3F: Skuffende reform
9.4.2025 13:19:45 CEST | 3F | Pressemeddelelse
Uforståeligt, at a-kassernes rolle ikke styrkes og offentlige millionbesparelser dermed sløjfes
Den nye beskæftigelsesreform svigter ambitionerne fra regeringsgrundlaget: ”Det er uforståeligt, at regeringen ikke har fastholdt sit løfte om permanent at styrke a-kassernes rolle,” siger Eva Obdrup, forretningsfører i 3F’s a-kasse.
”Regeringen kunne spare et trecifret millionbeløb, hvis vi fik ansvaret for de arbejdsparate ledige i seks måneder eller mere. Og de ledige kunne få hurtigere og bedre tilgang til arbejdsmarkedet, som a-kasserne kender langt bedre end jobcentrene. Der er intet behov for nye forsøg,” siger Eva Obdrup.
Med aftalen foreslås en forsøgsordning, så hver fjerde, op til 100.000 ledige i de første fire måneder, knyttes til deres a-kasse. I dag har alle ledige dagpengemodtagere de første tre måneder i a-kassen.
”Aftalen er et kompromis, der hverken gavner de ledige eller virksomhederne. Nu skal vi håndtere 98 forskellige arbejdsmarkedspolitikker. Det strider mod al logik og fornuft,” siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, bl.a. med ansvar for beskæftigelsesindsatsen.
En del af besparelsen i den politiske aftale – mellem SVM-regeringen, Liberal Alliance, de konservative, Dansk Folkeparti og de radikale – skal findes i kommunerne på indsatsen til de ledige, der har mange og flere udfordringer end kun ledighed:
”Det er bekymrende og utilfredsstillende, at man har valgt at spare på støtten til de mennesker, der har det allersværest i vores samfund,” siger Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær i 3F, bl.a. med ansvar for den socialpolitiske indsats, og fortsætter:
”Det er godt, at man afskaffer jobafklaringsforløb, så sygemeldte borgere fortsætter i regi af sygedagpengeloven. Men en lavere sygedagpengesats gør bestemt ikke folk mere raske, men forværrer tværtimod de sociale og økonomiske problemer.”
Søren Heisel anerkender, at man med aftalen fastholder retten til 6 ugers jobrettet uddannelse og gennemfører en minimal forbedring af ordningen med opkvalificering på 110 pct. dagpenge. ”Men derudover fjerner man en række væsentlige rettigheder og uddannelsesmuligheder for de ledige. Man har sat systemets rettigheder foran de lediges. Jeg savner de forbedringer, som reformen burde skabe for at sikre et bedre samspil mellem de lediges kvalifikationer og virksomhedernes efterspørgsel.”
Eva Obdrup efterlyser, at man med aftalen udviser mere tillid over for de ledige: ”Man fjerner med den ene hånd en række af dagpengemodtagernes rettigheder uden at lytte til deres ønsker om at få deres indsats i a-kasserne. Det efterlader et mindre værdigt forløb for de ledige.”
Lene Krabbe Dahl savner et hårdt tiltrængt fokus på borgernes retssikkerhed: ”At afskaffe ressourceforløbene vil ikke automatisk betyde kortere eller mere værdige afklaringsforløb. Det er afgørende, at politikerne ændrer på den utilfredsstillende måde, Ankestyrelsen behandler klager på, ikke mindst i lyset af frisættelsen af kommunerne.”
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Valget skal handle om tilbagetrækning26.2.2026 13:20:50 CET | Pressemeddelelse
Tidlig (Arne)pension skal forbedres på både anciennitet og ydelse til gavn for de mange mennesker, der har knoklet med hårde fysiske job på arbejdsmarkedet i mere end 42 år.
3F: Fritvalg og lavtløns-pulje i ny OK-aftale for kommunalt ansatte25.2.2026 18:08:43 CET | Pressemeddelelse
Onsdag eftermiddag blev den nye overenskomstaftale for ca. 500.000 kommunalt ansatte præsenteret efter en intensiv forhandlingsperiode, som har strukket sig over hele 13 døgn. ”Vi er godt tilfredse med, at OK-aftalen giver vores kommunalt ansatte medlemmer mere fleksibilitet gennem en fritvalgsordning, og at der er afsat midler til en lavtløns-pulje,” siger Lydia Callesen, som er formand for Offentlig Gruppe i 3F. ”Begge dele har været højt prioriterede medlemskrav i vores forberedelser til forhandlingerne, og særligt det at mellemgruppen får mere fleksibilitet, har vi arbejdet for.” Fritvalgsordningen bliver på 4,77 %. Dertil kommer 0,94-1,88 % for seniorer (afhængig af alder) og med mulighed for at pension over 15 % kan lægges ind i ordningen. Dertil kommer at man får mulighed for fri på barns 3. sygedag og på hjemkaldelsesdagen, som også giver børnefamilier mere fleksibilitet. Lydia Callesen er også begejstret for den økonomiske ramme på 9,2 %, som giver en klar reallønsforbedring i
3F: God 2035-plan, men afgørende tryghed mangler24.2.2026 11:01:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringens 2035-plan viser gode takter for fremtidens Danmark, men mangler at styrke en tryg tilbagetrækning for hundredtusindvis af lønmodtagere.
Ny rekord i hykleri17.2.2026 11:09:49 CET | Pressemeddelelse
3F-formand er dybt forundret over erhvervsorganisationers ulighedsskabende forslag
3F-glæde over OK-aftale med staten11.2.2026 11:45:17 CET | Pressemeddelelse
Aftalen giver bedre vilkår for de timelønnede
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum