ALDI Danmark

Aldi åbner nybygget butik i Hjørring

Del

Fredag d. 2. december får Hjørring en ny og større Aldi-butik på Skagensvej. Nye og faste kunder kan se frem til en stor, lys og moderne butik med alt til hverdagen. Åbningsdagen fejres fra tidlig morgen med gratis kaffe, croissanter og goodiebags samt besøg af viceborgmesteren Per Møller (C)

Butikschef for ALDI i Hjørring, Pernille Levring Jensen
Butikschef for ALDI i Hjørring, Pernille Levring Jensen

Den nye Aldi-butik på Skagensvej 100 i Hjørring rummer hele 1200 topmoderne kvadratmeter, hvor kunderne kan fylde indkøbskurven med masser af gode hverdagsvarer til skarpe priser. Butikken har også et stort, nyetableret udeareal med 60 rummelige parkeringsbåse og ladestandere til elbil.

Grønne løsninger

På taget er der etableret solceller, der leverer grøn strøm til butikken. Anlægget kan på solrige dage producere mere strøm, end butikken forbruger, men den overskydende strøm går ikke til spilde. Solcelleanlægget leverer nemlig også strøm til butikkens el-billadere, som kunderne kan benytte, mens de handler.

Distriktschef Martin Sandlykke mener, at butikken er et pragteksemplar på den fornyelsesrejse, som Aldi er på: ”Den nye butik er med sine grønne løsninger et tydeligt bevis på den udviklingsrejse, Aldi er på. Jeg er meget stolt af at kunne vise de nye, moderne og mere kundevenlige rammer frem til både nye og faste kunder.”


Butikschef er flyttet til byen

Butikschef Pernille Levring Jensen på 31 år har været ansat i Aldi siden 2020, og er selv lige flyttet til Hjørring for at drive den nye butik. Pernille oplever stor interesse fra de lokale kunder, i takt med at åbningsdagen nærmer sig:

”Jeg glæder mig over den store interesse fra kunderne og ser meget frem til at vise butikken frem. Jeg er meget stolt af, at vi åbner en stor og moderne butik med masser af plads til de forskellige kundebehov. Både på hylderne i form af et bredt varesortiment, men også helt fysisk i butikken,” lyder det fra den stolte butikschef.

Åbningsfest med goodiebags, smagsprøver og konkurrencer

Når butikken åbner den 2. december kl. 8:00 på Skagensvej 100 i Hjørring, vil det være med festlig stemning, højt humør og besøg af viceborgmester Per Møller (C).

Til de morgenfriske serveres gratis kaffe og friskbagte croissanter allerede fra kl. 7:30, og de første 150 kunder, der handler i den nye butik, får en gratis goodiebag med varer med hjem. Kl. 12 - 17 uddeles smagsprøver fra Aldis Smag-på-Aldi foodtruck.

I tre uger fra åbningsdagen kan kunderne desuden nyde godt af en række attraktive åbningstilbud og deltage i en tøm-butikken-på-to-minutter-konkurrence.

 

Fakta om Aldi i Hjørring

Adresse: Skagensvej 100, 9800 Hjørring

Åbningstider: Kl. 8:00 – 21:00

Størrelse: 1200 m² med 60 parkeringspladser og ladere til elbiler

Kontakter

Billeder

Butikschef for ALDI i Hjørring, Pernille Levring Jensen
Butikschef for ALDI i Hjørring, Pernille Levring Jensen
Download
PR-foto_ALDI butik - Frugt og grønt område
PR-foto_ALDI butik - Frugt og grønt område
Download
PR-foto_ALDI butik
PR-foto_ALDI butik
Download

Information om ALDI Danmark

ALDI Danmark
ALDI Danmark
Herstedøstervej 27-29 C
2620 Albertslund

https://www.aldi.dk/

Aldi Danmark åbnede sin første butik i 1977 og var den første discountkæde i Danmark. I dag er der 190 Aldi-butikker over hele landet og ca. 2.800 medarbejdere. Grundtanken i Aldi er at tilbyde et nøje udvalgt sortiment af dagligvarer i god kvalitet til den lavest mulige pris – helt enkelt. Det ændrer vi ikke på, men på mange andre områder er vi i gang med at forny os. Vi arbejder bl.a. målrettet på at bygge nye, moderne butikker over hele landet.

Følg pressemeddelelser fra ALDI Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ALDI Danmark

Julen presser børnefamilierne – især soloforældre2.11.2022 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Julen står for døren, og det presser de danske børnefamilier økonomisk, viser Aldis seneste forbrugerundersøgelse ALDImeter. 65 pct. af alle danske børnefamilier føler sig økonomisk pressede af den kommende jul. Og næsten hver fjerde børnefamilie med én forsørger vælger helt advents- og kalendergaver fra. Det er vigtigt at skrue forventningerne på plads på en konstruktiv måde, siger familievejleder Lola Jensen.

Gourmet-oste til hverdagspris i Aldi14.10.2022 08:38:00 CEST | Pressemeddelelse

Danskerne er vilde med ost til både hverdag og fest. Derfor har dagligvarekæden Aldi netop fået fire lækre gourmet-oste på hylderne til en rigtig skarp pris. Og pris er en væsentlig faktor i en tid, hvor 74 % af danskerne er bekymrede for de stigende forbrugerpriser og oftere kigger efter pris og gode tilbud, når de handler dagligvarer (tal fra ALDImeter[1]). De fire nye oste er en del af dagligvarekædens Gourmet-serie, der forkæler kunderne med premium-produkter til lave priser.

Ny analyse: Prispres får danskerne til at ændre forbrugsvaner20.9.2022 10:27:00 CEST | Pressemeddelelse

Prisstigningerne fortsætter deres himmelflugt. Forbrugerprisindekset stiger igen og har nu ramt 8,9. Nye tal fra dagligvarekæden Aldis forbrugerundersøgelse ALDImeter viser, at bekymringen for de stigende forbrugerpriser nu sætter markante spor i forbrugernes adfærd. 61 procent af danskerne siger, at deres levevis og fremtidsplaner er påvirket. Og hele 62 procent har nu ændret indkøbsvaner. Det er langt flere end i februar 2022.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum