Afgjort i Landsretten: Danske kommuner får ansvaret for grønlandske udviklingshæmmede borgere

I Grønland har man ikke selv de nødvendige institutionstilbud til udviklingshæmmede borgere. Det har vi i Danmark. Blandt andet på Kofoedsminde i Rødby på Lolland, hvor der løbende tages imod borgere fra Grønland, som er udviklingshæmmede og har begået personfarlig kriminalitet, og dermed har en dom til sikret institution.

Praksis har indtil 2018 været, at de grønlandske myndigheder betalte for og varetog de grønlandske borgeres interesser. Fra 2018 begyndte den grønlandske socialstyrelse og Social- og Ældreministeriet i Danmark imidlertid at fortolke reglerne anderledes. Den nye fortolkning betyder, at hvis en borger får ændret sin grønlandske dom til en dansk dom under opholdet i Danmark, overgår udgift og ansvar til den danske kommune, hvor borgeren har ophold på datoen for domsafsigelsen. Det bliver dermed et ansvar for en helt tilfældig dansk kommune. Det har skabt retslig usikkerhed for såvel de grønlandske borgere som for de danske kommuner.

Landsrettens dom

Sermersooq Kommune i Grønland har rejst krav om, at Lolland Kommune skal tilbagebetale et millionbeløb for en udviklingshæmmet, grønlandsk borger, der har begået kriminalitet i Danmark. Kriminalitetens karakter betød, at borgeren opholdt sig på Kofoedsminde, da dommen blev afsagt. Landsretten har accepteret de grønlandske myndigheders og det danske ministeriums nye fortolkning af reglerne, og konsekvensen er, at borgeren nu er Lolland Kommunes udgift på livstid. Landsretten har dermed givet Sermersooq Kommune medhold i, at de ikke længere har ansvar for, eller skal betale for deres borger.

Borgmester Holger Schou Rasmussen er ærgerlig over Landsrettens dom, som han finder dybt urimelig:

”Et godt gammelt princip er, at man tager hånd om sine egne. Det bør Grønland også gøre, uanset hvor de grønlandske borgere befinder sig. Det er ikke rimeligt, at de danske kommuner bliver pålagt store udgifter og opgaver, som vi hverken har valgt eller kan styre, blot fordi Grønland ikke selv har de rette institutionstilbud. Den benhårde konsekvens bliver, at vi i Lolland Kommune kommer til at spare endnu mere på velfærden”.

Lolland Kommune har besluttet at anke dommen til Højesteret, og kommunen ønsker, sammen med landets øvrige kommuner, at arbejde henimod en politisk løsning i Danmark:

”Som beliggenhedskommune for Kofoedsminde ser vi på baggrund af Landsrettens afgørelse ind i en retstilstand, hvor udviklingshæmmede, grønlandske borgere, der har begået personfarlig kriminalitet, bliver et ansvar og en udgift for Lolland Kommune. Det kan ikke være hensigten – det må Folketinget forventes at have forståelse for”, siger Holger Schou Rasmussen, som vil gå i dialog med ministeren på området.

Svage borgere svigtes

Mange af de udviklingshæmmede borgere, der kommer til Danmark, har aldrig før været væk fra Grønland. De siger farvel til familie og netværk, og strander i et land 4.000 kilometer væk, uden kendskab til sprog, kultur og samfund. Danmark er ikke forpligtet til at sikre en kontakt til det grønlandske ophav. Og hvis familien vil på besøg, skal de betale selv, da Lolland Kommune ikke har lovhjemmel til dette. Næppe forhold, der gør det let at holde kontakt.

”Sagen handler ikke kun om økonomi, men også om tryghed, sikkerhed og om at gøre det, der er etisk korrekt for en gruppe borgere, der i forvejen er sårbare og har brug for støtte. Med den nuværende praksis bliver de grønlandske borgere efterladt i en gråzone i Danmark, hvor de meget let kan miste både relationer og kontakt til deres hjemland. Det kan ingen være bekendt. Spørgsmålet er, om det er i overensstemmelse med menneskerettighederne”, afslutter Holger Schou Rasmussen.