
Ny maritim uddannelse til Nordjylland
Trawl og netmontør, hedder uddannelsen, der er den første af sin art og som Frederikshavn Kommune og EUC Nord har konstateret behov for efter en analyse af branchens behov. Som Det Blå Danmarks Centrum vil Frederikshavn Kommune sikre fortsat fremgang i det maritime vækstniveau, og nødvendigheden af at tilføre en ny Trawl og netmontøruddannelse står klart. Antallet af vodbindere er i frit fald, og fiskerierhvervet kan ikke undvære kompetencen, der udgør et vigtig led i værdiskabelsen både på de mindre havne og ikke mindst for at understøtte servicenetværket på Danmarks største fiskerihavn i Skagen. Skagen Havn tiltrækker stadig flere udenlandske fiskere, og står foran endnu en havneudvidelse:
”Da vi blotlagde omfanget af behovet for reparation af fiskenet og udskiftning af trawl, og så hvilke alvorlige konsekvenser det har for havnenes konkurrenceevne og fiskeriets vækstmuligheder, så kunne vi se, at det var et spørgsmål om at handle hurtigt. Der er ingen tvivl om, at det har afgørende betydning for en fiskerihavn, at den også tilbyder de nødvendige servicefag. Når værdikæden nu bevares og styrkes gennem en ny uddannelse, så har branchens følgeerhverv, fødevareproduktion, værfter, bunkering og så videre endnu større mulighed for at udnytte det potentiale, der er for værdiskabelse på havnene”, siger Kåre Holdt Madsen, fra Virksomhedsservice i Frederikshavn Kommune, der står bag initiativet til oprettelsen af uddannelsen i samarbejde med EUC Nord.
Flere arbejdspladser på vej
Uddannelsen understøtter Frederikshavn Kommunes mål om, at 45 procent af en ungdomsårgang skal tage en erhvervsfaglig uddannelse. Der er stadig få ledige pladser på det første hold elever, der skal være Trawl og netmontører. Eleverne begynder i uge 43, og de kan se frem til en uddannelse, der er en kombination af praktik og skoleforløb. Eleverne skal undervises i både produktion, men også vedligeholdelse af net og trawl. Derudover vil der være teoretisk indhold af fx lovgivning for fiskeriet og almene fag. Uddannelsen, der kommer til at vare to et halvt år, er en såkaldt individuel tilrettelagt erhvervsuddannelse, undervisningen og også indkvartering af elever vil finde sted på EUC Nord i Frederikshavn.
”Uddannelsen har været et stort ønske fra fiskerierhvervet, og giver både virksomheder og uddannelsessøgende en ny mulighed. Mange unge i havnebyerne får sig et ekstra tilbud om en erhvervsuddannelse til en branche med gode fremtidsudsigter. Og virksomhederne sikrer sig ny faglært arbejdskraft og hermed nye udviklingsmuligheder. Målgruppen er fra hele Danmark, dvs. også fx fra Vestkysten og Bornholm,” siger Søren Nielsen, uddannelseschef, EUC Nord.
For yderligere oplysninger kontakt
Kåre Holdt Madsen, virksomhedskonsulent, Virksomhedsservice, Frederikshavn Kommune, +45 98 45 72 77
Søren Vognsen Nielsen, uddannelseschef, EUC Nord, +45 7224 6410
Information om Frederikshavn Kommune
Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune
Digital jobmesse er åben for hele landet15.3.2022 12:39:29 CET | Pressemeddelelse
En jobmesse med lokale virksomheder er oftest for ledige i nærområdet. Men Frederikshavn Kommune afholder i år digital jobmesse. Og jobsøgende fra hele landet er velkomne
Europæisk energipris til Frederikshavn Kommunes borgmester25.10.2021 12:56:43 CEST | Pressemeddelelse
Som en ud af tre europæiske kvinder bliver Frederikshavn Kommunes borgmester, Birgit S. Hansen fremhævet som en frontløber på bæredygtig omstilling på energiområdet. I dag modtog hun den europæiske Woman in Energy Award 2021, som uddeles i forbindelse med EU Sustainable Energy Week
Sjældent naturfænomen bag mystisk rødbedefarvet sø5.10.2021 16:19:12 CEST | Pressemeddelelse
Frederikshavn Kommune har fået svar på vandprøverne fra den røde sø ved Sæby, der de sidste dage har fået spekulationerne til at gå højt både lokalt, nationalt og på sociale medier.
Borgmester om nyt skattecenter: I dag er en god dag4.6.2021 16:47:11 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt skattecenter bliver placeret i Frederikshavn som en del af regeringens målsætning om at styrke skattekontrollen i hele landet. Det betyder 125 nye arbejdspladser for kommunen.
Mette Frederiksen ønskede at se Sæbys byudviklings-succes med egne øjne4.6.2021 16:00:07 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen var i dag på besøg i Sæby for at få erfaringer med hjem til Christiansborg fra det samarbejde mellem Frederikshavn Kommune og den lokale detailhandel, der har pustet liv ind i Sæby bymidte. Sæby har nemlig vist, at man sagtens kan – når bare detailhandlen og kommunen tænker sammen.