Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune inviteret til MAN Diesel og Turbo i Tyskland

Del
Det gode samarbejde mellem by og virksomhed styrkes i dag, når Frederikshavn Kommunes borgmester Birgit S. Hansen og kommunaldirektør Mikael Jentsch besøger MAN Diesel & Turbos hovedkvarter i Augsburg
Poul Knudsgaard, Site Manager MAN Diesel & Turbo Frederikshavn - Birgit S. Hansen, Borgmester, Frederikshavn Kommune - Dr. Uwe Lauber, CEO MAN Diesel & Turbo – 
Mikael Jentsch, kommunaldirektør, Frederikshavn Kommune
Poul Knudsgaard, Site Manager MAN Diesel & Turbo Frederikshavn - Birgit S. Hansen, Borgmester, Frederikshavn Kommune - Dr. Uwe Lauber, CEO MAN Diesel & Turbo – Mikael Jentsch, kommunaldirektør, Frederikshavn Kommune

Invitationen kommer efter at MAN Diesel & Turbos CEO Uwe Lauber besøgte virksomhedens afdeling i Frederikshavn, og udtrykte interesse for det samarbejde, der er mellem Frederikshavn Kommune og MAN Diesel & Turbo. Samarbejdet har blandt andet resulteret i, at overskudsvarmen fra MANs motortestcenter bliver brugt i fjernvarmenettet i Frederikshavn. En idé, der har afgørende betydning for Frederikshavn Kommunes omlægning til 100 procent vedvarende energi.

”Vi vil gerne bruge besøget til at drøfte de uudnyttede muligheder, der er mellem virksomhed og by. For fx Energibyen Frederikshavn fungerer samarbejdet om udnyttelsen af MAN Diesels overskudsvarme som rollemodel for arbejdet med den grønne omstilling, lokalt såvel som globalt. Det styrker vores vækstspor for Energi, og giver os samtidig vigtig praktisk viden, der kan medvirke til at flere virksomheder kan se potentialet i at samarbejde med Energibyen og Frederikshavn Kommune,” siger Birgit S.Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune.

Frederikshavns fjernvarme eksportidé

Netop udnyttelse af overskudsvarme i fjernvarmenettet har et stort potentiale i industrilandet Tyskland, der står midt i at realisere strategien, Energiewende fra atomkraft til grøn energi. Senest for to uger siden var den tyske tv-kanal ARD i Energibyen for at dække blandt andet fjernvarmeløsningen i Frederikshavn.

”Frederikshavn er et vigtigt site for MAN Diesel & Turbo, særligt i forhold til vores maritime forretningsområde. Medarbejderne er specialister og de er meget motiverede og fleksible. Bæredygtigheden i vores test-center i Frederikshavn er benchmark i vores virksomhed,” siger Uwe Lauber, CEO, MAN Diesel & Turbo SE.

Også for de øvrige vækstspor i Frederikshavn Kommune er besøget i Augsburg vigtigt. Relationen til den tyske industrigigant har stor betydning, både for beskæftigelsen og for tiltrækningen af nye virksomheder, fx på det maritime område, som Frederikshavn Kommune har strategiske planer for. Men også for at få skabt en forståelse for, hvilke muligheder en virksomhed som MAN Diesel har i og med Frederikshavn Kommune.

”Det er klart, at vi også i Frederikshavn Kommune gerne vil udbrede kendskabet til fx udvidelsen af Frederikshavn Havn og de muligheder der ligger i det, og der kan MAN Diesel & Turbo og deres motorproduktion give os en mulighed for at vise resten af verden, hvem vi er som kommune, og hvad vi kan tilbyde,” siger Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune.

Se indslaget fra ARD om Energibyen Frederikshavn her

http://www.ardmediathek.de/tv/buten-un-binnen-Regionalmagazin/Wochenserie-4-Frederikshavn-der-Ene/Radio-Bremen-TV/Video?bcastId=967552&documentId=38999900

For yderligere oplysninger kontakt:

Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune, +45 2916 3039

Nøgleord

Billeder

Poul Knudsgaard, Site Manager MAN Diesel & Turbo Frederikshavn - Birgit S. Hansen, Borgmester, Frederikshavn Kommune - Dr. Uwe Lauber, CEO MAN Diesel & Turbo – 
Mikael Jentsch, kommunaldirektør, Frederikshavn Kommune
Poul Knudsgaard, Site Manager MAN Diesel & Turbo Frederikshavn - Birgit S. Hansen, Borgmester, Frederikshavn Kommune - Dr. Uwe Lauber, CEO MAN Diesel & Turbo – Mikael Jentsch, kommunaldirektør, Frederikshavn Kommune
Download

Information om Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn

98 45 50 00http://frederikshavn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye