Dancann Pharma

DanCann Pharma Group ansætter Louise Conradsen som ny CannGros-direktør

Del
I oktober 2021 opkøbte DanCann Pharma grossistvirksomheden CannGros og fik dermed tilføjet en allerede velfungerende salgsenhed til sin forretning. Louise Conradsen har mere end 18 års erfaring fra medicinalindustrien og starter den 10. maj som administrerende direktør i CannGros, hvor hun skal stå i spidsen for den kommercielle udvikling og for integrationen i DanCann Pharma.
Louise Conradsen tiltræder den 10. maj som administrerende direktør i CannGros
Louise Conradsen tiltræder den 10. maj som administrerende direktør i CannGros

Efter DanCann Pharmas opkøb af CannGros har Jeppe Krog Rasmussen været administrerende direktør for både CannGros og DanCann Pharma. Han lægger nu den ene direktørkasket og stopper som administrerende direktør i CannGros - og sender bolden videre til Louise Conradsen.

Louise Conradsens cv afslører, at hun er endog særdeles fortrolig med Pharma sektoren med relevant brancheerfaring fra blandt andet jobs som Vice President for salg og indkøb hos Abacus Medicine A/S og som indkøber hos Orifarm A/S. Det er således en erfaren brancheprofil, der tager styringen hos CannGros. Og den afgående direktør glæder sig til at byde Louise Conradsen velkommen.

- Vi har gennem lang tid været i dialog med Louise, som har den helt rigtige profil til jobbet. Hos CannGros vil hun være ansvarlig for sourcing, indkøb, forsyningskæde og hele opgaven ​​at sikre langvarige kontrakter og aftaler med leverandører og kunder over hele verden. Hendes stærke fokus på forhandlinger, opbygning af kunderelationer og løbende optimering af processer vil være vigtige aktiver for virksomheden i forhold til at nå vores strategiske mål, udtaler Jeppe Krog Rasmussen.

Tilføjelsen af ​​Louise Conradsen som administrerende direktør skal ses som en naturlig fortsættelse af væksten i CannGros og det øgede fokus på datterselskabets integration i DanCann Pharma.

- Louise kommer med et kommercielt mindset og vi er sikre på, at vi sammen kan løfte CannGros til et endnu højere kommercielt niveau. Louise er meget ambitiøs på CannGros' vegne, hvilket harmonerer 1:1 med vores målsætninger og strategiske overvejelser, så vi har store forventninger til det kommende samarbejde, fortæller Christian Carlsen, som er medlem af bestyrelsen hos DanCann Pharma.

CannGros’ kommende direktør glæder sig til at kaste sig over udfordringerne:

- Jeg har været engageret i branchen siden 2004 og har masser af relevant erfaring fra ledende stillinger hos Abacus Medicine A/S og Orifarm A/S, hvor jeg har været ansvarlig for udvikling og implementering af processer for indkøb og Supply Chain. Jeg er overbevist om, at jeg vil kunne drage nytte af denne viden og bevise, at jeg hurtigt bliver et vigtigt aktiv i den videre udvikling af CannGros i tæt samarbejde med kolleger, leverandører og kunder. Mit fokus vil være at sikre, at vores strategiske mål for vækst bliver opfyldt, og jeg ser meget frem til at starte som virksomhedens administrerende direktør den 10. maj, udtaler Louise Conradsen.

For yderligere information:
Jeppe Krog Rasmussen, administrerende direktør hos DanCann Pharma, tlf.: 2963 6920

Kontakter

Billeder

Louise Conradsen tiltræder den 10. maj som administrerende direktør i CannGros
Louise Conradsen tiltræder den 10. maj som administrerende direktør i CannGros
Download
Jeppe Krog Rasmussen, CEO i DanCann Pharma Group
Jeppe Krog Rasmussen, CEO i DanCann Pharma Group
Download

Information om Dancann Pharma

Dancann Pharma
Dancann Pharma
Rugvænget 5
6823 Ansager

+45 6916 0393https://www.dancann.com/

DanCann Pharma A/S er en dansk bio-pharma virksomhed, som blev etableret i 2018 og børsnoteret på Spotlight-børsen i 2020. Virksomhedens fokusområder er forskning, udvikling, produktion og salg af medicinsk cannabis og lægemidler med indhold af cannabinoider.

Virksomheden har en ambition om at levere et kvalificeret og standardiseret produkt - udarbejdet efter standarder, som er gældende ved fremstilling af konventionel medicin. DanCann Pharma gruppen ejer ligeledes datterselskabet CannGros, som er markedsledende i Danmark med import og distribution af produkterne Bedrocan®, Bedica® og Bediol® til samtlige landets apoteker.

Følg pressemeddelelser fra Dancann Pharma

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dancann Pharma

DanCann Pharma A/S: Den første ompakningsproces er blevet fuldført på de nye faciliteter hos CannGros ApS i Ansager26.2.2023 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

KØBENHAVN, Danmark, 27. februar 2023 - DanCann Pharma A/S (SS: DANCAN) (OTCQB: DCPXF) ("DanCann Pharma" eller "Selskabet"), en dansk virksomhed drevet af cannabinoider, meddeler hermed, at Selskabet har fuldført sin første ompakningsproces med succes på sine nye faciliteter i Ansager, hvor dets datterselskab, CannGros ApS ("CannGros"), fik godkendelse til sine faciliteter i slutningen af 2022.

DanCann Pharma A/S styrker organisationen på det regulatoriske område21.12.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

DanCann Pharma A/S har ansat Jonas Skov som ansvarlig på det regulatoriske område – Head of Regulatory Affairs - i datterselskabet CannGros ApS, hvor de regulatoriske opgaver i DanCann Pharma koncernen er placeret. Jonas Skov kommer til CannGros fra en stilling som Senior QA/QP-specialist hos Fertin Pharma A/S. Før denne stilling arbejdede han hos Orifarm A/S med lignende opgaver.

Et begivenhedsrigt efterår har styrket DanCann Pharma markant14.12.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

DanCann Pharma har siden starten af september lukket eksportaftaler for mere end 80 millioner kr., har gennemført en fortegningsemission som har sikret yderligere ca. 22 millioner kr., er blevet EU-GMP-certificeret til produktion af medicinsk cannabis, har fået grønt lys til flytning af datterselskabet CannGros og er blevet sidenoteret på en amerikansk børs. Det er gået stærkt for den ambitiøse bio-pharma-virksomhed fra sydvestjyske Ansager.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye