
Andreas Billesbølle Volkdal er ny projektleder i Roskilde
Andreas Billesbølle Volkdal er som det første blevet tilknyttet PH Park 2 i Hørsholm, hvor han har ansvaret for tag, facade, indvendig aptering og byggepladsens sikkerhed.
Han kommer fra et lignende job som projektleder hos Iver Entreprise og Service, og har tidligere været ansat som henholdsvis entrepriseleder hos Pihl & Søn A/S og byggeleder hos Enemærke & Petersen. Han er uddannet tømrer og har senere taget bygningskonstruktøruddannelsen hos KEA – Københavns Erhvervsakademi, som han færdiggjorde i 2017.
Andreas Billesbølle Volkdal kender sin nye afdelingsleder i Dansk Boligbyg fra tidligere og ser frem til det udviklingspotentiale, der er i jobbet som projektleder hos Dansk Boligbyg:
”Man kan nemt blive et nummer i rækken i en stor virksomhed, men sådan føles det ikke hos Dansk Boligbyg. Der er en udviklingsplan for mig, og det er rigtig vigtigt for mig. Jeg glæder mig til at få endnu mere projektledererfaring og udvikle mig til projektchef senere hen,” siger han.
Andreas fremhæver også sine gode kollegaer og det gode sammenhold på byggepladsen:
”Jeg har fået nogle virkelig søde kollegaer, og jeg er blevet taget rigtig godt imod. På min første dag mødte jeg ind til morgenmad og blev introduceret til hele Roskildeafdelingen. Det har jeg ikke prøvet før,” siger Andreas Billesbølle Volkdal og fortsætter:
”Det virker det som om, at der er ledelse i øjenhøjde hos Dansk Boligbyg. Det kan jeg rigtig godt lide.”
Privat bor Andreas Billesbølle Volkdal i Hellerup med sin kæreste og deres datter på snart to år. I sin fritid spiller han fodbold i B93 på Østerbro og dyrker crossfit ind imellem.
Nøgleord
Kontakter
Flere informationer hos:
Executive Assistant Lilli-Anne Mastellone, Dansk Boligbyg, på 3060 3492 eller lam@dbb.as
Kommunikationsrådgiver Susanne Lindø, Grønbech PR og kommunikation, på 4033 0555 eller sl@groenbech.com
Billeder
Information om Dansk Boligbyg
DANSK BOLIGBYG
Dansk Boligbyg a/s er blandt de 10 største hoved- og totalentreprenører i Danmark.
Virksomheden, der har speciale i bolig- og institutionsbyggerier, har som styrings-entreprenør mere end 50 bygge- og renoveringsprojekter i gang over hele landet.
Virksomheden beskæftiger over 100 medarbejdere og har en årsomsætning på ca. 2 mia. kr.
Virksomheden blev etableret i 1998 af Ole Rasmussen og Kristen Laursen og er i dag landsdækkende med syv afdelinger fordelt på kontorerne i Horsens, Aalborg, Odense og Roskilde.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Boligbyg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Boligbyg
Rejsegilde på 51 nye lejeboliger i Viborg Baneby26.5.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. maj havde Ejegod Ejendomme inviteret håndværkere, rådgivere, arkitekt, de kommende ejere hos Vinding Gruppen og byggeledelsen til rejsegilde for at markere en milepæl på boligbyggeriet i et af de sidste byggefelter i Viborg Baneby. Her opfører Dansk Boligbyg 51 boliger i totalentreprise.
Bofællesskab med fokus på bæredygtighed bygges i Ølstykke24.5.2023 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Plushusene etablerer nu endnu et bofællesskab. Denne gang i Ølstykke, hvor den tidligere Toftehøjskolens grund ryddes for at give plads til 211 nye lejeboliger. Dansk Boligbyg udfører projektet som totalentreprise med henblik på DGNB-guld certificering i bæredygtighed.
Stort potentiale i digitalt planlægningsværktøj15.5.2023 12:23:05 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Boligbyg har gennem de seneste år digitaliseret sine arbejdsgange og administrationen omkring byggeprojekterne. Lige nu tages nye skridt til at digitalisere selve byggestyringen – bl.a. med et planlægningsværktøj, som kan skære to til fire uger af tidsplanerne.
Byggeleder udnævnt til projektleder25.4.2023 12:13:41 CEST | Pressemeddelelse
Lars Kristensen er udnævnt som ny projektleder i Dansk Boligbygs afdeling i Roskilde. Han har siden 2018 arbejdet som byggeleder på Sjælland og har blandt andet været med til at færdiggøre Dampmøllen i Ringsted. Her har Dansk Boligbyg afleveret 69 almene boliger til Domea to måneder før deadline.
Erfaren byggeleder til Dansk Boligbygs Roskildeafdeling14.4.2023 14:06:33 CEST | Pressemeddelelse
Helene Lau Adrian er ny byggeleder i Roskilde. Hun kommer med solid erfaring fra lignende stillinger hos henholdsvis CG Jensen A/S og JCN Bolig A/S. Det var udsigten til at bygge huse sammen med et godt team, der fik hende til at vælge Dansk Boligbyg som sin nye arbejdsplads.