Frederikshavn Kommune

Borgmester hylder pokalvindere med fiskefrikadeller

Del
I weekenden vandt Frederikshavn White Hawks pokalfinalen i ishockey. Borgmesteren hylder derfor spillerne og alle omkring holdet på Frederikshavn Rådhus – med fiskefrikadeller

Med en 2-0 sejr over Rungsted sikrede Frederikshavn White Hawks i weekenden pokalen i ishockeyens Metal Cup. Borgmester Birgit S. Hansen vil gerne hylde den bedrift ved at invitere spillere, trænere og andre omkring White Hawks på fiskefrikadeller. Det sker på fredag.

- Vi elsker ishockey i Frederikshavn, og vi elsker fiskefrikadeller. Derfor er jeg glad for at kombinere de to ting, når vi skal hylde White Hawks’ flotte sejr i weekenden. Det er virkelig stærkt gået af holdet, og jeg glæder mig til at tage imod dem i byrådssalen, siger borgmester Birgit S. Hansen.

Det er 18 år siden, at White Hawks senest kunne løfte en pokal, men holdet har dog været tæt på en del gange de senere år.

- Jeg synes, det er imponerende, hvor højt et ishockey-niveau vi kan holde heroppe. Vi har nogle gode faciliteter for sporten – og har haft det i mange år – og det betaler sig, når vores lokale klub kan levere flotte resultater som dette, siger Birgit S. Hansen.

Borgmesteren overbringer sin lykønskning og er vært for fiskefrikadeller på fredag kl. 17.00.

Nøgleord

Kontakter

Borgmester Birgit S. Hansen
Frederikshavn Kommune
Mobil 29 16 30 39

Information om Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn

98 45 50 00http://frederikshavn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye