Dansk Boligbyg

Andreas Billesbølle Volkdal er ny projektleder i Roskilde

Del
Andreas Billesbølle Volkdal er ansat som projektleder i Dansk Boligbygs Roskildeafdeling den 1. marts. Han er 34 år og kommer fra et lignende job hos Iver Entreprise og Service A/S. Andreas Billesbølle Volkdal er uddannet bygningskonstruktør og har desuden en baggrund som tømrer.
Andreas Billesbøl Volkdal ny projektleder hos Dansk Boligbyg Roskilde. Foto må bruges ved omtale af navnenyheden.
Andreas Billesbøl Volkdal ny projektleder hos Dansk Boligbyg Roskilde. Foto må bruges ved omtale af navnenyheden.

Andreas Billesbølle Volkdal er som det første blevet tilknyttet PH Park 2 i Hørsholm, hvor han har ansvaret for tag, facade, indvendig aptering og byggepladsens sikkerhed.

Han kommer fra et lignende job som projektleder hos Iver Entreprise og Service, og har tidligere været ansat som henholdsvis entrepriseleder hos Pihl & Søn A/S og byggeleder hos Enemærke & Petersen. Han er uddannet tømrer og har senere taget bygningskonstruktøruddannelsen hos KEA – Københavns Erhvervsakademi, som han færdiggjorde i 2017.

Andreas Billesbølle Volkdal kender sin nye afdelingsleder i Dansk Boligbyg fra tidligere og ser frem til det udviklingspotentiale, der er i jobbet som projektleder hos Dansk Boligbyg:

”Man kan nemt blive et nummer i rækken i en stor virksomhed, men sådan føles det ikke hos Dansk Boligbyg. Der er en udviklingsplan for mig, og det er rigtig vigtigt for mig. Jeg glæder mig til at få endnu mere projektledererfaring og udvikle mig til projektchef senere hen,” siger han.

Andreas fremhæver også sine gode kollegaer og det gode sammenhold på byggepladsen:
”Jeg har fået nogle virkelig søde kollegaer, og jeg er blevet taget rigtig godt imod. På min første dag mødte jeg ind til morgenmad og blev introduceret til hele Roskildeafdelingen. Det har jeg ikke prøvet før,” siger Andreas Billesbølle Volkdal og fortsætter:

”Det virker det som om, at der er ledelse i øjenhøjde hos Dansk Boligbyg. Det kan jeg rigtig godt lide.”

Privat bor Andreas Billesbølle Volkdal i Hellerup med sin kæreste og deres datter på snart to år. I sin fritid spiller han fodbold i B93 på Østerbro og dyrker crossfit ind imellem.

Nøgleord

Kontakter

Flere informationer hos:

Executive Assistant Lilli-Anne Mastellone, Dansk Boligbyg, på 3060 3492 eller lam@dbb.as

Kommunikationsrådgiver Susanne Lindø, Grønbech PR og kommunikation, på 4033 0555 eller sl@groenbech.com

Billeder

Andreas Billesbøl Volkdal ny projektleder hos Dansk Boligbyg Roskilde. Foto må bruges ved omtale af navnenyheden.
Andreas Billesbøl Volkdal ny projektleder hos Dansk Boligbyg Roskilde. Foto må bruges ved omtale af navnenyheden.
Download

Information om Dansk Boligbyg

Dansk Boligbyg
Dansk Boligbyg
Erhvervsbyvej 11
8700 Horsens

70275000https://danskboligbyg.dk

DANSK BOLIGBYG

Dansk Boligbyg a/s er blandt de 10 største hoved- og totalentreprenører i Danmark.

Virksomheden, der har speciale i bolig- og institutionsbyggerier, har som styrings-entreprenør godt 50 bygge- og renoveringsprojekter i gang over hele landet.

Virksomheden beskæftiger over 100 medarbejdere og har en årsomsætning på ca. 2 mia. kr.

Virksomheden blev etableret i 1998 af Ole Rasmussen og Kristen Laursen og er i dag landsdækkende med syv afdelinger fordelt på kontorerne i Horsens, Aalborg, Odense og Roskilde.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Boligbyg

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Boligbyg

Vellykket renovering kræver erfaring og en særlig indstilling27.2.2023 15:33:57 CET | Pressemeddelelse

Snart begynder B&B Hotels at indrette sig i den totalrenoverede ejendom i Vejle, som Dansk Boligbyg netop har afleveret til bygherre og udlejer, Danica Ejendomme. Projektet er atypisk, for gennem tiden har Dansk Boligbyg primært renoveret, moderniseret, klimasikret og miljøsaneret for almene boligforeninger. Ombygningen i Vejle er ifølge bygherren meget vellykket. Og en vellykket renovering kræver både erfarne byggeledere, daglig tilstedeværelse på pladsen og en særlig indstilling, fortæller Per Andersen, som er vicedirektør og afdelingsleder i Dansk Boligbyg.