Dancann Pharma

Besøg fra Folketinget hos DanCann Pharma

Del

Mandag eftermiddag fik DanCann Pharma besøg i Ansager af en delegation af lokale politikere suppleret med Venstres erhvervs- og fiskeriordfører Torsten Schack Pedersen. Her fik han en snak med ledelsen om, hvordan et ambitiøst erhvervseventyr inden for medicinsk cannabis kan blomstre, selv om lokationen i Ansager er et stykke fra alfarvej.

Fra venstre er det borgmesterkandidat Mads Sørensen, erhvervs- og fiskeriordfører Torsten Schack Pedersen, adm. direktør Jeppe Krog Rasmussen og byrådskandidat Per Rodahl Thisted
Fra venstre er det borgmesterkandidat Mads Sørensen, erhvervs- og fiskeriordfører Torsten Schack Pedersen, adm. direktør Jeppe Krog Rasmussen og byrådskandidat Per Rodahl Thisted

Det var den lokale byrådskandidat Per Rodahl Thisted fra Venstre, som havde inviteret Torsten Schack Pedersen på besøg hos DanCann Pharma og han lægger ikke skjul på, at virksomheden er en iværksættersucces, som de er stolte af både i Ansager og i Varde Kommune.

- Det er en fornøjelse at se virksomheder som DanCann Pharma lykkes i lokalområdet. Vi har i kommunalt regi samarbejdet med DanCann Pharma helt fra starten og har fulgt etableringen og ombygningen af den nedlagte møbelfabrik i Ansager med stor interesse. Det foreløbige resultat er, at vi nu i Ansager har en virksomhed, der arbejder med teknologi på meget højt niveau og med de mest moderne udviklingskoncepter på deres område. DanCann Pharma er et eksempel på, at man altså sagtens kan få succes uden for Århus, Odense og København. Det er helt klart en succeshistorie, som bør kunne give iværksættere ude i lokalområderne blod på tanden, pointerer Per Rodahl Thisted.

Byrådskandidaten har ret i, at ambitionsniveauet er højt hos DanCann Pharma. Virksomheden ønsker at skabe et reelt og legalt medicinsk alternativ for alle de patienter, som ikke har fået den ønskede effekt af deres tidligere medicin. At levere et kvalificeret, standardiseret og rent produkt - udarbejdet efter standarder, som er gældende ved fremstilling af konventionel medicin.

- Med opbakning fra vores investor er vi ikke gået på kompromis med faciliteterne og udstyret i BIOTECH-PHARM1, som er navnet på den nyindrettede fabrik. Den er er bygget med udgangspunkt i bedste praksis fra medicinalindustrien i kombination med avanceret miljøkontrolleret kultiveringsteknologi og vertikal kultivering. Det betyder, at genetikken kultiveres i kasser i flere etager uden brug af jord eller andet medie, men med et specialudviklet system, der tilfører de nødvendige gødnings- og næringsstoffer, fortæller Jeppe Krog Rasmussen, som er grundlægger og administrerende direktør i DanCann Pharma. Han kunne samtidig fortælle, at DanCann Pharma netop er begyndt på at udvide faciliteterne markant.

- DanCann Pharmas målsætning er at kunne råde over en kapacitet, som årligt kan levere cirka 2,5 tons tørret biomateriale til konkurrencedygtige priser, pointerer Jeppe Krog Rasmussen.

Torsten Schack Pedersen lyttede interesseret til præsentationen af virksomheden og spurgte efterfølgende ind til både produkter, erhvervsmæssige udfordringer og ønsker til fremtiden. Der er netop fremsat et lovforslag om genbehandling af indholdet i den danske forsøgsordning for medicinsk cannabis, og Jeppe Krog Rasmussen svarede, at han håber, at det større politiske fokus kan få indflydelse på hastigheden i sagsbehandlingen hos Lægemiddelstyrelsen, så patienterne snart kan få adgang til flere godkendte produkter.

- Medicinsk cannabis er et område, hvor der er fuld fart på forskning, udvikling og dokumentation. Vi kunne godt tænke os, at sagsbehandlingen hos myndighederne kunne være hurtigere, for rigtig mange – ikke mindst patienterne – tripper utålmodigt, mens man venter på godkendte produkter. Vi burde speede processerne op med fokus på den store gruppe af mennesker, som har brug for hjælp, og som i dag må ty til alternative metoder og produkter, som måske endda skal skaffes illegalt med alle de udfordringer i forhold til indhold, kvalitet og pris, som følger med. Lige nu er patienterne de store tabere i debatten om eksport, standarder og lønsomhed, hvilket efter vores mening er både uværdigt og uholdbart. Hvis producenter, politikere og styrelser kan samarbejde om at få sat skub i tingene, så er jeg meget fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden – også på patienternes vegne, udtaler Jeppe Krog Rasmussen.

DanCann Pharma blev i november 2020 noteret på den svenske Spotlight børs og en stor del af virksomhedens efterhånden 2.700 investorer kommer fra Sverige, hvor investeringsmulighederne er anderledes attraktive end i Danmark. Og det skal der ifølge erhvervsordføreren gøres noget ved.

- Det er ærgerligt, at ambitiøse danske vækstvirksomheder på grund af de danske skatteregler kigger mod udlandet, når de skal finde investorer. Det skal vi gøre en indsats for at få lavet om på, udtalte Torsten Schack Pedersen og både Per Rodahl Thisted, borgmesterkandidat Mads Sørensen og resten af de tilstedeværende politikere var ganske enige.  

Kontakter

Billeder

Fra venstre er det borgmesterkandidat Mads Sørensen, erhvervs- og fiskeriordfører Torsten Schack Pedersen, adm. direktør Jeppe Krog Rasmussen og byrådskandidat Per Rodahl Thisted
Fra venstre er det borgmesterkandidat Mads Sørensen, erhvervs- og fiskeriordfører Torsten Schack Pedersen, adm. direktør Jeppe Krog Rasmussen og byrådskandidat Per Rodahl Thisted
Download
Jeppe Krog Rasmussen, CEO
Jeppe Krog Rasmussen, CEO
Download

Information om Dancann Pharma

Dancann Pharma
Dancann Pharma
Rugvænget 5
6823 Ansager

+45 6916 0393https://www.dancann.com/

DanCann Pharma A/S blev grundlagt i 2018 og er en dansk biofarmaceutisk virksomhed drevet af cannabinoider. Virksomheden fokuserer på at opdage, udvikle, fremstille og kommercialisere nye produkter inden for behandling med cannabinoider (både phyto- og syntetiske) i en bred vifte af sygdomsområder. DanCann Pharma arbejder med både godkendte og ikke-godkendte lægemidler - såvel som både receptpligtige og receptfrie lægemidler. Og altid med hensynet til patienterne som et vigtigt pejlemærke.

 

Følg pressemeddelelser fra Dancann Pharma

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dancann Pharma

DanCann Pharma A/S: Positiva data från kliniska försök med QIXLEEF™ ger hopp till cancerpatienter med genombrottssmärtor3.12.2021 09:05:00 CET | Pressemeddelelse

DanCann Pharma skrev den 5 maj 2021 avtal med kanadensiska Tetra Bio-Pharma gällande exklusiv distribution av de cannabinoidbaserade läkemedlen Reduvo™ Adversa® och Qixleef™ i Danmark, Norge, Sverige, Finland och Tyskland. Tetra Bio-Pharma kommunicerade i måndags positiva inledande data från sina pågående kliniska fas 2-studier med QIXLEEF™ för användning mot genombrottssmärtor hos cancerpatienter.

DanCann Pharma A/S: Positive data fra kliniske forsøg med QIXLEEF™ giver håb for kræftpatienter med gennembrudssmerter3.12.2021 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

DanCann Pharma underskrev den 5. maj 2021 en aftale med canadiske Tetra Bio-Pharma vedrørende eksklusiv distribution af de cannabinoidbaserede lægemidler Reduvo™ Adversa® og Qixleef™ i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland. Tetra Bio-Pharma meldte mandag ud om positive indledende kliniske data fra sine igangværende kliniske fase 2-studier med QIXLEEF™ til brug mod gennembrudssmerter hos kræftpatienter.

DanCann Pharma: Lovforslag om medicinsk cannabis er et vigtigt skridt i den rigtige retning8.10.2021 13:49:11 CEST | Pressemeddelelse

Sundhedsminister Magnus Heunicke har netop fremsat et lovforslag til fortsættelse af Forsøgsordningen for medicinsk cannabis. I maj blev hovedparten af folketingets partier blev enige om at forlænge ordningen med fire år fra den 1. januar 2022. Samtidig lægger lovforslaget op til at give virksomheder permanent mulighed for fremstilling af medicinske cannabis produkter.

DanCann Pharma opkøber CannGros og bliver markedsleder på det danske marked for medicinsk cannabis under forsøgsordningen5.10.2021 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

DanCann Pharma A/S og grossistvirksomheden CannGros ApS har indgået en aftale om, at DanCann Pharma erhverver 100% af aktierne i CannGros. Gennem opkøbet opnår DanCann Pharma alle nødvendige licenser til import og distribution af medicinsk cannabis under den danske forsøgsordning, samt tre produkter optaget på Lægemiddelstyrelsens liste over medicinske cannabis produkter og en ansøgning hos Lægemiddelstyrelsen om optagelse af et produkt baseret på et cannabisekstrakt i en olieopløsning, som skal tilføjes produktporteføljen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum