Stop Spild Lokalt modtager stor donation fra ALDI
ALDI og Stop Spild Lokalt har samarbejdet siden 2019 om at minimere madspild. Nu får samarbejdet en ny dimension.
Stop Spild Lokalt driver 29 Madoaser, hvor gratis overskudsmad fra blandt andre ALDI gives til borgere, der har svært ved at få madbudgettet til at række. Dagligt uddeler Stop Spild Lokalt cirka 30 tons overskudsmad, og inventaret fra ALDI vil gøre en mærkbar forskel for Madoasernes frivillige personale og brugere:
”Vi har i Stop Spild Lokalt længe haft en drøm om at gøre vores Madoaser til noget mere ensartet genkendeligt for vores brugere. Det er med til at skabe tryghed, når det ligner noget, som man kender. Derfor er vi glade for, at ALDI har valgt at donere deres inventar til os, når deres butikker lukker,” siger Rasmus Erichsen, CEO og stifter af Stop Spild Lokalt.
De første ALDI-butikker er allerede tømt, og inventaret er på vej til Madoaser over hele landet. De frivillige tømmer de lukkede ALDI-butikker for eventuelle restvarer og inventar i umiddelbar forlængelse af butikkernes ophørsudsalg.
Største donation nogensinde
Donationen af inventar fra ALDI er den største enkeltstående donation, Stop Spild Lokalt til dato har modtaget. Grundlægger Rasmus Erichsen vurderer, at donationen kan spare Stop Spild Lokalt for minimum 50.000 kr pr. madoase, som er den estimerede pris, hvis inventaret skulle købes brugt.
“En donation af inventar betyder meget for en organisation som os. Vi ville aldrig få råd til selv at købe inventaret, og derfor er det helt fantastisk, at vi nu kan genbruge noget, i stedet for det skal smides ud,” Rasmus Erichsen
Donationen fra ALDI omfatter alle slags reoler (inkl. bake-off og frugt & grønt), køle- og frostbokse, T-vogne / rulleborde, indkøbskurve, rengøringsvogne, skraldespande og skraldestativer, A-skilte og inventar fra butikkernes baglokale.
Frivillige fra Stop Spild Lokalt afhenter løbende overskydende fødevarer fra lokale ALDI-butikker ved kølenedbrud og fejlleveringer, eller hvis varer er tæt på udløbsdato. Det var derfor oplagt for ALDI at række ud til Stop Spild Lokalt i forbindelse med, at en række ALDI-butikker lukker i januar og februar, som konsekvens af ALDIs ejeres beslutning om at forlade det danske marked.
”Vi er meget glade for samarbejdet med Stop Spild Lokalt, og med denne særlige donation får de i endnu højere grad mulighed for at hjælpe økonomisk pressede danskere landet over. Så den lå lige til højrebenet. Det er en rar tanke, at vores inventar kan genbruges og skabe gavn for mange,” siger Katrine Milman, CSR-chef i ALDI Danmark.
Størstedelen af ALDIs butikker er fortsat åbne. Se adresse og åbningstider for alle butikker på aldi.dk/find-butik og læs mere om ophørsudsalget på aldi.dk/ophoersudsalg
Om Stop Spild Lokalt
Stop Spild Lokalt er en social madspildsorganisation, som blev etableret i 2016 af den dengang kun 17- årige Rasmus Erichsen, med målet om at hjælpe økonomisk trængte personer og familier i lokalsamfundet og samtidig mindske madspild.
I dag er der ca. 200.000 medlemmer i lokale Stop Spild Lokalt Facebookgrupper og 29 Madoaser over hele landet. Antallet af medlemmer og Madoaser er i konstant vækst grundet et stigende behov.
Læs mere om Stop Spild Lokalt her: Om os - Stop Spild Lokalt
Nøgleord
Kontakter
Rasmus ErichsenStifter & CEO, Stop Spild Lokalt
Tlf:(+45) 50 69 69 72re@stopspildlokalt.dkLouise WendelboKommunikationschef, ALDI Danmark
presse@aldi.dkBilleder
Information om ALDI Danmark
Aldi Danmark åbnede den første butik i 1977 som den første discountkæde i Danmark. Aldis grundlæggende ide er at tilbyde et nøje udvalgt sortiment af kvalitetsdagligvarer til den lavest mulige pris. Aldi Danmark er en del af Aldi Nord Group of Companies, der er til stede i ni europæiske lande og beskæftiger flere end 86.000 medarbejdere. De 188 danske Aldi-butikker lukker i løbet af 2023 som følge af ALDI Nord gruppens beslutning om at forlade det danske marked.
Følg pressemeddelelser fra ALDI Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ALDI Danmark
Ophørsudsalg i ALDI: I november lukker de sidste butikker – spar op til 70 %30.10.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
15 ALDI-butikker på Fyn og i det sydlige Jylland - de sidste på dansk jord - starter ophørsudsalg fredag den 24. november. Kunderne kan spare helt op til 70 % i sidste åbningsuge. Sidste åbningsdag er senest torsdag den 30. november. Butikkerne kan dog lukke tidligere, hvis der bliver udsolgt før.
ALDIs handel med REMA 1000 er godkendt30.8.2023 14:14:35 CEST | Pressemeddelelse
Salget af 114 ALDI-butikker og tre logistikcentre til REMA 1000 Danmark er nu godkendt af de danske konkurrencemyndigheder. Butikkerne overdrages i løbet af ca. tre måneder.
ALDI Danmarks årsregnskab 202230.6.2023 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ALDI Danmark offentliggør i dag sit årsregnskab for 2022. ALDI Danmark løftede omsætningen i et udfordrende år, der var præget af stigende indkøbspriser og omkostningspres samt hensættelser forbundet med den igangværende udtræden af det danske marked.
ALDI afhænder 16 butikker og afslutter salgsproces9.2.2023 10:21:24 CET | Pressemeddelelse
ALDI har indgået aftaler med Salling Group, Lidl og Coop, der overtager 16 butikker og 134 medarbejdere. Solgte butikker holder åben frem til overdragelsen, mens ALDI lukker øvrige butikker som tidligere meddelt.
Aldi donerede knap 1,3 mio. kr. til Red Barnet i 20226.1.2023 10:45:07 CET | Pressemeddelelse
Med hjælp fra gavmilde kunder og dedikerede medarbejdere har Aldi i 2022 sendt i alt 1.273.000 kr. til Red Barnet. Det samlede beløb inkluderer pantdonation, salg af en Red Barnet-støttebamse, maddonationer til Red Barnets sommerlejre og 550.000 kr. i kontantdonation direkte fra Aldi.