktions- og distributionsvirksomhed, som fokuserer på at opdage, udvikle, fremstille og kommercialisere nye terapeutiske cannabinoider inden for en lang række sygdomsområder. DanCann Pharma er EU-GMP-godkendt af Lægemiddelstyrelsen under den danske forsøgsordning med medicinsk cannabis, og har blandt andet licens til fremstilling, eksport, import og distribution.

Virksomheden har en ambition om at levere et kvalificeret og standardiseret produkt - udarbejdet efter standarder, som er gældende ved fremstilling af konventionel medicin. DanCann Pharma gruppen ejer ligeledes datterselskabet CannGros ApS, som er markedsledende i Danmark med import og distribution af produkterne Bedrocan®, Bedica® og Bediol® til samtlige landets apoteker.

DanCann Pharma A/S (SS: DANCAN) er noteret på Spotlight Stock Market i København/Stockholm og sidenoteret på OTCQB Venture Market i USA (DCPXF).

Følg pressemeddelelser fra Dancann Pharma

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dancann Pharma

DanCann Pharma A/S: Den første ompakningsproces er blevet fuldført på de nye faciliteter hos CannGros ApS i Ansager26.2.2023 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

KØBENHAVN, Danmark, 27. februar 2023 - DanCann Pharma A/S (SS: DANCAN) (OTCQB: DCPXF) ("DanCann Pharma" eller "Selskabet"), en dansk virksomhed drevet af cannabinoider, meddeler hermed, at Selskabet har fuldført sin første ompakningsproces med succes på sine nye faciliteter i Ansager, hvor dets datterselskab, CannGros ApS ("CannGros"), fik godkendelse til sine faciliteter i slutningen af 2022.

DanCann Pharma A/S styrker organisationen på det regulatoriske område21.12.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

DanCann Pharma A/S har ansat Jonas Skov som ansvarlig på det regulatoriske område – Head of Regulatory Affairs - i datterselskabet CannGros ApS, hvor de regulatoriske opgaver i DanCann Pharma koncernen er placeret. Jonas Skov kommer til CannGros fra en stilling som Senior QA/QP-specialist hos Fertin Pharma A/S. Før denne stilling arbejdede han hos Orifarm A/S med lignende opgaver.

Et begivenhedsrigt efterår har styrket DanCann Pharma markant14.12.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

DanCann Pharma har siden starten af september lukket eksportaftaler for mere end 80 millioner kr., har gennemført en fortegningsemission som har sikret yderligere ca. 22 millioner kr., er blevet EU-GMP-certificeret til produktion af medicinsk cannabis, har fået grønt lys til flytning af datterselskabet CannGros og er blevet sidenoteret på en amerikansk børs. Det er gået stærkt for den ambitiøse bio-pharma-virksomhed fra sydvestjyske Ansager.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye