Dancann Pharma

DanCann Pharma A/S underskriver hensigtserklæring med Aureum Pharma AB om eksklusive produktrettigheder på det svenske marked for SEK 37 millioner

Del
Danske DanCann Pharma A/S og svenske Aureum Pharma AB har lavet en hensigtserklæring med sigte på at indgå en bindende leverings- og distributionsaftale på det svenske marked for medicinsk cannabis. DanCann Pharma sælger og eksporterer produkterne, som er henholdsvis blomster og granulat, og Aureum Pharma ompakker, markedsfører og distribuerer produkterne.
Angelica Örnell, COO hos Aureum Life, var sammen med Aureum Pharmas ledergruppe for nylig  på besøg i Ansager. Her sammen med Jeppe Krog Rasmussen og Morten Martinsen fra DanCann Pharma.
Angelica Örnell, COO hos Aureum Life, var sammen med Aureum Pharmas ledergruppe for nylig på besøg i Ansager. Her sammen med Jeppe Krog Rasmussen og Morten Martinsen fra DanCann Pharma.

Aftalen er skitseret til at løbe over en periode på tre år med mulighed for, at begge parter kan udnytte en option til at forlænge med et år. Økonomisk indeholder aftalen en minimumsforpligtelse på SEK 37 mio. for hele perioden, og det er endvidere aftalt, at Aureum Pharma kan opnå eksklusivrettigheder på det svenske marked, såfremt virksomheden aftager en fastsat årlig minimumsmængde.

Jeppe Krog Rasmussen, administrerende direktør i DanCann Pharma, er meget tilfreds med at svenske patienter i nær fremtid får adgang til DanCann Pharmas kvalitetssikrede og standardiserede produkter.

- Jeg er glad for, at svenske patienter i nær fremtid vil få adgang til vores produkter. Kvalitetssikrede, standardiserede, ensartede og rene produkter, som vi er i stand til at fremstille uden nødvendigvis at bruge stråling, hvilket er meget unikt i branchen. Vi er i fuld gang med at øge patienternes adgang til behandling med brug af vores produkter ved at etablere os på flere europæiske markeder, og det forventer vi at kunne fortælle mere om snarest. Vi har dog en særlig tilknytning til Sverige, som er hjemlandet for mange af vores investorer, og vi er stolte over at kunne offentliggøre denne hensigtserklæring med Aureum Pharma, som snarest vil blive afløst af en bindende aftale.

Produktporteføljen består af DanCann Pharmas registrerede produktnavne Tetracanoid®, Bidiocanoid®, Mixcanoid®, Varincanoid® og Bigerolcanoid®, som er under udvikling og som er baseret på de aktive stoffer Tetrahydrocannabinol (THC), Cannabidiol (CBD), Tetrahydrocannabivarin (THCV) og Cannabigerol (CBG).

DanCann Pharma garanterer, at produkterne er fremstillet i henhold til dansk lovgivning, med retningslinjer fastsat fra Lægemiddelstyrelsen og efter EU-standarder for god fremstillingspraksis (EU-GMP).

- Medicinske cannabisprodukter af høj kvalitet er essentielle for mange patienter, og i den forbindelse vil DanCann Pharma kunne bidrage markant på det svenske marked i fremtiden. Vi ser frem til at introducere kvalitetsprodukterne for de mange svenske patienter, som kan have gavn af behandling med nye medicinske cannabisløsninger, siger Therese Nader, som er administrerende direktør for Aureum Pharma.

DanCann Pharma A/S og Aureum Pharma AB forventer, at leverancerne påbegyndes i 2023.

For yderligere information:
Jeppe Krog Rasmussen, administrerende direktør hos DanCann Pharma, tlf.: 2963 6920.  

Kontakter

Billeder

Angelica Örnell, COO hos Aureum Life, var sammen med Aureum Pharmas ledergruppe for nylig  på besøg i Ansager. Her sammen med Jeppe Krog Rasmussen og Morten Martinsen fra DanCann Pharma.
Angelica Örnell, COO hos Aureum Life, var sammen med Aureum Pharmas ledergruppe for nylig på besøg i Ansager. Her sammen med Jeppe Krog Rasmussen og Morten Martinsen fra DanCann Pharma.
Download

Information om Dancann Pharma

Dancann Pharma
Dancann Pharma
Rugvænget 5
6823 Ansager

+45 6916 0393https://www.dancann.com/

DanCann Pharma A/S er en dansk bio-pharma virksomhed, som blev etableret i 2018 og børsnoteret på Spotlight-børsen i 2020. Virksomhedens fokusområder er forskning, udvikling, produktion og salg af medicinsk cannabis og lægemidler med indhold af cannabinoider.

Virksomheden har en ambition om at levere et kvalificeret og standardiseret produkt - udarbejdet efter standarder, som er gældende ved fremstilling af konventionel medicin. DanCann Pharma gruppen ejer ligeledes datterselskabet CannGros, som er markedsledende i Danmark med import og distribution af produkterne Bedrocan®, Bedica® og Bediol® til samtlige landets apoteker.

Følg pressemeddelelser fra Dancann Pharma

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dancann Pharma

DanCann Pharma A/S: Den første ompakningsproces er blevet fuldført på de nye faciliteter hos CannGros ApS i Ansager26.2.2023 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

KØBENHAVN, Danmark, 27. februar 2023 - DanCann Pharma A/S (SS: DANCAN) (OTCQB: DCPXF) ("DanCann Pharma" eller "Selskabet"), en dansk virksomhed drevet af cannabinoider, meddeler hermed, at Selskabet har fuldført sin første ompakningsproces med succes på sine nye faciliteter i Ansager, hvor dets datterselskab, CannGros ApS ("CannGros"), fik godkendelse til sine faciliteter i slutningen af 2022.

DanCann Pharma A/S styrker organisationen på det regulatoriske område21.12.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

DanCann Pharma A/S har ansat Jonas Skov som ansvarlig på det regulatoriske område – Head of Regulatory Affairs - i datterselskabet CannGros ApS, hvor de regulatoriske opgaver i DanCann Pharma koncernen er placeret. Jonas Skov kommer til CannGros fra en stilling som Senior QA/QP-specialist hos Fertin Pharma A/S. Før denne stilling arbejdede han hos Orifarm A/S med lignende opgaver.

Et begivenhedsrigt efterår har styrket DanCann Pharma markant14.12.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

DanCann Pharma har siden starten af september lukket eksportaftaler for mere end 80 millioner kr., har gennemført en fortegningsemission som har sikret yderligere ca. 22 millioner kr., er blevet EU-GMP-certificeret til produktion af medicinsk cannabis, har fået grønt lys til flytning af datterselskabet CannGros og er blevet sidenoteret på en amerikansk børs. Det er gået stærkt for den ambitiøse bio-pharma-virksomhed fra sydvestjyske Ansager.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye