Forenet Kredit og Landdistrikternes Fællesråd åbner ny ansøgningsrunde til Grøn Boligrotation i landdistrikterne
8.5.2025 06:00:00 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Forenet Kredit og Landdistrikternes Fællesråd har netop åbnet en ny ansøgningsrunde til projekt Grøn Boligration i Landdistrikterne, som henvender sig til landsbyer landet over. Ambitionen med Grøn Boligrotation er at støtte landsbyer og kommuner i at skabe flere attraktive seniorvenlige boliger og sætte skub i energirenoveringen af landsbyernes eksisterende parcelhuse af ældre dato

Mange seniorer ønsker at blive boende i deres lokalområde, men ofte er der stor mangel på seniorvenlige boliger i landdistrikterne, og der findes ikke gode alternativer til deres store parcelhuse. Den voksende andel af seniorer og et skævt boligudbud i landsbyerne betyder samtidig, at børnefamilier har svært ved at finde egnede familieboliger i landsbyerne, fordi der ikke er et tilstrækkeligt udbud af attraktive familiehuse.
Med et attraktivt boligalternativ til de mange seniorer, som ønsker at fraflytte deres parcelhus, kan en grøn boligrotation finde sted. De fraflyttede parcelhuse giver mulighed for, at nye generationer kan flytte til landsbyerne, og det er afgørende for, at der bliver holdt liv i de mindre lokalsamfund landet over.
Det grønne element i Grøn Boligrotation i Landdistrikterne er også vigtigt. En løbende rotation på boligmarkedet har en positiv effekt på boligers energistandarder, da nye ejere ofte laver energiforbedringer, når de overtager en ældre bolig. Det står værst til med energimærkningen i landdistrikterne, og mange huse står overfor en energirenovering i de kommende år. Derfor sætter Grøn Boligrotation samtidig stort fokus på energirenoveringer af landsbyernes eksisterende boliger.
Ny mulighed for at blive en del af Grøn Boligrotation i Landdistrikterne
Siden 2023 har i alt otte landsbyer landet over deltaget i Grøn Boligrotations første og anden runde med stort engagement. Spirende projekter er under udvikling i flere landsbyer bl.a. et seniorbofællesskab og et nyt boligområde med både private og almene boliger. Med gode erfaringer og en brugbar værktøjskasse er det nu tid til at udbrede Grøn Boligrotation til endnu flere landsbyer. Forenet Kredit og Landdistrikternes Fællesråd inviterer derfor nye landsbyer til at blive en del af Grøn Boligrotations tredje runde, som løber fra september 2025 og frem mod forsommeren 2026.
Grøn Boligrotation har på nuværende tidspunkt udgivet flere publikationer med bl.a. konkrete anbefalinger til centrale aktører, en vejledningspublikation henvendt til landsbyer og kommuner baseret på tre pilotlandsbyer samt en række landsbyanalyser.
De otte landsbyer, som allerede har deltaget i Grøn Boligrotation er Ejby i Lejre Kommune, Asaa i Brønderslev Kommune, Givskud i Vejle Kommune, Durup i Skive Kommune, Faster-Astrup i Ringkøbing-Skjern Kommune, St. Darum i Esbjerg Kommune, Bylderup-Bov i Aabenraa Kommune og Vester Åby i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mere om den nye ansøgningsrunde og find Grøn Boligrotations publikationer på Landdistrikternes Fællesråds hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Anne Sofie EriksenProjektkonsulentLanddistrikterne Fællesråd
Tlf:53850136ase@landdistrikterne.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Flere landdistriktsaftryk på finanslovsforslag, men det samlede billede udestår9.10.2026 14:26:49 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen prioriterer landdistrikterne i sit finanslovsforslag med ekstra midler til bl.a. landsbyskoler og 200 mio. kr. til en styrket balance mellem land og by. Landdistrikternes Fællesråd ser frem til at få afklaret, hvordan de 200 mio. kr. skal fordeles.
Landdistrikter: Folketingets åbning havde et tydeligt landdistriktsfokus7.10.2026 08:29:09 CEST | Pressemeddelelse
Et Danmark i bedre balance, en ny rød løber-ordning for kommunerne og en kommende reform af tilskuds- og udligningssystemet. Statsministerens åbningstale indeholdt flere landdistriktssignaler, som Landdistrikternes Fællesråd hilser velkommen. Organisationen vurderer, at det er en optakt til den kommende finanslov samt regeringens helhedsplan for et Danmark i bedre geografisk balance i 2027.
Tid til fast tilskud: Genvejsfærgerne bidrager til et Danmark i balance2.10.2026 09:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Genvejsfærgerne binder Danmark sammen, men færgernes fremtid er usikker, og flere kæmper for at overleve. Derfor er det nødvendigt at sikre det økonomiske fundament med et fast tilskud på finansloven.
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum