Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter: Gode forslag i læge-rapport

Del
Der er mange gode forslag i rapporten fra regeringens Lægedækningsudvalg blandt andet om flere praktiserende læger og en højere honorering til læger i yderområderne, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, mener at der er mange gode forslag i læge-rapport.
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, mener at der er mange gode forslag i læge-rapport.

Regionerne skal have mere fleksible muligheder for at drive regionsklinikker. Der skal uddannes flere praktiserende læger og optages flere lægestuderende i Aalborg. Og de praktiserende læger skal i højere grad honoreres efter patienternes behandlingsbehov. Det er nogle af de konkrete initiativer, som ifølge regeringens Lægedækningsudvalg bør gennemføres for at sikre en bedre lægedækning. 

Hos Landdistrikternes Fællesråd, der repræsenterer landdistrikternes fælles interesser på Christiansborg, er formand Steffen Damsgaard positiv. 

- Jeg er positivt indstillet over for flere af de anbefalinger, der er kommet fra Lægedækningsudvalget. Særligt er jeg glad for, at man lægger op til at skabe rammerne for at uddanne flere speciallæger i de kommende år, særligt inden for almen medicin. Det er helt afgørende, siger han og fortsætter:

- Det er rigtig godt, at udvalget anbefaler, at praktiserende læger i højere grad honoreres efter patienternes behandlingsbehov. Dette vil særligt komme yderområder til gode. Derudover hæfter jeg mig ved, at der vil blive igangsat initiativer, så regioner, kommuner og lægernes organisationer kan samarbejde om at rekruttere og fastholde læger i yderområder og udsatte boligområder. 

Det er ikke nogen nyhed at der mangler praktiserende læger i landdistrikterne, og i løbet af de senere år er udfordringen med lægemangel kun blevet større. I slutningen af 2016 fremlagde Praktiserende Lægers Organisation (PLO) en undersøgelse, som viste, at udfordringen også har bredt sig til en række større provinsbyer. I Randers har man for eksempel fem ubesatte såkaldte ydernumre, mens tallet for henholdsvis Esbjerg og Aalborg er fem og seks.

Landdistrikterne er glade for at der tages fat nu. 

- Vi afholdte før årsskiftet et dialogmøde sammen med Danmarks Apotekerforening, hvor mange relevante aktører inden for sundhedsvæsenet deltog. Vi oplevede en klar vilje til at arbejde på tværs af sektorer for at løse den fælles udfordring, det er at skabe et sundhedsvæsen i bedre balance, siger Steffen Damsgaard.

Landdistriktsformanden vil fortsætte dialogen med aktørerne i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.  

- Jeg glæder mig til at fortsætte min dialog med sundhedsminister Ellen Trane Nørby og andre aktører, herunder Lægeforeningen, for at sikre en bedre lægedækning og akutberedskab i alle dele af landet, afslutter han. 

Nøgleord

Kontakter

Noa Jankovic, pressechef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk

Billeder

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, mener at der er mange gode forslag i læge-rapport.
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, mener at der er mange gode forslag i læge-rapport.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Pakhusvej 3,1
8382 Hinnerup

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Forenet Kredit og Landdistrikternes Fællesråd åbner ny ansøgningsrunde til Grøn Boligrotation i landdistrikterne8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Forenet Kredit og Landdistrikternes Fællesråd har netop åbnet en ny ansøgningsrunde til projekt Grøn Boligration i Landdistrikterne, som henvender sig til landsbyer landet over. Ambitionen med Grøn Boligrotation er at støtte landsbyer og kommuner i at skabe flere attraktive seniorvenlige boliger og sætte skub i energirenoveringen af landsbyernes eksisterende parcelhuse af ældre dato

Landdistrikterne: Statsgaranti på boliglån skal indfri boligdrømmene på landet8.4.2025 10:09:14 CEST | Pressemeddelelse

Uden for centerbyerne i de fleste landdistriktskommuner oplever flere danskere at få afslag i banken til boligkøb, hvor postnummer, beliggenhed, samt lav boligværdi tilsyneladende er begrundelsen. Nyt lovforslag vil permanentgøre og udvide ordningen for statsgaranti på boliglån, så flere kan realisere ønskerne om boligkøb på landet. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye