ALDI Danmark

Aldi åbner sin anden butik i Silkeborg

Del

Fra fredag den 25. november får silkeborgenserne endnu en Aldi-butik at handle dagligvarer i. Aldi slår nemlig dørene op til en spritny butik på Nordre Højmarksvej 1 i det nordlige Silkeborg. Åbningsdagen fejres fra tidlig morgen med gratis kaffe og croissanter, borgmesterbesøg og goodiebags til de første kunder.

FOTO: Butikschef i ALDI i Silkeborg, Vahid Souri
FOTO: Butikschef i ALDI i Silkeborg, Vahid Souri

Den nye Aldi-butik i Silkeborg rummer hele 1200 kvm, hvor kunderne kan fylde indkøbskurven med masser af gode, danske hverdagsvarer til skarpe priser. Til den spritnye butik hører en stor parkeringsplads med ladestandere til elbiler og 85 rummelige parkeringsbåse.

Bedre indkøbsforhold

Den store, nye Aldi-butik på Nordre Højmarksvej 1 har en optimal placering og skal imødekomme hverdagsindkøbene i et område, der i den grad er i udvikling. Distriktschef Patrick Christensen ser frem til at vise den topmoderne butik frem:

”Det er fedt, at vi nu kan åbne endnu en butik i Silkeborg. Butikken på Nordre Højmarksvej er et perfekt eksempel på den udviklingsrejse, Aldi er på. De 1200 kvm er perfekt udnyttet med et godt overblik over alle varer, brede gange og et moderne look, som giver en god indkøbsoplevelse,” lyder det fra distriktschefen.

Ny butikschef

Butikschef i den nye butik hedder Vahid Souri og har været i Aldi i otte år, de seneste tre år som butikschef i Ikast og en kort periode i Silkeborg-butikken på Viborgvej. Nu er Vahid selv flyttet til Silkeborg, hvor han ser frem til at byde kunderne indenfor i den nye butik:

”Kunder kan forvente en stor, lys og moderne butik med et bredt udvalg af hverdagsvarer i god kvalitet. Jeg glæder mig især til at byde indenfor og forkæle kunderne med skarpe tilbud i det første tre uger efter åbningen,” fortæller Vahid Souri.

Åbningsfest med croissanter, goodiebags, smagsprøver og konkurrencer

Når butikken åbner den 25. november kl. 8:00 på Nordre Højmarksvej 1, vil det være med festlig stemning, højt humør og besøg af borgmester Helle Gade (A). Til de morgenfriske er der gratis kaffe og friskbagte croissanter fra kl. 7:30, og de første 150 kunder, der handler i den nye butik, får en gratis goodiebag med hjem. Fra kl. 12:00 til 17:00 uddeles smagsprøver på udvalgte Aldi-varer fra Aldis Smag-på-Aldi foodtruck.

Fejringen fortsætter søndag den 27. november, hvor Smag-på-Aldi vognen serverer gratis gløgg og æbleskiver fra kl. 12:00 til 16:00. Derudover vil der være mulighed for at deltage i en julekonkurrence.

I tre uger efter åbningsdagen kan kunderne nyde godt af en række attraktive åbningstilbud, og alle kunder kan deltage i en konkurrence om at tømme butikken på to minutter.

Vinder af B.T.’s pristjek

Både nye og gamle Aldi-kunder kan glæde sig til en lang række hverdagsvarer til skarpe priser. Den 4. juli 2022 fastslog dagbladet B.T. nemlig, at Aldi er den billigste discountkæde i Danmark. B.T.’s pristjek viste, at Aldi havde den billigste kurv på testdagen blandt de 6 discountkæder, der var med i pristjekket, hvor prisen på 23 gængse dagligvarer blev sammenlignet.

Fakta om Aldi i Silkeborg

Adresse: Nordre Højmarksvej 1, 8600 Silkeborg

Åbningstider: Kl. 8:00 – 21:00

Størrelse: 1200 m² med 85 fælles parkeringspladser og ladere til elbiler

Kontakter

Billeder

FOTO: Butikschef i ALDI i Silkeborg, Vahid Souri
FOTO: Butikschef i ALDI i Silkeborg, Vahid Souri
Download
PR-foto: ALDI butik - Frugt og grønt område
PR-foto: ALDI butik - Frugt og grønt område
Download
PR-foto: ALDI butik
PR-foto: ALDI butik
Download
PR-foto: Smag-på-ALDI vognen
PR-foto: Smag-på-ALDI vognen
Download

Information om ALDI Danmark

ALDI Danmark
ALDI Danmark
Herstedøstervej 27-29 C
2620 Albertslund

https://www.aldi.dk/

Aldi Danmark åbnede sin første butik i 1977 og var den første discountkæde i Danmark. I dag er der 190 Aldi-butikker over hele landet og ca. 2.800 medarbejdere. Grundtanken i Aldi er at tilbyde et nøje udvalgt sortiment af dagligvarer i god kvalitet til den lavest mulige pris – helt enkelt. Det ændrer vi ikke på, men på mange andre områder er vi i gang med at forny os. Vi arbejder bl.a. målrettet på at bygge nye, moderne butikker over hele landet.

Følg pressemeddelelser fra ALDI Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ALDI Danmark

Julen presser børnefamilierne – især soloforældre2.11.2022 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Julen står for døren, og det presser de danske børnefamilier økonomisk, viser Aldis seneste forbrugerundersøgelse ALDImeter. 65 pct. af alle danske børnefamilier føler sig økonomisk pressede af den kommende jul. Og næsten hver fjerde børnefamilie med én forsørger vælger helt advents- og kalendergaver fra. Det er vigtigt at skrue forventningerne på plads på en konstruktiv måde, siger familievejleder Lola Jensen.

Gourmet-oste til hverdagspris i Aldi14.10.2022 08:38:00 CEST | Pressemeddelelse

Danskerne er vilde med ost til både hverdag og fest. Derfor har dagligvarekæden Aldi netop fået fire lækre gourmet-oste på hylderne til en rigtig skarp pris. Og pris er en væsentlig faktor i en tid, hvor 74 % af danskerne er bekymrede for de stigende forbrugerpriser og oftere kigger efter pris og gode tilbud, når de handler dagligvarer (tal fra ALDImeter[1]). De fire nye oste er en del af dagligvarekædens Gourmet-serie, der forkæler kunderne med premium-produkter til lave priser.

Ny analyse: Prispres får danskerne til at ændre forbrugsvaner20.9.2022 10:27:00 CEST | Pressemeddelelse

Prisstigningerne fortsætter deres himmelflugt. Forbrugerprisindekset stiger igen og har nu ramt 8,9. Nye tal fra dagligvarekæden Aldis forbrugerundersøgelse ALDImeter viser, at bekymringen for de stigende forbrugerpriser nu sætter markante spor i forbrugernes adfærd. 61 procent af danskerne siger, at deres levevis og fremtidsplaner er påvirket. Og hele 62 procent har nu ændret indkøbsvaner. Det er langt flere end i februar 2022.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum