Too Good To Go ApS

Circle K Danmark introducerer Too Good To Go-lykkeposer i 209 danske butikker

Del
Circle K i Danmark har indgået et landsdækkende samarbejde med Too Good To Go for at komme madspild til livs. Det er en del af en målrettet madspildsindsats, som finder sted på nordisk plan, og i alt 209 danske og 143 norske Circle K-butikker sælger nu lykkeposer med overskudsmad.

Samtlige Circle K-butikker i Danmark tager nu kampen op mod madspild ved at tilbyde lykkeposer med overskudsmad via Too Good To Go-appen.

Samarbejdet er kommet i stand efter en kort testperiode, som i følge Too Good To Go’s danske landechef, Heidi Boye, har været en stor succes for begge parter. Det danske samarbejde trækker på erfaringer fra Norge, hvor 143 Circle K-butikker bekæmper madspild via Too Good To Go. 

“Vores danske brugere har taget rigtigt godt imod Circle K’s lykkeposer i testperioden, og vi har allerede reddet over 200.000 måltider i samarbejde med Circle K i Norge. Så det er et samarbejde med enormt potentiale, og vi er selvfølgelig meget glade for, at vi i fællesskab kan forhindre meget store mængder mad i at gå til spilde,” siger Heidi Boye, landechef for Too Good To Go i Danmark.  

Circle K Danmark vil i alle danske butikker tilbyde to aftenposer med blandede varer pr. butik og vil løbende opjustere mængden alt efter behov. Indsatsen mod madspild er ét ud af en lang række initiativer i Circle K Danmarks rejse mod en mere bæredygtig fremtid: 

“Kampen mod spild af mad er en vigtig del af vores fortsatte indsats for at blive en mere bæredygtig virksomhed. Med samarbejdet med Too Good to Go har vi taget endnu et vigtigt skridt i den rigtige retning i vores grønne omstilling,” siger Ann Kirstine Havsteen, Market Development Director for Circle K Danmark

Udover kampen mod spild af smagfuld mad har Circle K søsat en række andre initiativer, der skal hjælpe den grønne omstilling af samfundet på vej. Blandt andet har Circle K Danmark introduceret HVO 100, som reducerer CO2-udledning med omkring 90% i forhold til almindelig diesel, mens virksomheden er ved at udrulle et landsdækkende netværk af lynladestandere, hvor man kan lade sin elbil på kun cirka 20 minutter.

Fakta om madspild:

  • Det samlede danske madspild løber op i ca. 715.000 ton årligt. Heraf tegner servicesektoren tegner sig for 227.000 ton (kilde: Miljøministeriet, Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse ”Danmark uden affald II”).

  • Madspild står - i følge FN - for mellem 8 og 10 procent af den globale CO2-udledning.

  • I følge FN’s verdensmål 12.3 skal der ske en halvering af madspildet på forbruger- og detailniveau inden 2030.

Nøgleord

Kontakter

Tanja Møller Andersen, pressechef for Too Good To Go, tlf. 81 77 37 18, presse@toogoodtogo.dk


Dennis Dalgaard, presse- og kommunikationsansvarlig for Circle K Danmark, tlf. 20 97 02 26, pressedk@circlekeurope.com

Billeder

Information om Too Good To Go ApS

Too Good To Go ApS
Too Good To Go ApS
Landskronagade 66
2100 København Ø

81773718http://toogoodtogo.dk

Om Too Good To Go

Madspildsappen Too Good To Go blev lanceret i Danmark i 2016, og de nu over 39 mio. brugere har siden da reddet mere end 78 millioner lykkeposer med overskudsvarer, hvilket svarer til over 196.000 tons sparet CO2e. Too Good To Go har dermed gjort en væsentlig forskel i kampen mod madspild i de 15 lande, hvor appen er aktiv.

I appen kan man redde lykkeposer/bokse med overskudsmad fra bl.a. bagerier, supermarkeder, restauranter, kantiner og producenter.

Too Good To Go har sideløbende iværksat en række oplysningstiltag for at fremme viden om madspild - bl.a. datomærkningskampagner og en række uddannelsestiltag.

Om Circle K

Circle K er én de førende convenience, energi og brændstofleverandører i Danmark, og alene herhjemme har vi mere end 225 butikker og stationer. Circle K er kendt for nyskabelse inden for conveniencesektoren og for vores spidskompetence, som er lækker mad og drikke til danskerne på farten.

Sustainability er en stor del af Circle K’s DNA, og derfor har Circle K som koncern desuden lavet et ambitiøst mål om, at 100 % af vores indpakning i butikkerne skal være genanvendeligt eller af genanvendeligt materiale i 2030 på tværs af mere end 2.300 butikker verden over.

 

Følg pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS

10.345 skoleelever deltog sidste år: 'Smag på Overskuddet' skal uddanne flere børn i madspild i 202422.10.2024 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse

Smag på Overskuddet, et undervisningsinitiativ udviklet af Madkulturen, Too Good To og Lidl, vender tilbage i 2024 med ambitionen om at nå endnu flere børn og skoler. Initiativet, der debuterede i 2023, med en flot tilslutning på 16% af de danske folkeskoler, har til formål at bekæmpe madspild ved at engagere skoleelever i kreativ og madspildsreducerende madlavning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye