
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Lolland Kommune har indgået en aftale med læge Thomas Preisler fra Almen Lægeklinik i Nakskov og læge Barbara Tyczynska fra Lægehuset Rødby om fast at komme på Center for Handicaps botilbud. Thomas Preisler dækker botilbuddene i Nakskov, mens Barbara Tyczynska dækker Flintebjerg-matriklerne i Holeby. Aftalerne er indgået hen over sommeren og træder i kraft den 1. oktober 2025.
Den faste læge bliver en naturlig del af hverdagen i botilbuddene og opbygger et indgående kendskab til den enkelte beboers helbred og livssituation. Det øger chancen for at opdage små tegn på forandringer i helbredet tidligere og reagere hurtigt, før problemer udvikler sig. Mange af beboerne på botilbuddene har komplekse fysiske og psykiske udfordringer, og for dem er det afgørende, at sundhedsindsatsen er tæt på og tilpasset deres behov, fortæller Kathrine Brønnes, som er leder af Center for Handicap.
”Vores beboere oplever ofte udfordringer i mødet med sundhedsvæsenet, og for dem gør det en markant forskel, at de nu bliver mødt af den samme læge, og at lægen fast kommer i huset. Det betyder, at de lærer hinanden godt at kende og kan opbygge et tillidsforhold, som gør det muligt at tage bedre og hurtigere hånd om sundhedsmæssige udfordringer. Samtidig får vores personale også adgang til faglig sparring og undervisning, så de bliver bedre rustet til det daglige arbejde med at fremme beboernes sundhed,” siger hun.
Ordningen er en del af en landsdækkende målsætning, hvor 250 botilbud i Danmark skal have en fast tilknyttet læge inden udgangen af 2025. Målet er at sikre mere lighed i sundhed og styrke kvaliteten af den sundhedsfaglige indsats på landets botilbud.
”Alle skal have adgang til den nødvendige sundhedsfaglige hjælp, uanset hvilke udfordringer de lever med. Med faste læger på botilbuddene sikrer vi, at nogle af de mest sårbare borgere i vores samfund får en mere tryg og sammenhængende kontakt til sundhedsvæsenet. Her er ikke bare tale om en administrativ ændring, men om en reel forbedring af beboernes livskvalitet og et vigtigt skridt mod et mere retfærdigt og inkluderende sundhedssystem,” udtaler Vibeke Grave, formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune.
Læs mere om aftalen om faste læger på botilbud på Sundhed.dk’s hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Vibeke GraveFormand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Tlf:25 12 00 04Kathrine BrønnesCenterlederCenter For Handicap, Lolland Kommune
Tlf:21 26 01 53kaebr@lolland.dkFølg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Ungeløftet: Fælles indsats skal give unge en ny start25.9.2025 11:02:37 CEST | Pressemeddelelse
Nye partnerskaber skal hjælpe unge uden job og uddannelse godt videre i livet og samtidig sikre det lokale erhvervsliv ekstra arbejdskraft. Lolland Kommune inviterer til lancering af Ungeløftet med besøg af beskæftigelsesministeren.