Jubilæumsmarch på Herlufsholm Skole

Elever, der ivrigt dyster i forskellige sportsdicipliner og lege, er Fik-Fak dagens normale kendetegn og har været det i mange år. I år får arrangementet dog et lidt andet islæt, da samtlige 187 ansatte på Herlufsholm inviteres til at deltage i den fælles sportsdag, der i jubilæumsårets ånd er inspireret af skolens grundlæggere Herluf Trolle og Birgitte Gøye.
En lokal pilgrimsvandring
Årets Fik-Fak dag er inspireret af ib-skallerne i Birgitte Gøyes våbenskjold. En ibskal er en stor, hvid muslingeskal, og dette symbol blev brugt som bevis for gennemførelse af pilgrimsrejsen til Santiago de Compostela i Spanien. Når disse skaller ses i Gøyefamiliens våbenskjold, er det fordi en eller flere familiemedlemmer har gennemført pilgrimsrejsen.
Ib-skallen bruges også som symbol for vandringer og rejser. Et symbol, der stemmer godt overens med skolens rammer for udvikling og læring, men som i dagens anledning tages helt bogstavligt. Alle elever og ansatte skal nemlig på Fik-Fak dagen ud på en lille, lokal pilgrimsrejse.
Tidligt om morgenen bliver alle kørt ud til Hyllinge i busser, der venligst er sponsoreret af Fladså Turist & Haslevbusserne – et selskab, som skolen i forvejen har et rigtig godt samarbejde med og som gerne vil støtte op om en aktiv jubilæumsfejring. 10 km er afstanden på Fodsporet, som leder tilbage til skolen, hvor elever, lærere, køkkenpersonale, administrativt personale, gartnere, osv. bydes velkommen med hyggelige aktiviteter, grillpølser og god musik.
Fik-Fak dagen er en gammel tradition
Herlufsholm er en skole med mange gamle traditioner, og selvom Fik-Fak dagen er en nyere tradition, skolens 450 år taget i betragtning, stammer den alligevel fra en tid, hvor sport og spil endnu ikke var farvet af teknologi eller måtte konkurrere med spillekonsoller og iPads.
Fik-Fak dagen er opkaldt efter et gammelt kæpspil, der engang var meget populært blandt skolens elever.
Spillet omtales blandt andet i slutningen af 1830’erne af lektor P. Chr. Zahle på en måde, der tyder på, at det allerede dengang havde været spillet meget længe.
Man spillede Fik fak om foråret, når jorden var blød, og skulle være to eller flere deltagere.
Herlovianerordbogen af Ebbe Neergård beskriver spillet således: ”Én begynder med at hugge sin i den ene ende tilspidsede kæp ned i jorden, og det gælder nu om at slå hinandens kæppe om ved at slynge sin kæp ned i jorden tæt ved siden af modstanderens kæp; når omgangen er ude begynder man forfra, idet begynderen trækker sin kæp op af jorden igen og hugger ned på modstanderens. Den, der bliver alene tilbage, uden at hans kæp er væltet, er sejrsherre”.
Nu benytter vi først og fremmest navnet ”Fik-Fak” til at benævne idrætsdagen, men en af legene på den dag er stadig Fik-Fak.
Nøgleord
Kontakter
Hvis man ønsker yderlig information om dagen, kan man kontakte rektor Klaus Eusebius Jakobsen på tlf. 55 75 35 00.
Billeder
Links
Information om Herlufsholm Skole og Gods
Følg pressemeddelelser fra Herlufsholm Skole og Gods
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Herlufsholm Skole og Gods
Undervisningsministeriet rangerer igen Herlufsholm som Danmarks bedste gymnasium målt på trivsel26.2.2025 13:47:21 CET | Pressemeddelelse
Undervisningsministeriets årlige, nationale trivselsmåling er netop blevet offentliggjort. Den viser, at Herlufsholm ved Næstved igen i år er det bedste gymnasium i Danmark målt på elevernes sociale trivsel og faglighed. På fire ud af seks indikatorer indtager Herlufsholm placeringen som landets bedste gymnasium.
Fremtidens energikilder forelagt nutidens elever24.1.2018 14:20:27 CET | Pressemeddelelse
Under overskriften ”Hvor får vi energien fra?” besøgte tre eksperter inden for henholdsvis olie og skiffergas, vindenergi og atomkraft Herlufsholm Skole for at præsentere og debattere Danmarks nuværende og fremtidige energikilder med skolens elever i 1. og 2.g.
Første skoledag på Herlufsholm8.8.2017 11:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Der var store smil på de fleste ansigter, da Herlufsholm tirsdag morgen tog imod de nye elever til både grundskole og gymnasium. Præcist kl. 8.05 stod deres lærere klar med skilte foran den gamle klosterbygning, og mens eleverne ventede på, at alle fandt deres respektive klasser, kunne de fremmødte se deres nye kammerater an.
Eleverne tager ansvar for naturen10.6.2017 10:53:41 CEST | Pressemeddelelse
Mens de ældre elever fokuserer på deres prøver og eksaminer, så tog 7. årgang på Herlufsholm arbejdstøjet på lørdag d. 10. juni og gik ud i skolens grønne områder for at samle affald.
Eleverne fremviser Herlufsholm1.6.2017 14:14:23 CEST | Pressemeddelelse
To elever byder indenfor på Herlufsholm, når skolen og Næstved Turistforening i juli og august arrangerer rundvisninger for turister og nysgerrige borgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum