Frederikshavn Kommune

Frederikshavn vil udeblivelser til livs: App sparer millioner

Del
App’en TANDTID sparer det kommunale budget i Frederikshavn for over en halv million kroner om året i tabte arbejdstimer, og flere andre kommuner står parat til at bruge den

En gruppe unge, som unge er flest: en lille smule glemsomme og især overfor tandlæger. En kommunal tandpleje med stor ærgrelse over spildte tandlægetider. Og en verden hvor tid er penge. Det er de forhold, der nu har ført til, at Frederikshavn Kommunale Tandpleje lancerer App’en TANDTID.

TANDTID fungerer så de unge modtager deres tandlægetid på den App’en, direkte i lommen så at sige, og så kan de melde afbud og chatte om at få en ny tid, der passer dem bedre. Den er målrettet de 13 til 18 årige. Det er her den store besparelse findes. Alt for mange unge, 15 procent, møder ikke op til en aftalt tid. Når tandplejen venter forgæves koster det op til 800 skattekroner pr gang. Den Kommunale Tandpleje kunne konstatere, at det nuværende booking system altså ikke er tilstrækkeligt.

”Vi håber at familier og især de unge brugere vil tage godt imod det nye tiltag og at de vil opleves som forbedringer i vores samarbejde og bestræbelser på at holde tænderne sunde på alle børn”, siger Gitte Adamsen, der er personaleleder i Den Kommunale Tandpleje.

App’en er udviklet i tæt samarbejde med 10.klassecenter Hånbæk i Frederikshavn. Den kommunale Tandpleje gav dem opgaven, at finde ud af, hvordan man kunne komme problemet til livs. Og ideén til en App opstod hurtigt på baggrund af de unges idéer og ønsker.

”Hvis vi kan vænne de unge til at man altså skal melde afbud, så er vi langt. For så kan vi udnytte ressourcerne hensigtsmæssigt og give tiden til en anden patient. Det er klart, at det har vi alle en interesse i samfundsøkonomisk”, siger Gitte Adamsen.

Foreløbig er målgruppen i Frederikshavn Kommune 11.500 børn og unge, der er tilknyttet den kommunale tandpleje, men potentialet er stort. Digitaliserings Konsulent Morten Hedegaard fra Frederikshavn Kommune har allerede været i kontakt med flere kommuner, der er interesserede i at tage App’en i brug.

TANDTID kan hentes gratis i App-store. Den er sat op, så kommunerne selv kan tilføje nye ydelser.

For yderligere oplysninger kontakt

Gitte Adamsen +45 4038 7510

Personaleleder, Frederikshavn Kommunale Tandpleje

Morten Hedegaard +45 6124 6943

Digitaliseringskonsulent Frederikshavn Kommune

Nøgleord

Billeder

Information om Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn

98 45 50 00http://frederikshavn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye