Landdistrikterne: Statsgaranti på boliglån skal indfri boligdrømmene på landet
8.4.2025 10:09:14 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Uden for centerbyerne i de fleste landdistriktskommuner oplever flere danskere at få afslag i banken til boligkøb, hvor postnummer, beliggenhed, samt lav boligværdi tilsyneladende er begrundelsen. Nyt lovforslag vil permanentgøre og udvide ordningen for statsgaranti på boliglån, så flere kan realisere ønskerne om boligkøb på landet. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.

Siden slutningen af 2021 har boligkøbere i landdistrikterne i princippet haft mulighed for at få et boliglån med statsgaranti på den yderste del af lånet, hvis ikke banker og realkredit ville tilbyde en traditionel finansiering. Onsdag den 9. april 1. behandles regeringens lovforslag, der vil permanentgøre ordningen ”Lån på Landet” og udvide spændet for garantien på de lån, der er omfattet af ordningen.
Fremover skal der gives garanti for den del af lånet, der dækker 40-90 pct. af husets værdi, frem for 60-90 pct., som ordningen er i dag, hvilket er en markant udvidelse af garantien. Garantien udgør 90 pct. af det garanterede beløb.
- Jeg er glad for, at regeringen følger op på regeringsgrundlaget og vil gøre låneordningen permanent. Det er en vigtig håndsrækning til de potentielle boligkøbere, der gerne vil realisere boligdrømmene på landet, siger Steffen Damsgaard, formand i Landdistrikternes Fællesråd og tilføjer:
- Lovforslaget er desuden et skridt mod at skabe langsigtede løsninger om bedre rammevilkår for at bosætte sig, især i de omkring 200 postnumre, der primært er omfattet af ordningen. Men det kræver også, at finanssektoren vil påtage sig blot lidt større risikovillighed i landdistrikterne og i højere grad vil anvende den, når det ikke længere er en midlertidig låneordning.
Flere skal have glæde af ordningen
Formanden peger desuden på vigtigheden af, at man udbreder kendskabet til ordningen, så flere kan få glæde af den.
- Indtil videre har vi ikke set ordningen indfri sit fulde potentiale for at hjælpe danskere i mål med købet af deres drømmebolig, og det skyldes formentlig også manglende kendskab til den – både blandt potentielle købere, pengeinstitutter og ejendomsmæglerne. Det er vi i dialog med Erhvervsministeriet om.
Ordningen for statsgaranti på boliglån omfatter ejerboliger, der enten har en handelspris under 8.000 kr. pr. kvm., eller ligger i et postnummer med en gennemsnitlig handelspris under 8.000 kr. pr. kvm. – dog sådan, at den enkelte bolig, i de ca. 200 postnumre, skal have en handelspris under 10.000 kr. pr. kvm.
- Går forslaget igennem, skal tilpasningerne og ordningen relanceres, og jeg vil se frem til at følge anvendelsen og effekten af ordningen, og fortsætte dialogen med Erhvervsministeren om de generelle udfordringer med finansiering i landdistrikterne, afslutter Steffen Damsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Landdistrikter: Vigtigt løft til kommunernes økonomi, men forskellene mellem land og by vokser fortsat18.6.2026 12:11:30 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2027 indebærer flere midler til kommunerne, men den burde sikre de økonomisk pressede land-, ø- og yderkommuner endnu bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en flerårig løsning, hvis kløften mellem land og by ikke skal vokse sig større frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
Markante og ambitiøse landdistriktsaftryk i regeringsgrundlaget2.6.2026 17:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd har fået den ønskede helhedsplan for et Danmark i balance. Dermed har ønsket om et sammenhængende Danmark og initiativerne i helhedsplanen fået en meget tydelig plads i regeringsgrundlaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum