3F: Alvorlige brud på arbejdsmiljøloven skal føre til fængselsstraf
I anledning af Workers’ Memorial Day holder 3F mindehøjtidelighed for de tre mænd, der omkom i en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg sidste år. Nu foreslår 3F strengere fængselsstraf for brud på arbejdsmiljøloven.
Når ansatte bevidst udsættes for dødelig asbest eller anden livsfare bør de ansvarlige straffes med fængsel.
Det er budskabet fra Claus von Elling, formand for Byggegruppen i 3F i anledning af Workers’ Memorial Day og mindehøjtidelighed for de tre mænd, der omkom i en voldsom arbejdsulykke på Fyn sidste år.
- Det var en dybt tragisk ulykke, vi var vidner til sidste år. Vi må ikke glemme, at de tre mænd, der omkom ved Flemløse Biogasanlæg, omkom på grund af et svigt. Et svigt, som rammer alt for ofte i byggebranchen. Sidste år døde ti mennesker på danske byggepladser. Derfor foreslår vi nu, at straffen for ikke at passe ordentligt på sine ansatte skal skærpes markant, siger Claus von Elling.
Danmark har længe haltet langt efter sine nordiske naboer i Norge og Sverige, når det kommer til at stille ansvarlige for alvorlige arbejds- og dødsulykker til ansvar.
- Det skal være slut med, at alvorlige brud på arbejdsmiljøloven blot ender med bøder på småbeløb. Når man bevidst udsætter andre mennesker for livsfare, bør straffen også være derefter. Derfor mener vi, at de ansvarlige bør straffes med fængsel, siger Claus von Elling.
Ligesom tilfældet var ved Flemløse Biogasanlæg, er det særligt udenlandsk arbejdskraft, der er ofre i dødelige arbejdsulykker på det danske arbejdsmarked. Fra 2016 til 2022 udgjorde de omkring 37 procent af alle dødelige arbejdsulykker, men kun 12–13 procent af den samlede beskæftigelse i perioden.
- Vi skal sikre, at lige meget hvor man kommer fra, så skal man ikke være i risiko for at komme ud for en dødsulykke på det danske arbejdsmarked. Det skylder vi vores udenlandske kollegaer, siger Claus von Elling.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92 eller Esther Keller på 61 67 20 67
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Ny rapport kalder på øjeblikkelig handling: Danmark betaler svimlende beløb for dårligt arbejdsmiljø9.6.2025 06:49:22 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange danskere betaler med livet eller helbredet for dårligt arbejdsmiljø. En ny rapport fra NFA slår fast, at det tilmed koster samfundet milliarder af kroner hvert år. Nu må arbejdsgiverne og politikerne tage ansvar.
Ny rapport: Niveauet af social dumping er tårnhøjt på det danske arbejdsmarked27.5.2025 08:03:49 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra VIVE bekræfter endnu en gang det, som 3F har advaret om i årevis. Social dumping er et kæmpe og stigende problem på det danske arbejdsmarked.
Bekymrende rapport kalder på omgående handling8.5.2025 13:08:24 CEST | Pressemeddelelse
Det er stærkt bekymrende, at ulykker i landbruget sker med maskiner, der ikke opfylder lovkrav for sikkerhed. Det fremgår af en ny rapport fra Ekspertgruppen for Arbejdsulykker.
Tiltrængt løft til erhvervsuddannelserne7.5.2025 11:24:00 CEST | Pressemeddelelse
3F kvitterer for, at eleverne får bedre mulighed for at bo tæt på erhvervsskolerne på såkaldte skolehjem.
3F: Skuffende reform9.4.2025 13:19:45 CEST | Pressemeddelelse
Uforståeligt, at a-kassernes rolle ikke styrkes og offentlige millionbesparelser dermed sløjfes
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum