Dancann Pharma

DanCann Pharma A/S forventer at få EU-GMP-godkendelse inden udgangen af ​​2022 efter inspektion fra Lægemiddelstyrelsen i Q4-2022

Del

Tidligere i år søgte DanCann Pharma om godkendelse af produktionsfaciliteterne Biotech Pharm1. Lægestyrelsen har meddelt virksomheden, at inspektionen vil finde sted i 4. kvartal 2022. Godkendelsen bliver den hidtil vigtigste milepæl for DanCann Pharma og åbner yderligere markedsmuligheder for den ambitiøse bio-pharma virksomhed.

DanCann Pharma A/S har gennemført testproduktion af medicinsk cannabis i Biotech Pharm1  siden april 2021.
DanCann Pharma A/S har gennemført testproduktion af medicinsk cannabis i Biotech Pharm1 siden april 2021.

DanCann Pharma har i Q4-2022 besøg fra Lægemiddelstyrelsen med henblik på at opnå EU-GMP (Good Manufactoring Practice) godkendelse af virksomhedens produktionsfaciliteter, Biotech Pharm1. DanCann Pharma har i løbet af 2021 og 2022 kørt et betydeligt antal tests i Biotech Pharm1 i Ansager, hvor produktionen har været i drift siden april 2021. Samtidig har virksomheden optimeret alle processer og systemer for at kunne leve op til kravene til produktion af medicinsk cannabis i Danmark og Europa.

Nu er virksomheden klar til at blive inspiceret fra Lægemiddelstyrelsen for at blive godkendt efter EU-GMP-standarder, og godkendelsen forventes at være på plads i 2022.

- EU-GMP-certificeringen af ​​anlægget er en anerkendelse af vores arbejde, og et vigtigt skridt på vejen til at kunne levere kvalitetssikrede produkter til vores samarbejdspartnere, og i sidste ende til patienterne. Dette er afgørende for virksomhedens legitimitet over for markedet, for ensartet produktindhold og fokus på at levere samme kvalitet hver gang er en garanti, som DanCann Pharma har forpligtet sig til at give til patienter, der kan have gavn af en behandling med medicinsk cannabis og cannabinoider. DanCann Pharma er etableret for at gøre en forskel for patienterne, og det vil vi aldrig gå på kompromis med, fortæller Jeppe Krog Rasmussen, administrerende direktør i DanCann Pharma.

Biotech Pharm1 er bygget på bedste praksis fra den farmaceutiske industri i kombination med avanceret miljøstyret fremstillingsteknologi og vertikal dyrkning. Udvalgte cannabisgenetikker udvikles i etagesystemer uden brug af jord eller andre medier, men med et specialudviklet system, der tilfører den nødvendige mængde væske og næringsstoffer. Et forbrug af vand og næringsstoffer, som er væsentlig mindre end forventet. Produktionsfaciliteterne er klar til inspektion fra Lægemiddelstyrelsen.

- Godkendelsen af vores faciliteter, processer og systemer markerer en markant og definerende vej på rejsen for DanCann Pharma – og det er noget vi har arbejdet hen imod i lang tid. DanCann Pharma er på kanten af ​​at transformere sig fra et innovativt projekt til en virksomhed i egentlig drift. I løbet af de seneste måneder har vi offentliggjort forhandleraftaler med WEECO fra Tyskland og Storkpharm fra Polen, så vi er klar til at gøre vores indflydelse gældende på markederne for medicinsk cannabis i Danmark og i Europa, slutter Jeppe Krog Rasmussen.

Efter godkendelsen af ​​faciliteterne forventer DanCann Pharma at have sit første parti biomateriale klar til levering fra Biotech Pharm1 i første halvdel af 2023.

For mere information

Jeppe Krog Rasmussen, administrerende direktør hos DanCann Pharma, tlf.: 2963 6920

Kontakter

Billeder

DanCann Pharma A/S har gennemført testproduktion af medicinsk cannabis i Biotech Pharm1  siden april 2021.
DanCann Pharma A/S har gennemført testproduktion af medicinsk cannabis i Biotech Pharm1 siden april 2021.
Download

Information om Dancann Pharma

Dancann Pharma
Dancann Pharma
Rugvænget 5
6823 Ansager

+45 6916 0393https://www.dancann.com/

DanCann Pharma A/S er en dansk bio-pharma virksomhed, som blev etableret i 2018 og børsnoteret på Spotlight-børsen i 2020. Virksomhedens fokusområder er forskning, udvikling, produktion og salg af medicinsk cannabis og lægemidler med indhold af cannabinoider.

Virksomheden har en ambition om at levere et kvalificeret og standardiseret produkt - udarbejdet efter standarder, som er gældende ved fremstilling af konventionel medicin. DanCann Pharma gruppen ejer ligeledes datterselskabet CannGros, som er markedsledende i Danmark med import og distribution af produkterne Bedrocan®, Bedica® og Bediol® til samtlige landets apoteker.

Følg pressemeddelelser fra Dancann Pharma

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dancann Pharma

DanCann Pharma: En stærk og voksende organisation skal indfri de store kommercielle ambitioner10.11.2022 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

Lige nu gennemfører DanCann Pharma A/S en fortegningsemission med henblik på at tilføre yderligere kapital til virksomheden. Emissionen, som løber indtil fredag den 11. november kl. 17, er på forhånd 77% garanteret og skal - hvis fuldt tegnet - tilføre 28,5 millioner kr. til virksomhedens forretningsområder. Såfremt transaktionen tegnes fuldt, vil dette være tilstrækkeligt indtil DanCann Pharma rammer break-even. Det forventer virksomheden vil ske i løbet af 2024.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum