
Lolland Kommune styrker indsatsen for børn og unge i begyndende mistrivsel
Nyt tilbud skal gøre det let og enkelt at få den nødvendige hjælp – før problemerne vokser sig større.
Lolland Kommune lancerer i samarbejde med STIME Region Sjælland et nyt forebyggende tilbud til børn og unge, som oplever lettere former for mistrivsel og psykiske udfordringer. F.eks. angst, stress eller ensomhed.
Det nye tilbud er målrettet børn og unge fra 0. klasse til 17. år, og er særligt designet til at tage fat i problemerne, før de vokser sig større. Målet er at sikre en hurtig og let adgang til støtte, så man kan få den nødvendige hjælp, før en begyndende mistrivsel udvikler sig til alvorlige psykiske lidelser, der kræver langvarig behandling. En tidlig og forebyggende indsats kan imødegå udviklingen af mere kritiske tilstande og bidrage til at skabe bedre trivsel i hverdagen.
Thomas Østergaard, der er formand for Børne- og Skoleudvalget, fortæller:
"Vi ved, at mistrivsel blandt børn og unge er et stigende problem, og vi vil gerne gøre en forskel her og nu. Med det nye tilbud kan vi forhåbentlig hjælpe flere børn og unge hurtigere, så de kan få det bedre og trives i deres dagligdag. Det er vigtigt, at vi tager ansvar og sikrer, at der er adgang til den rette støtte, når der er behov for det. Vores børn og unge fortjener den bedst mulige start i livet”.
Tidlig indsats med målrettet behandling
Det nye tilbud indebærer, at børn og unge kan få let adgang til rådgivning og behandlingsforløb med psykologer eller andre fagpersoner med ekspertise i børns trivsel. Også forældre vil have mulighed for at få støtte og rådgivning.
Tilbuddet er gratis og kan bestå af både individuelle samtaler eller gruppeforløb, som kan hjælpe børn og unge med at tackle de udfordringer, som de står overfor. Det kan være alt fra problemer med selvværd og identitet til konflikter med venner eller et oplevet pres fra skolen.
Samarbejdet kan også involvere andre aktører fra barnets/den unges hverdag, så det sikres, at de børn, der har behov for hjælp, bliver opdaget og støttet tidligt.
Mere information
Lolland Kommune udbyder fire spor:
- Når bekymring og tristhed fylder for meget.
- Forældrepiloterne.
- Når svære følelser fører til selvskade.
- Når gentagne tanker og handlinger tager styringen.
Der er mere information om det nye tilbud samt relevante kontaktoplysninger på Lolland Kommunes hjemmeside: Lettere behandling til børn og unge.
Se desuden information om STIME - Styrket Tværsektoriel Indsats for børn og unges MEntale sundhed - på Region Sjællands hjemmeside: STIME - Psykiatri
Nøgleord
Kontakter
Thomas ØstergaardFormand for Børne- og SkoleudvalgetLolland Kommune
Tlf:41 42 21 28Lene NørgaardSektorchef for Skole og Dagtilbud
Tlf:30 36 59 84lehan@lolland.dkFølg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.