Lemvigh-Müller A/S

Alubyggeri løfter krav til materialekvalitet

Del
Stadig større anvendelse af indfarvet og anodiseret aluminium som facadebeklædning betyder, at kravene til ensartethed i materialekvaliteten stiger.
Aluminium vinder frem til arkitektoniske facadeløsninger som den på flerbrugerkontorhuset Nexus Cph. Her er specialfremstillede facadeprofiler i anodiseret aluminium indfarvet i tre nuancer for at skabe farvespil i facaden.

Arkitekter og bygherrer har for alvor fået øjnene op for de særlige muligheder, det giver at bruge aluminium som materiale til facadebeklædningsopgaver. Det mærkes hos stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller, som sælger mere og mere aluminium til byggesektoren.

”Byggeriets aktører, ikke mindst arkitekterne og bygherrerne, er blevet meget opmærksomme på de fordele og særlige muligheder, aluminium giver. Det handler både om kreative og tekniske løsninger samt holdbarhed,” siger Karsten Poulsen, produktchef for aluminium og metaller hos Lemvigh-Müller.

Meget holdbar overflade
Ud over sin lethed og høje formbarhed har aluminium den særlige egenskab, at det kan tilføres en meget holdbar overfladebehandling ved den elektrokemiske proces anodisering. Det gør aluminiums af natur relativt bløde overflade hård og modstandsdygtig. I forbindelse med anodiseringen kan aluminiummet indfarves, uden at dets metalliske overfladeglans går tabt som ved traditionel malebehandling.

Den egenskab er eftertragtet, især blandt arkitekterne. Men hvis indfarvningen skal blive ens fra gang til gang, er det helt afgørende, at materialekvaliteten er ensartet og forudsigelig, påpeger Karsten Poulsen.

”Overfladebehandling og indfarvning af aluminium er en krævende proces, der kræver præcis kontrol over en lang række parametre. Det betyder, at selv små forskelle i sammensætningen af det materiale, der skal behandles, kan resultere i synlige nuanceforskelle,” forklarer han.

Præcis indfarvning en udfordring
Især ved store byggeprojekter med mange elementer kan det være en udfordring at sikre præcis indfarvning fra gang til gang. Det fik Lemvigh-Müller til at alliere sig med den norske aluminiumproducent Hydro, da facadeentreprenøren Fjelsø skulle bruge materialer til facadeelementer til det over 40.000 kvadratmeter store kontorkompleks Nexus Cph i centrum af København.

Hydro er med sine højtudviklede europæiske produktionsanlæg i stand til at sikre meget præcis kvalitetsstyring og kan levere en speciallegering, som er særlig velegnet til anodisering, blandt andet i kraft af en meget ensartet overflade.

Fremstillede elementer selv
Det var afgørende egenskaber for Fjelsø. Med Nexus Cph skulle facadeentreprenøren løse en af sine hidtil største opgaver med specialfremstillede elementer, der skulle indfarves i ikke bare en, men tre præcist definerede nuancer af bronzebrun for at give farvespil i facaden og derefter anodiseres.

De mange elementer er fremstillet på Fjelsøs fabrik i Aalestrup, indfarvet og anodiseret hos en underleverandør og monteret af virksomhedens egne folk i en løbende proces. Derfor var sikkerhed for præcise materialeegenskaber i hver eneste leverance vigtigt. Det forklarer Kristian Ibsen, som var Fjelsøs projektleder på Nexus Cph-opgaven.

”Stabil materialekvalitet er helt afgørende for os. Især når elementer skal indfarves og anodiseres, har aluminiummets legeringssammensætning stor betydning for, hvordan slutproduktet bliver. Det ville være katastrofalt, både for projektets fremdrift og økonomien, hvis vi producerede et parti elementer, fik det indfarvet og anodiseret og måske endda monteret for så at opdage en farveafvigelse,” siger han.

Arkitektonisk virkemiddel
Kristian Ibsen ser en udvikling i retning af større projekter, hvor aluminium markerer sig som et egentligt arkitektonisk virkemiddel. Det gælder også for Nexus Cph, hvor aluminium spiller sammen med tegl og glas.

”Aluminium giver arkitekterne stor frihed til at arbejde med det bygningsmæssige udtryk, og de forventer, at vi kan hjælpe dem med at realisere deres visioner. Det giver os nogle spændende projekter, og jeg tror, vi kommer til at se meget mere aluminium i fremtidens byggeri,” siger han.

Kan genbruges i det uendelige
Også Karsten Poulsen forventer, at aluminium vil vinde frem som byggemateriale. Det skyldes ikke mindst, at aluminium er et såkaldt permanent materiale, som kan genbruges i det uendelige.

”Bæredygtighed er blevet et konkurrenceparameter, og byggeriets aktører er meget bevidste om rækkevidden af deres beslutninger i forhold til målet om at opfylde FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Derfor efterspørger byggesektoren materialer og metoder, som understøtter bæredygtighed, og den efterspørgsel vil vi gerne komme i møde,” siger han.

Nøgleord

Kontakter

Karsten Poulsen, produktchef, aluminium og metaller, Lemvigh-Müller
Tlf. 2949 3641
Mail: kpou@lemu.dk

Billeder

Aluminium vinder frem til arkitektoniske facadeløsninger som den på flerbrugerkontorhuset Nexus Cph. Her er specialfremstillede facadeprofiler i anodiseret aluminium indfarvet i tre nuancer for at skabe farvespil i facaden.
Aluminium vinder frem til arkitektoniske facadeløsninger som den på flerbrugerkontorhuset Nexus Cph. Her er specialfremstillede facadeprofiler i anodiseret aluminium indfarvet i tre nuancer for at skabe farvespil i facaden.
Download

Information om Lemvigh-Müller A/S

Lemvigh-Müller A/S
Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen 40
2730 Herlev

http://www.lemu.dk/

Lemvigh-Müller er Danmarks største stål- og teknikgrossist med 1300 ansatte, flere end 300.000 varenumre inden for seks forretningsområder, 23 håndværkerbutikker over hele landet, tre centrallagre og flere produktionsafdelinger. Til byggesektoren leverer Lemvigh-Müller blandt andet aluminiumplader til facadebeklædning. Virksomheden fremstiller også færdigforarbejdede armeringskomponenter efter kundespecifikationer samt leverer armering til forarbejdning på byggepladsen, værktøj og befæstelseskomponenter.

Fjelsø
Fjelsø er en entreprenørvirksomhed med egen produktion af facadebeklædningsløsninger i aluminium samt stålkonstruktioner. Virksomheden udvikler, fremstiller og monterer indvendige og udvendige bygningskomponenter samt specialløsninger i glas, aluminium og stål. Fjelsø har ca. 150 ansatte, hovedkontor og produktionsfaciliteter i Aalestrup i Nordjylland, kontor og produktion af alufacader i Esbjerg og Hedensted samt et projektkontor i København.

Hydro
Hydro er en norsk baseret aluminiumproducent med cirka 35.000 ansatte i flere end 40 lande. I Danmark har Hydro godt 700 ansatte og fremstiller komponenter til blandt andet bilindustrien. Med aktiviteter fra udvinding af råstof til fremstilling af færdige byggekomponenter og omfattende underleverandørproduktion til en lang række industrier har Hydro erfaring med hele værdikæden inden for aluminium.

Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye