3F anbefaler et klart ja til OK25
25.3.2025 14:30:00 CET | 3F | Pressemeddelelse
Afstemningen om OK25-aftalerne sættes i gang i dag
Et overvældende flertal i hovedbestyrelsen i 3F anbefaler medlemmerne at stemme ja ved den urafstemning, der sættes i gang nu i eftermiddag og afsluttes 8. april.
Ønskerne fra 3F’s medlemmer op til OK25-forhandlingerne er afspejlet i gode forlig på både normallønsområdet og minimallønsområdet med bl.a. større indbetalinger til fritvalg/særlig opsparing og pensionsopsparing, forbedringer i mindsteløns-satserne og et løft i reallønnen i overenskomstperioden. Dertil kommer øget fleksibilitet for medlemmerne ved anvendelsen af fritvalg/særlig opsparing, der kan give en bedre balance mellem arbejdsliv og fritid.
3F’s hovedbestyrelse finder resultatet af OK25-forhandlingerne tilfredsstillende, og forbundsformand Henning Overgaard siger om OK25:
- Det er et kæmpe arbejde, vores forhandlere, forhandlingsudvalg og tillidsrepræsentanter har udført omkring OK25. Der er lagt et stort engagement i at sikre vores medlemmer fortsat fair løn- og arbejdsforhold i de kommende år og mere moderne overenskomster, som imødekommer medlemmernes ønsker om mere fleksibilitet. En bedre balance mellem arbejds- og privatlivet er også vigtig for vores medlemmer.
- Samtidig giver aftalerne på flere måder opbakning til den danske arbejdsmarkedsmodel og de ansvarlige parter bag branchernes overenskomster.
- Resultatet er rigtig flot, og det er vi med få undtagelser helt enige om i 3F’s hovedbestyrelse. Jeg vil derfor varmt anbefale vores medlemmer, at de stemmer ja ved den urafstemning, der nu sættes i gang.
- Afstemningen om resultatet af overenskomstforhandlingerne er kernen i en ægte og demokratisk fagforenings indsats for medlemmerne. De har indsendt bunker af ønsker, forhandlingsudvalgene har prioriteret, og forhandlerne har kæmpet i lang tid – og i nogle tilfælde døgndrift - for at få medlemmernes ønsker gennemført. Nu har medlemmerne mulighed for at tage stilling til, om de er tilfredse med resultatet. Sådan fungerer det i en rigtig fagforening, og det er jeg hamrende stolt af, siger Henning Overgaard.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F kræver mere kontrol efter TV2-afsløringer om ulovligt asbestarbejde13.3.2026 07:09:23 CET | Pressemeddelelse
Nye TV2 afsløringer viser, at autoriserede virksomheder bryder reglerne for asbestarbejde. 3F kræver mere kontrol, hårdere straffe og et opgør med indkapsling af asbest.
Ti fagforbund: Erhvervslivets påstande er mere fup end fakta10.3.2026 19:41:11 CET | Pressemeddelelse
I en kronik i Avisen Danmark tirsdag aften går ti fagforbund nu til modangreb på 15 erhvervsorganisationer. Der tegnes vanvittige dødsscenarier for dansk økonomi.
3F: Nyt udspil vil styrke vilkårene på det danske arbejdsmarked10.3.2026 11:55:50 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet kommer med flere forslag, der vil styrke arbejdsmarkedet. 3F støtter kraftigt op om, at erhvervsordninger gøres betinget af overenskomst til udenlandsk arbejdskraft.
3F: Hamrende skævt fra M og RV6.3.2026 16:13:51 CET | Pressemeddelelse
Moderaternes og De Radikales pensionsforslag er en iskold kindhest til de danske lønmodtagere, mener 3F's formand Henning Overgaard.
3F: Pensionsudspil rammer plet – Er helt afgørende for vores tryghed5.3.2026 13:24:53 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil lægger sig tæt op ad 3F’s egne ønsker om en styrket og forbedret ret til Tidlig pension og vil sikre tryghed for hundredtusinder af lønmodtagere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum