Frederikshavn Kommune

TV-GULD-fest:Tillykke Norskov

Del
Frederikshavn Kommune ønsker Norskov tillykke med sejren som Årets nye Tv-program

Frederikshavn Kommune har om nogen fulgt tv-serien Norskov på tæt hold. Byen og dens borgere har spillet en væsentlig rolle i såvel udviklingen som optagelserne af serien, så mange frederikshavnere har fulgt med i fredagens prisuddeling ved BILLED-BLADETs TV-GULD-fest. Og Frederikshavn Kommunes glæde over prisen for Årets nye Tv-program til Norskov er stor:

"Kæmpestort til lykke med prisen, den er velfortjent! Norskov er en fantastisk tv-serie, og har været en fantastisk oplevelse for Frederikshavn. Vi er stolte af at have bidraget til skabelsen af en tv-serie af så høj kvalitet, at der nu er sat pris på den fra tv-seernes side. Samarbejdet med produktionshold, skuespillere og ikke mindst lokalsamfund og borgere om at skabe en troværdig og flot kulisse for tv-serien var en formidabel oplevelse. Vi har opnået et fantastisk sammenhold, fundet nye samarbejdsmuligheder vi kan bygge videre på, og vi tøver ikke med at anbefale andre at kaste sig ud i at byde velkommen til filmens verden," siger Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune.

Mogens Brag, der er formand for Frederikshavn Kommunes kultur- og fritidsudvalg samt medlem af Den Vestdanske Filmpuljes bestyrelse er på Frederikshavn Kommunes vegne både stolt og glad over den anerkendelse, der nu er givet til Norskov og dens aktører: "En guldpris til Norskov er så berettiget, synes vi heroppe i toppen af Danmark. Vi bidrager gerne til endnu flere film- og tv-produktioner via vores samarbejde med de øvrige parter i Den Vestdanske Filmpulje. Uddelingen af prisen på baggrund af danske seeres tv-smag har vist, at kvaliteten i regional dansk film- og tv-produktion er høj, og vores erfaringer med Norskov viser, at der er gevinst ved at bidrage aktivt til ny dansk kultur. Både umiddelbart økonomisk og ikke mindst som katalysator for udviklingen i og af vores lokalsamfund."

Nøgleord

Information om Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn

98 45 50 00http://frederikshavn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye