
Socialt ansvar skaber job i Frederikshavn
Byggemøderne på renoveringsprojektet Bakkegården i Frederikshavn indeholder et punkt, som byggemøder ikke normalt har på dagsordenen. Når parterne mødes hver fjortende dag, sidder en virksomhedskonsulent fra Jobcenters Virksomhedsservice med ved bordet. Han skal sammen med bygherrerne og projektlederne afdække antallet af ubesatte job på byggepladsen. Så mens boligerne i Bakkegården får nye vinduer og ny isolering, får ledige i Frederikshavn Kommune en ny chance for at komme ind på arbejdsmarkedet:
”På disse byggemøder har vi mulighed for at få en dialog med arbejdsgiverne, både i forhold til det aktuelle behov på byggepladsen, og det fremtidige behov for ordinær arbejdskraft. På den måde kan vi hjælpe arbejdsgiverne med en hurtig formidling af arbejdskraft, og samtidig kan vi være på forkant, og eventuelt hjælpe relevante ledige med at blive opkvalificeret og få kompetencer, der matcher mere langsigtede behov”, siger Steffen W. S. Larsen, Virksomhedskonsulent i Frederikshavn Kommune.
Socialt ansvar i byggeriet
Samarbejdet mellem kommunen, de private virksomheder og fagforeningen indeholder også en mulighed for at nogle afde svageste ledige kan finde en vej ind på arbejdsmarkedet. Parterne har besluttet at projektet skal have en til to integrationsborgere eller kontanthjælpsmodtagere tilknyttet i fire uger ad gangen. Disse ledige har behov for at blive introduceret til alle byggepladsens fagretninger og får samtidig et bredt indblik og en generel opkvalificering. Manglen på arbejdskraft i byggesektoren er en af årsagerne til at virksomhederne vil hjælpe ledige videre mod job og uddannelse. En anden er at tage et socialt ansvar:
”Som virksomhed kan vi se, at vi får sværere og sværere ved at finde nye medarbejdere og skaffe den faglærte arbejdskraft. Hvis vi samtidig kan hjælpe de ledige, der står uden for arbejdsmarkedet med at finde en plads og en måde at komme i beskæftigelse på, så har virksomheden jo også noget ud af samarbejdet på sigt. Når de ledige er opkvalificerede har vi lettere ved at finde ansættelse til dem i ordinære job,” siger Carsten Leth, projektchef, entreprenørfirmaet Arne Andersen.
For Frederikshavn Boligforenings vedkommende er det da heller ikke første gang, de tager socialt ansvar. Foreningen har i alle deres udbud på både nybyggerier og renoveringsopgaver indført sociale klausuler.
”Vi vil gerne sikre ordnede forhold og overenskomstmæssige aftaler, også for udenlandsk arbejdskraft. Vi sætter det ind i udbuddene, så entreprenørerne ved det, når de byder. Vi synes, det er en god model vi er nået frem til med Frederikshavn Kommune, 3F og entreprenør Arne Andersen Vrå, der kan gøre en forskel for de svage ledige. Det er af stor betydning for os at være med til at løfte sådan en opgave,” siger Jesper Nymark, teknisk chef, Frederikshavn Boligforening.
For yderligere oplysninger kontakt:
Steffen W. S. Larsen, konsulent, Virksomhedsservice, Frederikshavn Kommune, +45 9845 7257
Carsten Leth, projektchef, Entreprenørfirmaet Arne Andersen, +45 6160 2499
Jesper Nymark, teknisk chef, Frederikshavn Boligforening, +45 2916 5797
Nøgleord
Billeder
Information om Frederikshavn Kommune
Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune
Digital jobmesse er åben for hele landet15.3.2022 12:39:29 CET | Pressemeddelelse
En jobmesse med lokale virksomheder er oftest for ledige i nærområdet. Men Frederikshavn Kommune afholder i år digital jobmesse. Og jobsøgende fra hele landet er velkomne
Europæisk energipris til Frederikshavn Kommunes borgmester25.10.2021 12:56:43 CEST | Pressemeddelelse
Som en ud af tre europæiske kvinder bliver Frederikshavn Kommunes borgmester, Birgit S. Hansen fremhævet som en frontløber på bæredygtig omstilling på energiområdet. I dag modtog hun den europæiske Woman in Energy Award 2021, som uddeles i forbindelse med EU Sustainable Energy Week
Sjældent naturfænomen bag mystisk rødbedefarvet sø5.10.2021 16:19:12 CEST | Pressemeddelelse
Frederikshavn Kommune har fået svar på vandprøverne fra den røde sø ved Sæby, der de sidste dage har fået spekulationerne til at gå højt både lokalt, nationalt og på sociale medier.
Borgmester om nyt skattecenter: I dag er en god dag4.6.2021 16:47:11 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt skattecenter bliver placeret i Frederikshavn som en del af regeringens målsætning om at styrke skattekontrollen i hele landet. Det betyder 125 nye arbejdspladser for kommunen.
Mette Frederiksen ønskede at se Sæbys byudviklings-succes med egne øjne4.6.2021 16:00:07 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen var i dag på besøg i Sæby for at få erfaringer med hjem til Christiansborg fra det samarbejde mellem Frederikshavn Kommune og den lokale detailhandel, der har pustet liv ind i Sæby bymidte. Sæby har nemlig vist, at man sagtens kan – når bare detailhandlen og kommunen tænker sammen.