Campen Auktioner A/S

Campen Auktioner er igen klar med en fysisk auktion: Designmøbler er i højsædet

Del

Når Danmarks mest alsidige auktionshus - Torsdag den 8. december kl. 17.00 - igen afholder fysisk auktion i Randers vil byderskaren, online og fysisk, givetvis være kendetegnet af kvalitetsbevidste købere med sans for gode investeringer og stor passion for klassiske designmøbler. December måneds fysiske auktion med utallige effekter fra konkurser og Fogedretten afslutter den imponerende række af spændende auktioner med personligt fremmøde, som Campen Auktioner på kyndig og succesfuld vis har afviklet i år 2022.

Finn Campen, den hurtigt snakkende, karismatiske auktionarius, vil ved årets sidste fysiske auktion i Randers: torsdag den 8. december kl. 17.00 svinge sin flittigt brugte hammer over talrige, forskelligartede effekter, som alle stammer fra konkurser og Fogedretten.

Ané Gyldholm, adm. direktør hos Campen Auktioner A/S, udtaler: ”Effekterne på denne fysiske auktion appellerer til alle køn og aldre grundet varernes store alsidighed. Auktionen er et slaraffenland for design-entusiaster, køretøjsbegejstrede samt for landbrugs- og entreprenørfolket.”

Chancen for at gøre en lukrativ handel er utvivlsomt til stede. Det være sig som julegaver, selvforkælelse, i arbejdets medfør eller som et personligt værdigivende investeringsobjekt:

Designmøbler og -lamper

Et af trækplastrene på den fysiske auktion er de meget eftertragtede designklassikere: Hans J. Wegners Y-stole, Arne Jacobsens Syver armstole, Børge Mogensen-sofaer, Kåre Klint-stole, Spän-loungestole, Trinidad-spisestole og Louis Poulsens PH5-lamper m.fl. De tidløse møbler er rigt repræsenteret på auktionen i forskellige farver og modeller.

Køretøjer

Auktionens omdrejningspunkt udgør også køretøjer: fx en særdeles velholdt Jaguar Model E fra 1970 og en Ford A årgang 1928 med 77.000 km i dækkene. På auktion kommer eksempelvis div. personbiler (Fx Mercedes, Volvo og Nissan), kabinescootere, en Scania bus, varevogne, en BMW-motorcykel, knallerter og scootere (Fx Puch Grandprix og Batavus City), elcykler samt en David Brown-traktor.

Vildmarksbade og saunakabiner

Til glæde for hele familien byder skønne vildmarksbade sig varmt til. Vildmarksbade er eftertragtede og oppe i tiden, da de bidrager til afslappende hyggestunder og samtidig kan have en positiv indvirkning på helbredet. På auktion er også hotte infrarøde saunakabiner med 7-farvet lysterapi og Bluetooth stereo.

Landbrugs- og entreprenørmateriel

En landbrugsvogn, møgspreder, materialehejs samt maskintrailer, jordstamper, brændekløver og varmepumper er nogle af de mest interessante auktionseffekter til den erhvervsdrivende på auktionen.

Campen Auktioners adm. direktør, Ané Gyldholm, fortæller: ”Vi glæder os rigtig meget til at ønske vores eksisterende og nye kunder en rigtig glædelig jul på auktionen. Der er, som altid, gratis adgang og kaffe på kanden.”

Praktisk information:

Det er muligt at komme til eftersyn torsdag den 1. december mellem kl. 9-19 samt på selve auktionsdagen fra kl. 9.00. Der kan forhåndsbydes indtil onsdag den 7. december kl. 20.00.

Skulle du være forhindret i at deltage fysisk på juleauktionen, er du meget velkommen til at tilmelde dig som telefonbyder på 2271 5555 eller via mail@campenauktioner.dk senest onsdag den 7. december kl. 12.00.

Pressen

Pressen er meget velkommen til at komme og besigtige auktionseffekterne inden selve auktionen – og naturligvis på selve dagen, hvor der vil være rig mulighed for at få en snak med auktionarius Finn Campen, fotografere auktionseffekterne og opleve auktionsstemningen op til jul.

Læs mere om den fysiske auktion (8150) på www.campenauktioner.dk.

Kontakter

Billeder

Links

Information om Campen Auktioner A/S

Campen Auktioner A/S
Campen Auktioner A/S
Myntevej 2
8920 Randers NV

+45 22 71 55 55http://campenauktioner.dk

Campen Auktioner er et auktionshus, som sælger alt fra køretøjer, tøj og brugskunst til overskudslager og meget andet. Alt dette foregår via deres online og fysiske auktioner i deres auktionshuse, og du kan som privat og eller som virksomhed både sælge og købe på auktionerne. Der er mange fordele at hente, uanset om du kommer for at købe noget til eget hjem eller virksomhed, eller du kommer for at tjene penge på det, som du har stående. 

Følg pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S

40 Veterantraktorer fra Nordjylland hitter i Nordeuropa23.11.2022 10:49:00 CET | Pressemeddelelse

Campen Auktioner er igen højaktuelle med en helt enestående samling af køretøjer – herunder hele 20 stk. af mærket Porsche. En dedikeret samler har gennem det meste af sit voksenliv med stor passion samlet på veterantraktorer. Nu skal de sælges på auktion, da samleren fra Nordjylland er kommet på plejehjem. Netauktionen har - foruden i Danmark - påberåbt sig stor international bevågenhed. Især Porsche-traktorerne er noget af et trækplaster på europæiske plan.

Campen Auktioner rydder Sophienberg Slot i Rungsted15.11.2022 14:59:24 CET | Pressemeddelelse

Alsidigheden i auktionerne, som Campen Auktioner har på sin hjemmeside www.campenauktioner.dk, er enorm. Danmarks mest alsidige auktionshus har eksempelvis lige forestået oprydning på Sophienberg Slot. Det har resulteret i tre spændende netauktioner med skønne designlamper, konferencemøbler, smukke malerier, luksussenge, storkøkkener og meget mere. Auktionerne er skudt i gang og løber indtil torsdag den 24. november 2022.

BSA-faldskærmscykel fra 2. verdenskrig er ”faldet ned” i Randers NV9.11.2022 16:42:23 CET | Pressemeddelelse

Når Campen Auktioner A/S i Randers lørdag den 19. november kl. 13.00 afholder efterårets helt særlige specialkøretøjsauktion (8000) bliver det bl.a. med historisk deltagelse af et unikt køretøj fra 2. verdenskrig: Katalognr. 122 er en faldskærmscykel, som blev udviklet til, at britiske faldskærmssoldater kunne medbringe eget køretøj, når de hoppede ud af flyet og hurtigt skulle transportere sig selv væk.

Formel 1, Mustang og en Austin Cooper med motorcykel-motor sælges på auktion i Randers3.11.2022 15:27:50 CET | Pressemeddelelse

Auktionshuset Campen Auktioner A/S med hovedsæde i Randers kører på fulde omdrejninger. Lørdag den 19. november kl. 13.00 afvikler Danmarks mest alsidige auktionshus en kæmpestor fysisk auktion over specialkøretøjer. Under hammeren kommer knap 100 helt unikke køretøjer - fx en Formel 1 replika Show Car og en Ford Mustang. Den mest spektakulære bil på auktionen er dog en specialbygget Austin Cooper Mini 850 fra 1966. Den er noget af en sjældenhed – nok den eneste af sin art i verden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum