Landdistrikter: Fremtidens kollektive transport og mobilitet kalder på flere løsninger
28.4.2025 06:13:35 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Busser og tog er rygraden i den kollektive transport, men det skal suppleres med flere transportformer, såsom flextrafik, taxi, samkørsel og delebiler. Sådan lyder nogle af hovedbudskaberne i nyt udspil fra Landdistrikternes Fællesråd, der viser vejen til bedre mobilitet i hele landet.

Gennem et nyt udspil sætter Landdistrikternes Fællesråd fokus på at sikre sammenhængende og fleksible transportløsninger i hele landet. Det er nødvendigt, for næsten hver fjerde familie i landdistrikterne ejer ikke en bil, og er derfor i høj grad afhængige af en velfungerende kollektiv transport. Det samme gør sig gældende for de ældre såvel som unge, hvor bil ikke er en mulighed.
- Over de senere år er den kollektive transport i landdistrikterne ofte blevet dyrere og dårligere. Dét er en udvikling, vi gerne vil vende, så vi styrker sammenhængskraften i den kollektive transport og gør det muligt for alle – uanset bopæl – at bo, leve, arbejde og uddanne sig, uden at være afhængig af egen bil, udtaler formand Steffen Damsgaard.
Flere og grønnere løsninger
Udspillet lægger blandt andet vægt på at fremme flere alternative transportløsninger, såsom flextrafik, taxi og delebiler, samt miljøvenlige transportløsninger.
-Det er vigtigt, at vi binder landet bedre sammen gennem den kollektive transport, hvor vi ser på en bred vifte af transportformer. For selvom busser og tog fortsat skal udgøre rygraden i den kollektive transport, så kan bus-på-bestilling, flextrafik samt delebiler og landsbybusser supplere de faste ruter og sikre transportmuligheder og mobilitet til områder, der ikke dækkes af det lokale rutenet og hovednettet.
- Det gælder også transportformer, som understøtter den grønne omstilling og reducerer CO2-udledningen i landdistrikterne, fx el-busser og samkørsel, siger Steffen Damsgaard.
Politisk vilje og investeringer kræves
Landdistrikternes Fællesråd understreger, at der skal politisk vilje og økonomiske investeringer til, for at sikre en bæredygtig og effektiv transport og mobilitet i hele landet.
- Det handler ikke kun om at komme fra A til B. Det handler om livskvalitet for borgere i alle aldre, også de svage befolkningsgrupper, og om at sikre bosætning, erhvervsliv, uddannelse og udvikling i landdistrikterne. Derfor opfordrer vi politikerne til at tage ansvar og sikre de nødvendige investeringer i den kollektive transport i hele landet, så det bliver et reelt alternativ eller supplement til bilen – uanset ens postnummer, afslutter formanden.
De fem pejlemærker for fremtidens mobilitet i landdistrikterne
Udspillet bygger på fem pejlemærker, som bl.a. skal gøre det muligt at komme fra sin landsby og videre med det lokale rutenet og hovednettet, såsom tog- og busforbindelser. Pejlemærkerne er følgende:
- Busser og tog bør være rygraden i den kollektive transport regionalt og kommunalt
- Kollektiv transport i kombination med supplerende mobilitetsformer
- Afstanden til nærmeste skiftepunkt bør maksimalt være 5 km. eller 15 min.
- Kollektiv transport bør være lokalt og regionalt forankret
- Gennemskuelige og overkommelige priser på kollektiv transport
Med udspillet håber Landdistrikternes Fællesråd at bidrage til en fremtid, hvor det er muligt at bo, leve, arbejde og uddanne sig i hele Danmark uden at være afhængig af egen bil.
Læs udspillet her.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkJulie Ronge LaursenPolitisk KonsulentLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:53850124jrl@landdistrikterne.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Mandø kåret som Årets Ø 2026 for det imponerende fællesskab og flotte resultater30.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandø har vundet titlen som Årets Ø 2026. Med prisen ønsker Landdistrikternes Fællesråd, Friluftsrådet, Danske Destinationer og Sammenslutningen af Danske Småøer at hylde danske ø-samfund for deres engagement, udvikling og stærke fællesskab. Præmien er 50.000 kroner og en fest for hele øen.
Hvor ligger Årets Landsby 2026?22.4.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid, hvor meget af hverdagen foregår bag skærmen, sættes der nu fokus på de nære relationer, lige uden for døren. Jagten på Årets Landsby 2026 er skudt i gang – og i år er temaet “Tryghed og trivsel i det nære”.
Skivemødet og Landdistrikternes Fællesråd styrker samarbejdet om et land i balance20.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skivemødet og Landdistrikternes Fællesråd sætter i år et endnu tydeligere fokus på de store nationale spørgsmål om landdistrikter, bosætning, velfærd, erhvervsudvikling og balancen mellem land og by. Det sker gennem et styrket samarbejde om en række nye programpunkter på Skivemødet 2026.
Landdistrikter: Vælgerne ønsker fokus på et Danmark i geografisk balance25.3.2026 17:13:15 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har tydeligt vist, at kløften mellem land- og yderområder og byerne har vokset sig for stor. Befolkningen i landdistrikterne har sat kryds ved partier, som ønsker et land i bedre geografisk balance. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en langsigtet plan for et Danmark i bedre geografisk balance.
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum