Campen Auktioner A/S

Campen Auktioner sælger overskud fra hele 32.000 spejdere

Del

Auktionshuset Campen Auktioner A/S med hovedsæde i Randers er gået sammen med ildsjælene bag Nordens største spejderlejr ”Spejdernes Lejr 2022” om at sælge al deres overskudsmateriel og dermed i fællesskab yde et grønt bidrag i kampen for at reducere klimaaftrykket.

Campen Auktioner afholder i den gode sags tjeneste lige nu tre netauktioner på deres website www.campenauktioner.dk. Auktionerne indeholder forskelligartede, fine overskudseffekter fra Spejdernes Lejr 2022:

  1. Værktøjsauktion (7946) https://campenauktioner.hibid.com/catalog/393484/7946-net--v-rkt-j-fra-spejdernes-lejr-2022--roskilde-/ 
  2. Samleauktion (7947) https://campenauktioner.hibid.com/catalog/393489/7947-net--samleauktion-fra-spejdernes-lejr-2022--roskilde-/ 
  3. Træ og patruljekasser (7948) https://campenauktioner.hibid.com/catalog/393486/7948-net--tr--and-patruljekasser-spejdernes-lejr-22--roskilde-/  

Auktionerne er i fuld gang og løber frem til den 18. september 2022.

Den fælles tanke bag samarbejdet er at få så mange effekter som muligt til at skifte hænder og dermed give en hjælpende hånd til spejderne og deltage i bestræbelserne på at mindske overproduktion og slå et slag for genbrug.

Genbrug er hensyntagen til miljøet; genbrug er i høj grad også kærlighed til mennesker og natur samt et dybtfølt ønske om at kunne give en grøn og bærekraftig planet videre til kommende generationer.

Disse tanker blev på fin og eftertænksom vis omsat på Spejdernes Lejr 2022 med temaet:

”Fælles om fremtiden”. Fokuspunktet er grundlæggende, at spejderne i forening ønsker at tage ansvar for vores klode, menneskerne på den og vores fælles fremtid.

Mathias Larsen, stab & sekretariatschef for Lejrplads og Infrastruktur oplyser: ”Vi frivillige bakker til fulde op om den grønne tankegang og de lysegrønne initiativer, så auktionerne går klædeligt hånd-i-hånd med vores ideologiske tankegang. Vi håber, at auktionerne må indbringe midler, så vi kan sikre, at de godt 32.000 deltagende børn og unge i Spejdernes Lejr også fremadrettet kan få gode oplevelser, opleve fællesskab og opnå livslæring.”

Tiltaget mellem Spejdernes Lejr 2022 og Campen Auktioner er et skridt på vejen om at være ”Fælles om fremtiden.”

Adm. direktør Ané Gyldholm fra Campen Auktioner A/S fortæller: ”Som en virksomhed med cirkulær økonomi i fokus er det centralt for os at sikre genanvendelse af allerede producerede varer via vores auktioner på www.campenauktioner.dk. Vi er stolte af, at vi som et af de førende auktionshuse i Danmark, hver dag, bidrager til at minimere klimabelastningen.”

Ved at afgive bud på spejdernes overskudsmateriel støtter du spejderne i Danmark og bakker samtidig op om den vigtige, grønne samfundsmæssige opgave.

Læs mere på www.campenauktioner.dk under hver auktion.

Kontakter

Billeder

Links

Information om Campen Auktioner A/S

Campen Auktioner A/S
Campen Auktioner A/S
Myntevej 2
8920 Randers NV

+45 22 71 55 55http://campenauktioner.dk

Campen Auktioner er et auktionshus, som sælger alt fra køretøjer, tøj og brugskunst til overskudslager og meget andet. Alt dette foregår via deres online og fysiske auktioner i deres auktionshuse, og du kan som privat og eller som virksomhed både sælge og købe på auktionerne. Der er mange fordele at hente, uanset om du kommer for at købe noget til eget hjem eller virksomhed, eller du kommer for at tjene penge på det, som du har stående. 

Følg pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S

Liebhaver-mægler Jan Fogs tidligere Ferrari nu på fysisk auktion22.6.2022 19:58:08 CEST | Pressemeddelelse

Campen Auktioner har endnu en spændende Ferrari-fortælling op til den fysiske auktion lørdag den 25. juni 2022 kl. 11.00 i Randers. Ved gennemgang af køretøjernes data viser det sig nemlig, at den kendte og succesfulde ejendomsmægler, Jan Fog, fra det populære TV2-program 'Liebhaverne' har været tidligere ejer af en af de tre Ferrarier, som kommer under hammeren på lørdag. Auktionen bliver et internationalt tilløbsstykke med bydere fra ind- og udland, hvor køretøjer for adskillige millioner kroner får nye ejere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum