
Vækst i turismen: Svenskerne er tilbage på Toppen af Danmark

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der er fremgang i turismen. Der er fremgang på næsten alle markeder og de første indikationer viser, at Frederikshavn Kommune indtil videre haft over 22.000 overnatninger flere end sidste år.
”Turismen er et af vores vækstspor, og derfor skaber det stor tilfredshed at se tallene bevæge sig så tydeligt i den rigtige retning. For en kommune som vores gør det jo en forskel, at vi får indikationer der viser, at de planer vi lægger og følger også virker. Når det er sagt, så er jeg også glad på erhvervets vegne over, at deres anstrengelser for at levere attraktive produkter og at skabe spændende steder samt attraktioner lykkes. Det giver jo blod på tanden til at fortsætte den gode indsats” siger Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune.
Turisthus Nord går massivt efter Sverige
Frederikshavn, Sæby og Skagen i særdeleshed har haft besøg af både flere danske, tyske og hollandske turister, men tallene afslører også en ekstra god nyhed. Svenskerne, der ellers har været et vanskeligt publikum at tiltrække i årevis, ser ud til at være vendt tilbage. For campingpladsernes vedkommende står svenskerne for en fremgang på otte procent alene og på hotellerne har seks procent flere svenskere overnattet. Og det kalder direktør i Turisthus Nord, René Zeeberg, for enestående:
”Det er særdeles glædeligt, at vi i år ser en fremgang i overnatningerne på såvel hoteller som campingpladser. Og som noget helt nyt en markant fremgang af svenske gæster. I en årrække har vi ellers set en tilbagegang af svenske gæster i hele Danmark på grund af valutakurser som ikke har været i Danmarks favør, så det er helt enestående, at denne udvikling nu er vendt. At vi igen har flere svenske besøgende, tror jeg bla er en effekt af de markedsføringskampagner, som Turisthus Nord og turisterhvervet i år har deltaget i sammen med blandt andre Stena Line og VisitDenmark i Sverige. Det er et spor vi følger også til næste år, hvor vi vil være massivt tilstede online på det svenske marked. Vi har netop indgået en aftale rettet mod 1,2 millioner svenskere, hvor Frederikshavn Kommune er de eneste fra Nordjylland, der deltager, og den har vi store forhåbninger til,” siger René Zeeberg.
Nye tilbud i 2017
Online kampagnen på det svenske marked er blot ét af flere initiativer fra Turisthus Nord, der løbende analyserer udviklingen i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Holland samt andre markeder og tilrettelægger nye aktiviteter efter det. I forbindelse med den svenske online kampagne i 2017 vil Turisthus Nord også have fokus på bookninger i turisterhvervet i Skagen, Frederikshavn og Sæby. Derfor opfordrer man hoteller, campingpladser og andre overnatningssteder til at komme med gode tilbud, der kan inspirere potentielle gæster. Tilbuddet om deltagelse i kampagnen udkommer i forbindelse med turistforeningens marketingkampagne for 2017.
For yderligere oplysninger kontakt:
René Zeeberg, direktør, Turisthus Nord, +98 5210 0296
Billeder
Information om Frederikshavn Kommune
Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune
Digital jobmesse er åben for hele landet15.3.2022 12:39:29 CET | Pressemeddelelse
En jobmesse med lokale virksomheder er oftest for ledige i nærområdet. Men Frederikshavn Kommune afholder i år digital jobmesse. Og jobsøgende fra hele landet er velkomne
Europæisk energipris til Frederikshavn Kommunes borgmester25.10.2021 12:56:43 CEST | Pressemeddelelse
Som en ud af tre europæiske kvinder bliver Frederikshavn Kommunes borgmester, Birgit S. Hansen fremhævet som en frontløber på bæredygtig omstilling på energiområdet. I dag modtog hun den europæiske Woman in Energy Award 2021, som uddeles i forbindelse med EU Sustainable Energy Week
Sjældent naturfænomen bag mystisk rødbedefarvet sø5.10.2021 16:19:12 CEST | Pressemeddelelse
Frederikshavn Kommune har fået svar på vandprøverne fra den røde sø ved Sæby, der de sidste dage har fået spekulationerne til at gå højt både lokalt, nationalt og på sociale medier.
Borgmester om nyt skattecenter: I dag er en god dag4.6.2021 16:47:11 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt skattecenter bliver placeret i Frederikshavn som en del af regeringens målsætning om at styrke skattekontrollen i hele landet. Det betyder 125 nye arbejdspladser for kommunen.
Mette Frederiksen ønskede at se Sæbys byudviklings-succes med egne øjne4.6.2021 16:00:07 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen var i dag på besøg i Sæby for at få erfaringer med hjem til Christiansborg fra det samarbejde mellem Frederikshavn Kommune og den lokale detailhandel, der har pustet liv ind i Sæby bymidte. Sæby har nemlig vist, at man sagtens kan – når bare detailhandlen og kommunen tænker sammen.