3F kræver nye forhandlinger om bedre arbejdsmiljø
Der skal sættes turbo på forhandlingerne for en aftale om et bedre arbejdsmiljø på landets arbejdspladser. Det mener 3F’s forbundssekretær Lene Krabbe Dahl, efter at have læst Sundhedsstyrelsens nye rapport ”Sygdomsbyrden i Danmark 2022”.
- Rapporten viser, at der er brug for handling nu. Det koster samfundet milliarder af kroner, når folk bliver sygemeldt på grund af slidgigt, stress eller smerter i bevægeapparatet. Det er bydende nødvendigt, at vi forbedrer arbejdsmiljøet, så folk ikke bliver slidt ned, og det er dyrt for både sundhedsvæsenet, for arbejdsgiverne og for den enkelte, når folk må blive hjemme fra arbejdet på grund af sygdom - skabt af et dårligt arbejdsmiljø, siger Lene Krabbe Dahl, der er forbundssekretær i 3F.
Den nye rapport viser, at lænderyg-smerter er den sygdom, der medfører flest ekstra omkostninger i sundhedssektoren på hele 7,1 milliarder kroner årligt. Samtidig viser rapporten, at slidgigt samt nakke- og lændesmerter hvert år koster omkring 7,3 millioner sygedage, hvilket svarer til omkring 30.000 fuldtidsstillinger.
- Vi skal øjeblikkeligt have gang i de forhandlinger om et bedre arbejdsmiljø, som har ligget stille siden efteråret. Meget af sygefraværet opstår jo som følge af opskruet tempo, stress og dårligt arbejdsmiljø rundt omkring på landets arbejdspladser. Det skal vi have gjort noget ved nu, siger Lene Krabbe Dahl.
3F ønsker en ny og ambitiøs arbejdsmiljøaftale med en femårig national strategi for et godt ergonomisk arbejdsmiljø. En sådan strategi skal tilføre ny viden til arbejdspladserne om løsninger på at forebygge fysisk belastende arbejde med manglende pauser og begrænset indflydelse.
Derudover ønsker 3F også, at Arbejdstilsynet tilføres en permanent bevilling med flere ressourcer til at føre tilsyn med arbejdsmiljø på landets arbejdspladser og en styrket indsats for at reducere antallet af arbejdsulykker.
- Det er for 3F helt afgørende, at der så hurtigt som muligt bliver indgået en ny politisk aftale. Det er jeg helt sikker på, at beskæftigelsesministeren også kan se både fornuft og rimelighed i, siger Lene Krabbe Dahl.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
En afgørende sejr for platformsarbejdere i EU24.4.2024 14:22:06 CEST | Pressemeddelelse
I dag tager EU et afgørende skridt mod bedre vilkår for de medarbejdere, der arbejder på platformsvirksomhederne. Endelig er det lykkedes EU at vedtage et fælles regelsæt, der beskytter platformsarbejderne. Det er noget 3F har arbejdet aktivt for de sidste fire år. I dag har et stort flertal i Europa-Parlamentet vedtaget platformsdirektivet https://bit.ly/4b3HsYd. Efter lange forhandlinger mellem EU’s medlemslande lykkedes det endeligt at godkende platformsdirektivet. "Det er en stor sejr, at - vi får vedtaget europæisk lovgivning, der pålægger platformsvirksomhederne arbejdsgiveransvar for arbejderne og dermed beskytter de platformsansatte," siger formand for 3F Transport, Jan Villadsen, der er 3F’s EU-politisk ansvarlige. "Platformsvirksomheder har i dag alt for stor mulighed for at lave alternative forretningsmodeller og fiksfakserier, der fastholder medarbejdere i uanstændige løn- og arbejdsvilkår." "Det her har potentialet til at gøre en reel forskel for de platformsansatte i Danm
3F’s medlemmer har stemt stort ja til OK2415.4.2024 15:00:10 CEST | Pressemeddelelse
Et stort ja til OK24 fra 3F’s medlemmer, betyder markante lønstigninger allerede fra 1. april samt bedre barselsrettigheder og frihedsopsparingskonto. Stemmeprocenten var den højeste i mange år.
Lønsnyd for 10 millioner på offentligt milliardbyggeri10.4.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 160 italienske og rumænske brobyggere på det offentlige byggeri af den nye Storstrømsbro er blevet underbetalt for mindst 10 millioner kroner i 2021-2023, fastslår en ny afgørelse. Nu skal den danske virksomhed PK & ECD med italienske ejere betale regningen. 3F’s Byggegruppe kalder på politisk handling, så skattekroner ikke går til svindel og underbetaling.
3F: Regeringen åbner endnu en ladeport for billig udenlandsk arbejdskraft i landbruget26.3.2024 12:35:00 CET | Pressemeddelelse
Landbrug og gartnerier får nu ubegrænset adgang til udenlandske landbrugspraktikanter. ”Dybt skuffende” mener 3F.
3F: Nye asbestkrav er livsnødvendigt20.3.2024 10:19:36 CET | Pressemeddelelse
Asbest er dødsensfarligt for alle i Danmark. Det er på høje tid, at der nu fremsættes et lovforslag om en autorisationsordning med nødvendige krav til håndteringen af de farlige asbestfibre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum