Dancann Pharma

DanCann Pharma A/S: Tysklands legalisering af cannabis bliver en gamechanger for hele Europa

Del
Forleden meldte den nye tyske regering ud, at den er på vej med en legalisering af kontrolleret salg af cannabis til voksne til rekreative formål. Vurderingen syd for grænsen er, at den tyske stat kan tjene 4,7 milliarder euro (cirka 35 milliarder kroner) årligt på at gennemføre en legalisering. Beslutningen om at legalisere cannabis forventes at få stor betydning for resten af Europa.

Værdien af ​​det globale illegale cannabismarked er ifølge en umiddelbar vurdering foretaget af Fortune Business hvad der svarer til 130 mia. danske kroner værd. Den tyske regering vurderer, at staten kan tjene 4,7 milliarder euro (cirka 35 milliarder kroner) årligt på en legalisering, og kombinationen af ​​økonomisk gevinst og bekæmpelse af kriminalitet er ifølge legaliseringsfortalerne det vigtigste parameter.

Tysklands nye kansler Olaf Scholz leder en koalition af partier, som er blevet enige om at legalisere både salg og brug af cannabis under ordnede forhold. "Vi vil tillade kontrolleret salg af cannabis til voksne til rekreative formål fra godkendte salgssteder," lyder det i en erklæring fra landets nye regering, som består af Socialdemokraterne (SPD), De Liberale (FDP) og De Grønne.

Udviklingen i Tyskland bliver naturligvis fulgt med stor interesse fra de øvrige EU-lande, da Europas folkerigeste stat ofte er foregangsland for nye tiltag, som efterfølgende i vid udstrækning bliver udbredt til resten af kontinentet. Og det er da også en klar forventning, at det vil ske på cannabis-området.

- Jeg tror virkelig, at Tyskland kan komme til at spille en afgørende rolle og starte en domino-effekt for resten af ​​Europa i forbindelse med legalisering af cannabis, og hermed skabe en generel accept af subsanset i brede sammenhænge. Det, som de fleste troede ville blive en realitet langt senere, synes nu at være realistisk i den nærmeste fremtid. Legalisering af cannabis generelt i Europas største land vil uundgåeligt have stærk og positiv betydning for andre EU-lande, herunder Danmark, udtaler Jeppe Krog Rasmussen, som er administrerende direktør i DanCann Pharma.

Den tyske legaliseringsproces forventes at begynde i det nye år, samtidig med at en forandret opfattelse og et ændret syn på cannabis generelt ser ud til at være i gang flere steder rundt omkring i verden. Tyskland bliver det andet land i Europa, der gennemfører en legalisering. Malta har netop gjort både køb og salg af cannabis lovligt og mangler nu kun den ceremonielle godkendelse fra landets præsident

DanCann Pharma-direktøren finder det vigtigt at pointere, at legaliseringen af cannabis i Tyskland gælder cannabis til rekreativt brug. DanCann Pharma opererer på markedet for medicinsk cannabis og har således mere en pharma- eller biotektilgang til området. Jeppe Krog Rasmussen mener imidlertid, at effekten af den tyske legalisering vil være mærkbar på alle sektorer i cannabisindustrien.

- Alle former for legalisering og lempeliggørelse af regulatoriske forhold som giver nemmere adgang for forbrugerne, er med til at skabe et stærkt incitament for virksomheder i – og tæt på branchen. Og bare i løbet af det sidste år har vi kunnet mærke en markant større interesse for det vi laver, både blandt investorer og hos de mange patienter, som håber på lettere og billigere adgang til produkterne. I branchen oplever vi en øget form for accept, uanset om vi taler om biotek, pharma, medicinsk cannabis eller cannabis til rekreativt brug. Vi er i fuld gang med at få gjort op med den stigmatisering, som i mange år har ligget som et tungt åg på skuldrene af cannabisindustrien, fortæller Jeppe Krog Rasmussen.

Målt på befolkning bliver Tyskland det største land i verden til at legalisere cannabis – men ikke det første. Canada startede en legaliseringsproces i 2018, og 18 stater i USA samt Uruguay har allerede legaliseret salg og brug af cannabis til rekreative formål.

For mere information
Jeppe Krog Rasmussen, administrerende direktør hos DanCann Pharma, tlf.: 2963 6920

Om DanCann Pharma
DanCann Pharma A/S er en dansk bio-pharma virksomhed, som blev etableret i 2018 og børsnoteret på Spotlight-børsen i 2020. Virksomhedens fokusområder er forskning, udvikling, produktion og salg af medicinsk cannabis og lægemidler med indhold af cannabinoider.

Virksomheden har en ambition om at levere et kvalificeret og standardiseret produkt - udarbejdet efter standarder, som er gældende ved fremstilling af konventionel medicin. DanCann Pharma gruppen ejer ligeledes datterselskabet CannGros, som er markedsledende i Danmark med import og distribution af produkterne Bedrocan®, Bedica® og Bediol® til samtlige landets apoteker.

Kontakter

Billeder

Information om Dancann Pharma

Dancann Pharma
Dancann Pharma
Rugvænget 5
6823 Ansager

+45 6916 0393https://www.dancann.com/

DanCann Pharma A/S er en dansk bio-pharma virksomhed, som blev etableret i 2018. DanCann Pharma er en vertikalt integreret, licenseret produktions- og distributionsvirksomhed, som fokuserer på at opdage, udvikle, fremstille og kommercialisere nye terapeutiske cannabinoider inden for en lang række sygdomsområder. DanCann Pharma er EU-GMP-godkendt af Lægemiddelstyrelsen under den danske forsøgsordning med medicinsk cannabis, og har blandt andet licens til fremstilling, eksport, import og distribution.

Virksomheden har en ambition om at levere et kvalificeret og standardiseret produkt - udarbejdet efter standarder, som er gældende ved fremstilling af konventionel medicin. DanCann Pharma gruppen ejer ligeledes datterselskabet CannGros ApS, som er markedsledende i Danmark med import og distribution af produkterne Bedrocan®, Bedica® og Bediol® til samtlige landets apoteker.

DanCann Pharma A/S (SS: DANCAN) er noteret på Spotlight Stock Market i København/Stockholm og sidenoteret på OTCQB Venture Market i USA (DCPXF).

Følg pressemeddelelser fra Dancann Pharma

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dancann Pharma

DanCann Pharma A/S: Den første ompakningsproces er blevet fuldført på de nye faciliteter hos CannGros ApS i Ansager26.2.2023 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

KØBENHAVN, Danmark, 27. februar 2023 - DanCann Pharma A/S (SS: DANCAN) (OTCQB: DCPXF) ("DanCann Pharma" eller "Selskabet"), en dansk virksomhed drevet af cannabinoider, meddeler hermed, at Selskabet har fuldført sin første ompakningsproces med succes på sine nye faciliteter i Ansager, hvor dets datterselskab, CannGros ApS ("CannGros"), fik godkendelse til sine faciliteter i slutningen af 2022.

DanCann Pharma A/S styrker organisationen på det regulatoriske område21.12.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

DanCann Pharma A/S har ansat Jonas Skov som ansvarlig på det regulatoriske område – Head of Regulatory Affairs - i datterselskabet CannGros ApS, hvor de regulatoriske opgaver i DanCann Pharma koncernen er placeret. Jonas Skov kommer til CannGros fra en stilling som Senior QA/QP-specialist hos Fertin Pharma A/S. Før denne stilling arbejdede han hos Orifarm A/S med lignende opgaver.

Et begivenhedsrigt efterår har styrket DanCann Pharma markant14.12.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

DanCann Pharma har siden starten af september lukket eksportaftaler for mere end 80 millioner kr., har gennemført en fortegningsemission som har sikret yderligere ca. 22 millioner kr., er blevet EU-GMP-certificeret til produktion af medicinsk cannabis, har fået grønt lys til flytning af datterselskabet CannGros og er blevet sidenoteret på en amerikansk børs. Det er gået stærkt for den ambitiøse bio-pharma-virksomhed fra sydvestjyske Ansager.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye