Dansk Boligbyg

Bofællesskab med fokus på bæredygtighed bygges i Ølstykke

Del
Plushusene etablerer nu endnu et bofællesskab. Denne gang i Ølstykke, hvor den tidligere Toftehøjskolens grund ryddes for at give plads til 211 nye lejeboliger. Dansk Boligbyg udfører projektet som totalentreprise med henblik på DGNB-guld certificering i bæredygtighed.
Plushusene i Ølstykke forventer byggetilladelse i sommeren 2023, og de første beboere ventes at flytte ind i efteråret 2024. Totalentreprisen varetages af Dansk Boligbyg. Illustration må anvendes ved omtale af projektet.
Plushusene i Ølstykke forventer byggetilladelse i sommeren 2023, og de første beboere ventes at flytte ind i efteråret 2024. Totalentreprisen varetages af Dansk Boligbyg. Illustration må anvendes ved omtale af projektet.

Byggeriet af de nye boliger forventes påbegyndt i august 2023, og de mange nye lejeboliger afleveres etapevis til Plushusene frem til efteråret 2025.

”Det er en stor glæde for os, at vi får lov til at realisere endnu et Plushusene-projekt,” siger afdelingsleder Jes Møller-Jensen fra Dansk Boligbyg og tilføjer:

”Plushusene er et moderne og interessant boligkoncept, og vi har allerede et supergodt samarbejde med bygherren og dennes rådgivere om opførelsen af Plushusene i Lisbjerg. På mange måder kommer det nye projekt i Ølstykke til at ligne det, som vi allerede er i gang med i Lisbjerg.”

Også hos Plushusene er der glæde over, at man nu kan løfte sløret for de nye boliger, og over at fortsætte samarbejdet med Dansk Boligbyg:

”Vi har arbejdet med ideen om et bofællesskab i Ølstykke længe. Jeg er sikker på, at det kommende bofællesskab vil tilføre værdi til Egedal kommune med en moderne boligform, der giver trivsel i hverdagen. I Plushusenes åbne fællesskaber rundt om København oplever vi, at de mange fælles aktiviteter, som drives eller hjælpes i gang af en fast tilknyttet vært, skaber gode sociale relationer og en øget livskvalitet,” siger adm. direktør i Plushusene, Martin Kring og tilføjer:

”Samarbejdet med Dansk Boligbyg om at bygge Plushusene i Lisbjerg fungerer rigtig godt, og de første beboere flytter planmæssigt ind til sommer. Derfor er jeg glad for, at vi har mulighed for at arbejde sammen med samme hold om Ølstykke-projektet.”

Lejeboliger med fokus på bæredygtighed, fællesskab og frihed

Som de øvrige Plushusene bofællesskaber, får det nye Plushusene Ølstykke en beliggenhed tæt på natur, by, offentlig transport, skole og indkøb. Både i opførelsen af boligerne og den senere drift som lejeboliger lægges der vægt på bæredygtighed. Byggeriet certificeres til DBNG-guld, en bæredygtighedscertificering for byggerier.

Bofællesskabet kommer til at rumme 211 lejeboliger fordelt på rækkehuse og lejligheder i altanhuse og punkthuse. Boligerne varierer i størrelse fra ca. 60 til ca. 116 kvadratmeter og får to-fem værelser. Alle boliger får enten terrasse eller altan. Ud over egen bolig får beboerne adgang til fællesfaciliteter.

Centralt i bebyggelsen placeres et stort fælleshus i to etager med blandt andet spisesal, hyggelounge, børnehule, multirum, fitness, atelier, værksted og gæsteværelser. Mellem husene etableres grønne leverum og legepladser. Der etableres også en særlig overdækket ”Byens rum”, som for eksempel kan huse arrangementer som loppemarkeder, yoga, gadeteater og deslige.

Plushusene Ølstykke indrettes til aktive voksne +55 og børnefamilier.

 

Fakta om Plushusene Ølstykke

Bygherre: Plushusene Management ApS

Totalentreprenør: Dansk Boligbyg A/S

Arkitekt/landskab: Sweco /SLA

Byggeperiode: Opstart forventes i august 2023, og hele projektet forventes færdigt i efteråret 2025. De første beboere forventes at flytte ind til efteråret 2024.

Etageareal: Ca. 18.925 kvm, 211 boliger og fælleshus

 

Om Plushusene

Plushusene er etableret i 2018 af M+Invest og NREP. Tilsammen investerer de to selskaber i virksomheden med en vision om at skabe et helt nyt og unikt lejeboligkoncept, som bygger på de nyeste trends og behov inden for co-living.

Plushusene-konceptet er baseret på de bedste komponenter fra de traditionelle bofællesskaber i kombination med nutidens behov for at have sit eget private rum, og med frihed til at leve som man ønsker med individuelle præferencer.

Der forventes opført mindst 12 ejendomskomplekser i Danmark med et beboermix beståede af børnefamilier og aktive voksne +55.

Plushusene er Danmarks største bofællesskabskoncept. Det første åbnede i Hedehusene i foråret 2020 og siden er Plushusene også åbnet i Nivå, Ballerup, Tårnby, Køge Nord og snart Lisbjerg.

Nøgleord

Kontakter

Plushusene, Marketing Manager Dorthe Paradowski, 23984162, dp@plushusene.dk


Dansk Boligbyg, Executive Assistant Lilli-Anne Mastellone, 3060 3492, lam@dbb.as


Seniorkommunikationsrådgiver Susanne Lindø Grønbech, 4033 0555, sl@groenbech.com

Billeder

Plushusene i Ølstykke forventer byggetilladelse i sommeren 2023, og de første beboere ventes at flytte ind i efteråret 2024. Totalentreprisen varetages af Dansk Boligbyg. Illustration må anvendes ved omtale af projektet.
Plushusene i Ølstykke forventer byggetilladelse i sommeren 2023, og de første beboere ventes at flytte ind i efteråret 2024. Totalentreprisen varetages af Dansk Boligbyg. Illustration må anvendes ved omtale af projektet.
Download
Den tidligere Toftehøjskolens grund i Ølstykke ryddes nu for at give plads til 211 lejeboliger i det attraktive boligkoncept, Plushusene. Boligbyg udfører projektet som totalentreprise med henblik på DGNB-guld certificering i bæredygtighed. Billede må anvendes ved omtale af projektet.
Den tidligere Toftehøjskolens grund i Ølstykke ryddes nu for at give plads til 211 lejeboliger i det attraktive boligkoncept, Plushusene. Boligbyg udfører projektet som totalentreprise med henblik på DGNB-guld certificering i bæredygtighed. Billede må anvendes ved omtale af projektet.
Download

Information om Dansk Boligbyg

Dansk Boligbyg
Dansk Boligbyg
Erhvervsbyvej 11
8700 Horsens

70275000https://danskboligbyg.dk

Om Dansk Boligbyg

Dansk Boligbyg er en af Danmarks ti største hoved- og totalentreprenører. Vi har speciale i bolig- og institutionsbyggerier og har løbende godt 50 bygge- og renoveringsprojekter i gang over hele landet.

Dansk Boligbyg satser på tæt samarbejde mellem professionelle bygherrer, rådgivere og entreprenører og ønsker at bygge virksomheden på tætte og langvarige relationer.

Virksomheden har samlet de stærkeste byggefaglige kompetencer og arbejder med digitalisering for at sikre kvaliteten og effektiviteten i de gennemførte byggerier, som ofte er større og ensartet tæt, lav bebyggelse. Dansk Boligbyg ønsker at være en aktiv medspiller i udviklingen af fremtidens boligformer og bæredygtigt byggeri.

Et særdeles erfarent medarbejderteam og korte beslutningsveje er en af nøglerne til Dansk Boligbygs succes. Derfor er medarbejdernes arbejdsglæde, trivsel og udvikling helt afgørende. Medarbejderne ejer 49 procent af virksomheden.

Dansk Boligbyg blev etableret i 1998 af Ole Rasmussen og Kristen Laursen og er i dag landsdækkende med syv afdelinger fordelt på kontorerne i Horsens, Aalborg, Odense og Roskilde.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Boligbyg

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Boligbyg

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye