Frederikshavn Kommune

300 deltager i børne konference i Skagen

Del
Fra Norge, Tyskland og kommuner i hele Danmark strømmer dagtilbudsledere, pædagoger, dagplejere, sundhedsplejersker, familie-konsulenter, psykologer og andre, der arbejder med børn i 0-6 års alderen, til Skagen for at deltage i konferencen ”Barndommens Gade 2016”, der begynder i dag kl. 13.

Under overskriften ”Nye Toner – Nye Tider” stiller konferencen skarpt på børneområdet i dag og i fremtiden. Barndommens Gade er en utraditionel konference, som deltagerne selv sammensætter, og som tilbyder faglig inspiration, kulturelle oplevelser og mulighed for at sætte sine aftryk. Programmet favner bredt og byder på en palet af kulturpersonligheder, forskere, mønsterbrydere og iværksættere, der giver hvert sit billede af Barndommens Gade nu og fremover. Konferencen afspejler mange af de udfordringer, der er på dagsordenen på børneområdet, og de næste tre dage får de 300 deltagere lejlighed til at diskutere udfordringerne og inspirere hinanden i arbejdet med de 0-6 årige børn. Det er alfa og omega, mener Christina Lykke Eriksen, formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune:

”Det er værdifuldt for udviklingen af den pædagogiske praksis, at de fagpersoner, der arbejder med børn, får mulighed for at mødes for at få ny viden, dele erfaringer og skabe nye idéer sammen. Derfor er jeg glad for, at vi får anden gang afvikler Barndommens Gade. De investeringer, vi gør nu, lønner sig mange år ud i fremtiden. Fra veldokumenterede undersøgelser ved vi, at investeringer i et bedre børneliv har en effekt i alle samfundslag”, siger Christina Lykke Eriksen, formand for Børne- og Ungdomsudvalget.

Pædagogik i praksis Frederikshavn Kommunes Børne- og Kulturområde kommer på banen med pædagogiske værksteder på flere locations i Skagen torsdag eftermiddag. Værkstedet ”Hønsefødder og Gulerødder” handler om pædagogik på landet og foregår på Skagen By- og Egnsmuseum. ”Øjeblikkets Pædagogik” foregår på cykel rundt i Skagen. På er tredje værksted i Den Svenske Sømandskirke kommer deltagerne til at udveksle erfaringer og idéer til, hvordan man kan udvikle nye måder at integrere tosprogede, multikulturelle børn. De pædagogiske værksteder blev taget rigtig godt imod af deltagerne i Barndommens Gade 2014, og der er også denne gang stor tilslutning til værkstederne. Det er Christina Lykke Eriksen stolt af:

”Alle de gode medarbejdere i vores dagtilbud gør en forskel for børnene i hverdagen. De har en masse at byde ind med, og det kan andre lige så godt få gavn af. Vi åbner døre og vinduer og viser, hvad det er, vi kan her i kommunen. Og vi inviterer andre til at fortælle om det, de gør, der virker hjemme hos dem. Det kommer der noget frugtbart ud af”, siger Christina Lykke Eriksen, der er politisk ansvarlig for børneområdet i Frederikshavn Kommune.

Barndommens Gade synges i gang Frode Muldkjær, der gennem mange år lavede børneradio og var børnenes talerør som formand for Børnerådet, binder konferencens mangfoldighed af indslag sammen fra scenen i Skagen Kultur- og Fritidscenter.

Konferencen synges i gang af Musikskolens Børnekor, som bl.a. synger ”Nu er det os, der bor i Barndommens Gade” og ”Skagens Børnesang” – begge med tekst og melodi af Tove Therp, souschef i Musikskolen i Frederikshavn Kommune.

Lisbeth Zornig og Lotus Turéll åbner konferencen med et dobbelt-foredraget ”Underdanmarks Jægersoldater” – en hjertegribende fortælling om brændte børns rejse fra bunden til toppen af samfundet. Psykolog Søren Friis Smith, som var konsulent på filmen ”Jagten”, giver sit perspektiv på forældre og pædagogers vigtigste opdragelsesmæssige opgaver i Barndommens Gade.

Aftenprogrammet står på Movie Night i Skagen Bio og Gastro Night på fire af Skagens gourmet restauranter, der har komponeret en menu af årstidens lokale rådvarer specielt til deltagerne i konferencen.

Børnenes stemme I udviklingen af fremtidens Barndommens Gade er børnenes stemmer de vigtigste. I løbet af konferencen har deltagerne mulighed for at præge et fælles politisk statement, der skal sætte en ny dagsorden for det børnepolitiske arbejde – set fra børnenes perspektiv. Deltagerne kan blande sig i debatten og skrive sedler til en fælles ”Statement Væg” under hele konferencen. Trine Ankerstjerne, forfatter, forsker og lektor på pædagoguddannelsen på UCC, samler essensen af konferencens pædagogiske pointer og budskaber og formulerer det politiske statement, som sendes ud i verden fredag kl. 11.30, inden Christina Lykke Eriksen runder konferencen af.

FAKTA

  • Barndommens Gade 2016 finder sted i Skagen Kultur- og Fritidscenter den 7.- 9. september
  • Konferencen blev første gang afholdt i 2014 på baggrund af et længere udviklingsforløb i Frederikshavn Kommune kaldet ”Dagtilbud i Fremdrift”
  • Deltagere: 300 fra Island, Norge og kommuner i hele Danmark – herunder også politikere, ledere og medarbejdere fra Frederikshavn Kommune
  • Arrangør: Frederikshavn Kommune
  • Samarbejdspartnere: Dansk Pædagogisk Forum, Turisthus Nord, Skagen Kultur- og Fritidscenter, Kulturhus Kappelborg, Frederikshavn Stadsarkiv, Musikskolen, Aktivitetshuset Bangsbo, hoteller og restauranter i Skagen, Skagens Bamsemuseum, Skagen Odde Naturcenter, Skagen By- og Egnsmuseum og Den Svenske Sømandskirke
  • Konferencens navn er inspireret af Tove Ditlevsens digt ”Barndommens Gade” fra1943
  • Tove Ditlevsens efterkommere har givet tilsagn om, at Frederikshavn Kommune må benytte digtets titel
  • Konferencens logo er udviklet af Frederikshavn Kommune efter en lokal piges originaltegning. Logoet har inspireret frivillige fra Aktivitetshuset Bangsbo til design og fremstilling af Dukken Tove
  • Medarbejdere og ledere fra Børne- og Kulturområdet er involveret i at skabe konferencen
  • Læs mere på hjemmesiden: http://barndom.frederikshavn.dk og på https://www.facebook.com/barndommensgadefrederikshavnkommune

Kontakt for uddybende oplysninger:

Christina Lykke Eriksen, formand for Børne og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune Telefon +45 20 73 77 03

For formidling af kontakt til foredragsholderne på konferencen:

Karin Rasmussen, kommunikationskonsulent Telefon +45 30 76 38 86

Nøgleord

Billeder

Information om Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn

98 45 50 00http://frederikshavn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye