Billig-Arbejdstøj.dk fra Ringkøbing-Skjern er i finalen til Årets Digitale SMV:Omstilling
Hvert år hylder Erhvervsstyrelsen de bedste virksomheder for at inspirere de næste til at udnytte de muligheder, der ligger i at digitalisere hele eller dele af sin virksomhed. Det kan nemlig skabe imponerende resultater – og det er netop, hvad der er sket hos webshoppen Billig-Arbejdstøj.dk, der har investeret i at fremtidssikre sit lager.
Nu drøner 30 spritnye robotter rundt ovenpå det nye pluk-selv-lager og henter kasser med bukser, skjorter og sko, så lagermedarbejderne nemt kan sende ordrer afsted uden selv at rende rundt med plukvogne på et højlager.
Automatiseringen betyder, at Billig-Arbejdstøj.dk gør alvor af ambitionerne om at vokse ud i Europe og konkurrere med Amazon. Alt foregår effektivt og hurtigt, når robotterne selv holder styr på alle data om tøjet, kasserne og forsendelser – og resultaterne af den omfangsrige, digitale omstilling hos Spjald-virksomheden taler for sig selv.
Tommy Søndergaard, der ejer Billig-Arbejdstøj.dk, var dog slet ikke i tvivl om, at det ville være et løft for effektiviteten på lageret, men understreger, at en digital omstilling også skal hænge sammen økonomisk:
”Hvis vi ser på oktober i år sammenlignet med sidste år, så har vi haft en 80 procent vækst i omsætningen, men en 30 procent besparelse i lønstigning”, siger han.
I Ringkøbing-Skjern Kommune er man stolte over finalepladsen til en lokal virksomhed:
”Vi er stolte over, at en lokal virksomhed som Billig-Arbejdstøj.dk er udvalgt til at inspirere andre danske virksomheder til at se nærmere på de muligheder, der ligger i at digitalisere hele eller dele af sin forretning”, siger Borgmester Hans Østergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune.
Billig-Arbejdstøj.dk har bl.a. fået vejledning af Erhvervshus Midtjylland, og her glæder man sig også over nomineringen af en virksomhed fra Region Midtjylland til den flotte pris:
”Netop i disse tider viser en virksomhed som Billig-Arbejdstøj.dk vejen for mange virksomheder. Digitaliseringer kan for mange være en fremtidsvej efter hårde tider, som det er nu med corona. Og Billig-Arbejdstøj.dk er jo et eksempel, som viser, at man meget hurtigt kan se effekt af et solidt arbejde med digitalisering”, siger formand for Erhvervshus Midtjyllands bestyrelse Søren Olesen.
Vinderen af Prisen for Årets Digitale SMV:Omstilling 2020 kåres af erhvervsminister Simon Kollerup i det nye år. Foruden Billig-Arbejdstøj.dk er Ebbes Kleinsmedie fra Taastrup og Besigtigelseskontoret 1914 fra København også i finalen om årets pris.
Fakta:
Billig-Arbejdstøj.dk
- Billig-Arbejdstøj.dk blev grundlagt i 2010. Forretningsområdet er onlinesalg af arbejdstøj til professionelle og private. Virksomheden har i dag 70 ansatte, og kunderne er fra Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og det øvrige Europa.
- Omstillingsprocessen er gennemført i perioden 01.04.2020 til 01.10.2020. Kernen i den digitale omstilling har været implementering af et nyt robotlager (AutoStore) og opgradering af ERP-systemet (Navision) med tilhørende integrationer til EDI, webshop, scanning og EAN.
- Den digitale rejse har flyttet virksomheden fra at være en lavteknologisk virksomhed med traditionel, manuel pluklager til en højteknologisk virksomhed med nye automatiserede og digitaliserede processer. Læs mere om Billig-Arbejdstøj.dk her www.billig-arbejdstøj.dk
Erhvervshus Midtjylland
- Erhvervshus Midtjylland hjælper iværksættere og virksomheder med at få sat struktur på deres muligheder og fremtid. Det sker gennem specialiseret vejledning eksempelvis indenfor forretningsudvikling, digitalisering, ny teknologi, automatisering, grøn omstilling og cirkulær økonomi. Læs mere om Erhvervshus Midtjylland her www.erhvervshusmidtjylland.dk
Nøgleord
Kontakter
Anna Maria SønderholmUdviklingschef
Kontakt for pressehenvendelser
Billeder
Information om Erhvervshus Midtjylland
Vi kan være din uvildige sparringspartner
Vores rolle er ikke at fortælle dig, hvad du skal gøre. Det kalder vi nemlig rådgivning. Men du kan bruge os som en uvildig sparringspartner, du kan vende dagligdagen og fremtiden med. Et udefra og ind syn er nemlig altid en god ide.
Vores konsulenter kender de udfordringer, du som virksomhedsejer og -leder står i. Og står til rådighed, når du skal træffe små og store beslutninger om din virksomhed, så du ikke står alene.
Du bestemmer selv hvor lidt eller meget tid, vi skal bruge sammen. Og i hvilken grad vi skal involvere os. Det er din business.
Vi er her bare for at hjælpe.
Ring på 70220076 eller book et møde med en konsulent her
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
50 mio. kr. skal hjælpe flere i gang med den bæredygtige omstilling23.1.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mindre end en tiendedel af de små og mellemstore virksomheder dokumenterer deres ESG-aftryk. Flere undersøgelser i 2024 har vist, at mange stadig tøver med at kaste sig over dokumentationsarbejdet, fordi det er svært at få overblik. Nu sætter erhvervshusene bredt ind for at komme SMV’erne til undsætning og samtidig afværge overimplementering. Det sker med 50 mio. kr. i ryggen og forventningen om, at flere virksomheder får smag for mere.
Erhvervshus Midtjylland skal udrulle ny, landsdækkende robotindsat på 50 mio. kr.4.12.2024 07:20:00 CET | Pressemeddelelse
Det er netop offentliggjort, at det er Erhvervshus Midtjylland, der bliver landsdækkende operatør på en ny, ambitiøs robotindsats. Sammen med landets øvrige erhvervshuse skal Erhvervshus Midtjylland sørge for, at 50 mio. kr. kommer ud at leve hos 350 virksomheder.
Nye rapporter sætter fokus på topaktuelt tema om midtjyske ejerledede virksomheder12.9.2024 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Midtjylland har netop lanceret nye rapporter om den midtjyske erhvervsudvikling med særtema om ejerledede virksomheder, generationsskifte og diversitet.
Spil dig klogere på cybersikkerhed med Industriens Fond og Center for Cybersikkerhed hos Erhvervshus Midtjylland3.9.2024 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Er der styr på cybersikkerheden i jeres virksomhed?
Erfaren leder indskiftes på direktørposten i Erhvervshus Midtjylland: Første prioritet er arbejdsmiljøet28.5.2024 09:15:19 CEST | Pressemeddelelse
Mette Højborg er tirsdag morgen trådt ind ad døren som midlertidig direktør i Erhvervshus Midtjylland. Hendes vigtigste opgave bliver at sætte gang i en kulturproces, som skal genoprette et godt og trygt arbejdsmiljø i hele organisationen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum